690 likes | 865 Views
Program for samordnere – dag 1. Velkomst og korte præsentationer FRS globalt og lokalt: Empowerment Lovgivning Forskning om børneforsorgsforanstaltninger Familiens ressourcer Gennemgang af FRS beslutningsmodellen Kort oversigt. (Uddybning af roller senere.)
E N D
Program for samordnere – dag 1 • Velkomst og korte præsentationer • FRS globalt og lokalt: • Empowerment • Lovgivning • Forskning om børneforsorgsforanstaltninger • Familiens ressourcer • Gennemgang af FRS beslutningsmodellen • Kort oversigt. (Uddybning af roller senere.) • Hvad er en initiativtagers funktioner i forhold til FRS • Herunder relation til samordner • En konkret FRS som et eksempel • De kommende samordneres refleksioner i forhold til samordnerrollen og samarbejdet med initiativtager. • Identifikation af hvilke færdigheder samordnerne allerede besidder • Video om FRS • Afslutning Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 1
Fællesdag for implementeringsansvarlige og tovholdere afholdt december 2004. 3 undervisningsdage Familierådslagninger i praksis ½ Erfa-dag for alle på holdet Familierådslagninger i praksis ½ Erfadag for alle på holdet Slutkonference for alle i landet d. 7.12.05 Hele forløbet:Programpunkt 1.1.1 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 2
Et møde hvor et barn/en ung og dets forældre, suppleret med familie og venner, træffer nødvendige beslutninger i forhold til et barn/en ung Mødet kan foregå i forvaltningsregi, og i andre regi De beslutninger familien træffer danner grundlag for planer for barnet/ den unge Hvad er familierådslagning?Programpunkt 1.1.1 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 3
1979 nedsat børnekommission i New Zealand Rapport afdækkede strukturel racisme i NZ og undersøgelse af maori pegede bl.a. på: Mangler i lovgivning og praksis i sagsbehandling Umyndiggørende og institutionel behandling Behov for at styrke familie, klaner og stammer 1989 children, young persons and their families act Familierådslagning globaltProgrampunkt 1.2.1 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 4
Maoribørn var i NZ overrepræsenterede i foranstaltninger selvom de var en minoritet Der blev ikke taget hensyn til familiens kultur og baggrund 1989 gennemførtes Children and Young People and their Families Act FGC en ret i NZ Samordneren er overordnet i NZ UK skal myndig-hederne indgå partnerskab med forældrene FGC bl. a.i NZ, Australien, USA, Sydafrika, Israel, Canada, Sverige, Norge, Finland, Island, Holland, UK. osv Family Group Conference i andre landeProgrampunkt 1.2.1 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 5
Består af barnet/ den unge og dets forældre Søskende Familie Venner og bekendte Andre Den udvidede familieProgrampunkt 1.2.1 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 6
Empowerment Sense of Coherence Myndiggørelse Og borgerinddragelse og retssikkerhed Hvad ligger der bag tanken om familierådslagning?Programpunkt 1.2.1 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 7
EmpowermentProgrampunkt 1.2.2 Empowerment er en proces, der foregår inde i hver enkelt deltager og mellem deltagerne. Processen involverer fælles respekt og kritisk tænkning, hvorved mennesker og kontrollerende systemer forandres på måder, der tilgodeser indflydelse og påvirkningsmuligheder i retning af at opnå et bedre liv og en mere ligeværdig status i samfundet. Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 8
Det individuelle – det personlige og – intrapsykiske plan Det interpersonelle plan Det (lokal)samfundsmæssige plan Empowerment – en konstruktion på flere niveauer.Programpunkt 1.2.2 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 9
Fire paradigmer i Socialt arbejde.Hvilket paradigme ligger til grund for FamilierådslagningProgrampunkt 1.2.2 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 10
4 paradigmer - forenkletProgrampunkt 1.2.2 konflikt 3. Radikale humanister, radikalt social arbejde, de som vækker bevidsthed 1. Radikale strukturalister marxistisk socialt arbejde, revolutionære Menneske somsubjekt Menneske somobjekt 4. Fortolkerneinteraktionistisk socialt arbejdemeningssøgerne 2. Funktionalisternetraditionelt socialt arbejde, fikserne harmoni Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 11
Empowerment sigter mod at reflektere, bevidstgøre og aktivere handling med henblik på at ændre de (nære) betingelser, der virker hindrende for borgernes handlemuligheder i hverdagen. Ikke kun ændring af rammen, men også betingelserne for rammesætningen. Kodeord: Kritisk refleksion – realisering af handleplaner. Det (lokal)samfundsmæssige plan –de samfundsmæssige institutioner og sammenhænge, der sætter nogle almene rammer for hverdagslivets udformningProgrampunkt 1.2.2 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 12
På dette plan sigter empowerment-orienteret arbejde især på social kompetence, sam-arbejdet i fællesskaber i forskellige sammen-hænge. Dialog, formulering og vurdering af strategier med henblik på at skabe bedre betingelser for deltagerne i deres hverdagsliv. Der udvikles handlemuligheder. Det interpersonelle plan– det mellemmenneskelige, relations- og gruppeorienterede plan.Programpunkt 1.2.2 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 13
Den enkeltes mulighed for at opleve sammenhæng i sit liv FØSAM:Begribelighed,håndterbarhedmeningsfuldhed Kilde: A. Antonowsky SOC: Sense of coherenceProgrampunkt 1.2.2 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 14
Familierådslagning er en måde at træffe beslutninger på Solidt funderet på regler i:- Retssikkerhedslov - Servicelov- Menneskerettighedskonvention- Børnekonvention LovgivningProgrampunkt 1.2.3 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 15
Retssikkerhedslovens § 4: Borgeren skal have mulighed for at medvirke ved behandlingen af sin sag: Kommunerne tilrettelægger på en sådan måde, at borgeren kan udnytte denne mulighed Lovgivning og familierådslagning 1Programpunkt 1.2.3 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 16
SEL § 32 stk. 2. Støtten må ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtte må i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns/unges forhold. Stk 3. Barnets/den unges synspunkter skal altid inddrages og tillægges passende vægt i over-ensstemmelse med alder og modenhed. Stk 4. Vanskeligheder skal så vidt muligt løses i samarbejde med familien og med dennes medvirken. Lovgivning og familierådslagning 2Programpunkt 1.2.3 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 17
§ 38 stk. 2: ...undersøgelse skal resultere i en begrundet stillingtagen til, om der er grundlag for at iværksætte foranstaltninger, og i bekræftende fald af hvilken art disse bør være. Der skal være oplysninger om, hvordan forældre-myndighedens indehaver og barnet stiller sig, og om de forhold i familien eller i dennes omgivelser, som kan bidrage til at klare vanskelighederne. Lovgivning og familierådslagning 3Programpunkt 1.2.3 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 18
Risikovurderinger i børnesager er ikke baseret på verificeret kundskab – er ikke ”videnskabeligt”Tine Egelund CUS skrift 2000:2 Klip fra forskningProgrampunkt 1.2.4 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 19
Ressource / problemanalyseProgrampunkt 1.3.1 Ressourcer 1 3 Samfunds- og institutions-niveau Individniveau og familieniveau 2 4 Problemer Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 20
Det er en myte, at det kan forudses, hvordan konkrete børn kommer til at klare sig som voksne Det kan være relevant at identificere risikofaktorer konkret, og herefter at vurdere hvor store de er, og om der kan kompenseres for disse risici, eller om de kan fjernes RisikofaktorerProgrampunkt 1.3.1 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 21
At sætte fokus på barnet At den udvidede familie får mulighed for at påtage sig øget ansvar At tilgodese og at anvende den udvidede families ressourcer At finde løsninger der er holdbare på længere sigt At forbedre samarbejdet mellem familie og socialforvaltning Mål for FamilierådslagningProgrampunkt 1.4.1 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 22
Processen og beslutningen er lige vigtige Initiativtageren tager initiativ til en rådslagning eller bakker en familie op, der ønsker en familierådslagning En samordner faciliterer processen for barn/ ung og forældre og for initiativtager og dennes arbejdssted En familierådslagning er ikke en foranstaltning Familierådslagning som ramme om en beslutningsproces :Programpunkt 1.4.1 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 23
Forberedelsesfasen Rådslagningsfasen Implementerings- og opfølgningsfasen FamilierådslagningsprocessenProgrampunkt 1.4.1 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 24
Familierådslagnings-processenProgrampunkt 1.4.1 Forberedelse af familierådslagning Udformning af spørgsmål og rammer Implementering og opfølgning Familieråd-slagningens trin 1, trin 2 og trin 3 Samordner inddrages Netværk kortlægges, invitationer udsendes Samarbejdsaftale indgås Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 25
Initiativtager modtager ansøgning /tilbyder FRS evt. efter undersøgelse spørgsmål og rammer aftales og udformes informatører ud-peges samordner ind-drages, samarbejds-aftale skrives Samordner udforsker netværk med familie. Inviterer til FRS,rådgiver de tværfaglige parter om forventningerne til deres medvirken Alle professionelle udformer deres information og delagtiggør familien og barnet i den før FRS ForberedelsesfasenProgrampunkt 1.4.1 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 26
Familierådslagningens 3 trinProgrampunkt 1.4.1 Trin 1 Informationsdelen Trin 2 Familiens private møde Trin 3 Beslutnings- og aftaledel Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 27
Samordner er vært og ordførende Deltagerne i rådslagningen præsenteres for hinanden Informatører holder korte oplæg Udvidet familie får svar på spørgsmål Spørgsmål til familien og rammer refereres Samordner orienterer om rammer for råd-slagningen, og om at det kan blive nødvendigt med yderligere specificeringer af familiens plan så trin 2 måske må genoptages i trin 3 Trin 1 Programpunkt 1.4.1 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 28
Familiens uforstyrrede møde Børnene kan gå ind og ud Samordner, initiativtager og informatører afventer familiens svar på spørgsmålene. Trin 2 Programpunkt 1.4.1 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 29
Samordner genoptager mødet og udforsker enigheden om svarene på spørgsmålene Udvidet familie fremlægger deres svar Der tages stilling til plan Samordner sørger for referat Dato for næste rådslagning Farvel Trin 3 Programpunkt 1.4.1 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 30
Brobygger mellem familie-udvidet familie og myndigheder Udforsker netværk med familien og inviterer og melder tilbage til familien Planlægger og iværk-sætter alt praktisk Formidler FRS for alle deltagere Inviterer tværfaglige parter og orienterer dem om deres rolle Er vært ved FRS Deltager i trin 1 og 3 som mødeleder Udforsker enighed om planen i trin 3 og for-anstalter godkendelse af plan. Ansvarlig for referat. Sætter opfølgende rådslagning i gang efter aftale med initiativtager Særligt om samordnerProgrampunkt 1.4.1 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 31
Kan være ansat i institutions- PPR og sundhedsregi som f. ex. pædagog, psykolog, lærer, sundhedsplejerske eller socialrådgiver Kan være ansat i en forvaltning som sagsbe-handler/rådgiver med kompetence til at træffe myndighedsafgørelser Initiativtager til familierådslagningProgrampunkt 1.4.1 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 32
Sammenfatter deres informationer og konklusioner herpå til en kort og styrkefrem-hævende tekst. Denne tekst godkendes af familie og barn før FRS Deltager i FRS trin 1 og 3 Forelægger selv teksten på FRS trin 1 og er forberedt på at svare på uddybende spørgsmål fra udvidet familie, herunder om ressourcer man kan stille til rådighed . Følger op på aftalt plan i eget system De tværfaglige partnereProgrampunkt 1.4.1 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 33
De 4 hjørnestene i FRSProgrampunkt 1.4.1 Fritstående samordner Udvidet familie deltager Familien holder møde uden myndigheds-indvolvering Familiens plan vedtages Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 34
Konkretiserer grund-laget for rådslag-ningen Samarbejder med familien og barn om at formulere rammer og spørgsmål Vælger informatører i samarbejde med kernefamilie Udarbejder sin egen information Deltager i trin 1 og trin 3 i FRS Deltager i god-kendelse af eller / godkender hele planen eller dele af den ( afhængigt af myndighedsstatus) Iværksætter egen del af planen og er koordinerende i forhold til generel iværksættelse af- og opfølgning på plan. Sætter proces med opfølgende rådslag-ning i gang Særligt om initiativtagerProgrampunkt 1.5.1 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 35
FRS som led i at vælge foranstaltninger og hvor familiens plan indgår i officiel handleplan. Forarbejdet er almindeligvis en problem-formulering fælles med kernefamilie og undersøgelse jf. SEL § 38. Denne munder ud i vurdering af, om der bør iværksættes hjælpe-foranstaltninger, og familien lægger planerne konkret. Spørgsmål udformes i fællesskab med kerne-familie, og rammer aftales. Det aftales, hvem der skal være informatører og initiativtager orienterer dem. Initiativtagere Der kan træffe myndighedsafgørelser 1:Programpunkt 1.5.1 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 36
Kontakter samordner og får underskrevet sam-arbejdsaftale Udformer en kort konkluderende styrkefrem-hævende tekst til brug for trin 1. Får denne godkendt af kernefamilie Tager om nødvendigt en ekstra samtale med barn/ forældre før FRS Møder op til trin 1 og holder sit oplæg - besvarer spørgsmål og venter under trin 2 Lader samordner atter føre ordet i trin 3 og koncentrerer sig om, hvorvidt familiens plan kan tilfredsstille barnets behov. Beder evt. om time-out til at tænke - kontakte andre Initiativtagere Der kan træffe myndighedsafgørelser2:Programpunkt 1.5.1 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 37
Lav problemformulering fælles med kernefamilie Udform spørgsmål og rammer sammen med kernefamilie. Husk altid et spørgsmål om ønskede ændringer i forhold til institutionen Knyt samordner til og skriv samarbejdsaftale Udform et kort styrkefremhævende oplæg til trin 1 Tag evt. En samtale med barn/forældre før FRS Andre initiativtagere, der ikke kan træffe myndighedsafgørelser 1Programpunkt 1.5.1 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 38
1. Sæt jer i smågrupper.Reflekter over jeres rolle som samordner og om samarbejdet med initiativtagerne. Tag stikords-referat.15 min. 2. Opsamling i plenum, hvor I bidrager med mindst 1 refleksion pr. gruppe.Der svares på eventuelle spørgsmål.15 min. De kommende samordneres refleksioner i forhold til samordnerrollen og samarbejdet med initiativtager Programpunkt 1.7.1 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 39
Opgave: I gruppe drøftes det, hvilke færdigheder en samordner skal besidde. Skriv op på flip over. Hvilke færdigheder har I allerede? Skriv op på flip over. Gennemgå plancher i plenum og drøft, hvordan yderligere færdigheder kan udvikles. En samordners færdighederProgrampunkt 1.8.1 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 40
Velkomst At kunne fortælle hvad familierådslagning er Hvori består en samordners rolle En konkret families rådslagning Valg af støttepersoner FRS. Evalueringer Rammerne om en samordners arbejde Om at identificere familienetværk At tale med børn Samordnerfunktionen del for del Afslutning Program for 2. dagenProgrampunkt 2.1.1 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 41
Opgave: Bliv på plads, vend jer mod sidemand /kvindeForestil jer, at I er til selskab. Fortæl bordherren, hvad familierådslagning erByt efter 5 minutter og gentag med ny taler/ borddame Opsamling i plenum på erfaringen Hvad er familierådslagning?Programpunkt 2.2.1 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 42
Oplæg om samordnerrolle Samarbejdsaftale Samtaler med kernefamilien Udforskning af netværk Besøg hos udvidet familie Kontakt til initiativtager og informationsgivere Støtteperson til børn og andre Planlægning af FRS, trin 1, 2, og 3 Opfølgende FRS Samordnerrolle genereltProgrampunkt 2.3.1 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 43
Brobygger mellem familie - udvidet familie og myndig-heder Udforsker netværk med familien og inviterer og melder tilbage til familien Planlægger og iværksætter alt praktisk Formidler FRS for alle deltagere; familien som professionelle Inviterer alle, herunder tværfaglige parter og orienterer dem om deres rolle Er vært ved FRS Deltager i trin 1 og 3 som mødeleder Udforsker enighed om planen i trin 3 og for-anstalter godkendelse af plan. Ansvarlig for referat Sætter opfølgende rådslagning i gang efter anmodning Særligt om samordnerProgrampunkt 2.3.1 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 44
Et eksempel på en samarbejdsaftale Programpunkt 2.3.1 Barnets/den unges navn, adresse og cpr.nr. Forældremyndighedsindehaverens navn, adresse og cpr.nr. Institutionens navn Initiativtagers navn og tlf.nr. Samordners navn og tlf.nr. Det aftales herved, at der snarest muligt afholdes en familierådslagning for ovennævnte barn og at ovennævnte samordner ansættes til at arrangere familierådslagningen. Samordnerens opgave er dels, efter aftale med jer som familie, at invitere familie, slægt og andre relevante venner til en familierådslagning, dels at stå for det praktiske arrangement. Foruden jer selv, repræsentanter for jeres familie og venner medvirker ovennævnte initiativtager samt informatører udvalgt efter aftale. Samordneren inviterer også disse deltagere. Ved jeres godkendelse af denne aftale, sker der samtidig en godkendelse af, at samordneren videregiver nødvendige informationer til de der inviteres. Det er på forhånd aftalt, hvilke informationer der gives. Rent praktisk skal nogle spørgsmål besvares ved familierådslagningen. Disse kan læses på side 2. I løbet af familierådslagningen (på selve dagen for mødet) får alle deltagere informationer om barnets/den unges og familiens situation. Denne infor-mation skal I som barn/ung og familie kende på forhånd. OBS: Såfremt samordneren får viden om forhold, som han/hun vurderer truende for barnet/den unges aktuelle trivsel, har denne pligt til at underrette kommunen. Underskrifter og dato: barn/ung, forældre, samordner, initiativtager Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 45
Støttepersoner til børn/ barnets talsmand.Støttepersoner til voksne- hvordan finder vi dem? - hvordan instrueres de? Ordstyrer Referent Referat fra rådslagningen Valg af støtteperson Programpunkt 2.5.1 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 46
Retrospektive undersøgelser A Samtlige deltagere ( privat netværk, informatører, samordnere ) udtrykker positiv opfattelse af FRS. Børn og rådgivere/sagsbehandlere var lidt mindre positive Anbringelser i slægten er langt mere almindeligt blandt FRS-børn end blandt andre børn Rådgiverne har en stærk tiltro til netværkets ressourcer Deltagerne mener, at FRS er en god måde at løse problemer på FRS – Resultater af evalueringer Programpunkt 2.6.1 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 47
Retrospektive undersøgelser B De på forhånd udformede spørgsmål blev ofte omformuleret, og FRS kom til at handle om andre problemstillinger end de oprindelige I de fleste tilfælde munder FRS ud i en plan for handling, som også for det meste accepteres af forvaltningen I de tilfælde hvor der har været en opfølgning iværksættes foranstaltningerne i varierende grad, men i mindst ½ af sagerne Færre rådslagninger end forventet blev iværksat. FRS – Resultater af evalueringer Programpunkt 2.6.1 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 48
Beslutninger om foranstaltninger i – Sverige Mest almindeligt, at traditionelt besluttede foranstaltninger afsluttedes uden bistand Forældre der fik FRS fik oftere kontaktperson og eller psykologisk støtte Misbrugsbehandling var oftere besluttet med FRS for forældre og børn/unge Familier med rådslagning fik flere støtteforanstaltninger end familier uden Der var ikke flere børn, som blev anbragt eller som fik kontaktfamilie via FRS. Men 11 ud af 14 kom til at bo hos slægtninge, mod 1 ud af 16 der ikke fik rådslagning FRS – Resultater af evalueringer Programpunkt 2.6.1 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 49
Effektundersøgelse i et længere tidsperspektiv Sundell 2002. Afsluttende skriver han, at FRS-modellen ikke lever op til de høje forventninger og den entusiasme, der er lagt for dagen (men) at hans undersøgelse ikke giver belæg for at sige, at FRS er dårligere end andre metoder ”men det är för tidligt att döma ut familjerådslag” læs selv mere - der er en del metodeproblemer i denne undersøgelse FRS – Resultater af evalueringer Programpunkt 2.6.1 Familierådslagning – Samordnere Faureholm & Brønholt 50