Kvartalsmøte i Skien 6. september 2012 Bo Veiersted, overlege, drd. bove@stami.no

1. Kunnskapsstatus vedrørende arbeidsrelasjon av muskel- og skjelettplager Kvartalsmøte i Skien 6. september 2012 Bo Veiersted, overlege, dr.med. bove@stami.no

2. Disposisjon: • Definisjon og litt historie • Omfang og utvikling (og noe om risiko og årsak) • Dokumenterte årsakssammenheng • Mekanisk (fysisk) eksponering • Er noe myter? • Organisatorisk og psykososial eksponering • Begrenset effekt? • Diskusjon BV/2012

3. Definisjon: Arbeidsrelaterte muskel- og skjelettplager: er en felles betegnelse på smerter, ubehag eller annen tilstand i muskler, sener, ledd eller nerver, for hvilke det er vist en sammenheng med yrke/ arbeidsoppgaver. BV/2012

4. HISTORIE

5. Heinrich Thaulow 1808-1894 Blant arbeidere på Modum Blaafarveverk var det større hyppighet av ”kroniske svakheter” som leddsmerter, reumatisme, cardialgi og hysteri, enn i befolkningen iøvrig. (Thaulow, Verkslege 1839-1867, ifølge Abramsen og Høeg i Øivind Larsens (red) ”The shaping of a profession”, 1996)

6. Lennmalm F, ”Om de viktigaste orsakerna till nervsystemets sjukdomar” Hygiea, 1891, 53, 9, 261-280

7. OMFANG og UTVIKLING (og noe om risiko og årsak…)

9. Arb.rel. nakke resp armsmerter

10. Arbeider minst ½ tiden ved dataskjerm (av alle ansatte i Sverige) 54% % 2003 Norge Arbetsmiljöverket och Statistiska Centralbyråns Arbetsmiljöundersökningar, 1989-1999

11. Ingeniøren 16.11.2001

12. Arb.rel. nakke resp armsmerter

13. Arb.rel. nakke resp armsmerter

15. % Forekomstplager:(Ganske eller svært)LevekårsundersøkelseneSSB, NOA, 2010

16. Dokumenterte årsakssammenheng: - Mekaniske faktorer

17. Arbeid som årsak til muskelskjelettlidelserKunnskapsoversikt 2008

18. Konklusjoner: Mekaniske eksponeringer i arbeid som bidrar til muskelskjelettlidelser 1 • Tungt fysisk arbeid øker risiko for skulderplager ryggsmerter hofte/kne ledd artrose • Men: Forholdet belastning-individuell kapasitet er viktig. Man vet lite om enkeltkomponenter av belastningen. • Tunge løft med samtidig vridning og bøyning (feks ved personløft) gir økt risiko for ryggsmerter • (hofteleddartrose) • Mangeårig slik belastning øker risiko for degenerative forandringer i ryggsøylen • Men: Tunge løft tåles generelt godt under ”kontrollerede” forhold. Individuell kapasitet viktig. Grenseverdier utilstrekkelig dokumentert

19. Konklusjoner: Mekaniske eksponeringer i arbeid som bidrar til muskelskjelettlidelser 2 • Skyve- og trekkeoppgaver gir økt risiko for skulderplager • Men: grenseverdier utilstrekkelig dokumentert • Vridning og bøyning i ryggen uten løft gir økt risiko for ryggsmerter • Kvantifisere: >30° foroverbøyd > 10% av arbeidstiden • Arbeid med armene hevet gir økt risiko for skulderplager (nakkeplager) • Kvantifisere: hendene over skulderhøyde mer enn ½-1 time daglig. • Foroverbøyd nakke gir økt risiko for nakkeplager • Kvantifisere: >20° for > 40 % av arbeidstid

22. Litteraturoversikt (reviews) referanser: Jones GT et al. Associations between work-related exposure and the occurrence of rotator cuff disease and / or biceps tendinitis. A reference document. The Scientific Committee of the Danish Society of Occupational and Environmental Medicine, 2007. Knardahl S, et al. Arbeid som årsak til muskelskjelettlidelser: Kunnskapsstatus 2008. Utredning for Arbeidstilsynet og Petroleumstilsynet. STAMI-rapport Årg. 9, nr 22, ISSN: 1502-0932. Van Rijn RM, et al. Associations between work-related factor and specific disorders of the shoulder – a systematic review of the literature. Scand J Work Environ Health 2010:36(3):189-201. SBU (Edling C (ed)). Arbetets betydelse för uppkomst av besvär och sjukdomar. Nacken och övre rörelsesapparaten. En systematisk litteraturöversikt. Statens beredning för medicinsk utvärdering (SBU), 2012. Review av reviews: Olsen O et al. Risk factors for musculoskeletal disorders related to physically heavy work: A critical overview of systematic reviews. Submitted to Applied Ergonomics, May 2012. BV/2012

23. Ekspertgruppe DK Årsaker til arbeidsrelaterte muskel- og skjelettplager - hovedkonklusioner Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), København, Arbeid utført 2008-2010 http://data.arbejdsmiljoforskning.dk/upload/presentations/risikofaktorer_og_fysisk_tungt_arbejde.pdf

24. Ekspertgruppe DK Beskæftigelsesministeriet ønsket at det danske arbeidsmiljøinstitutt (NFA) skulle utrede det vitenskapelige grunnlag for arbeidsmiljølovens veiledning Spesielt fokus på tunge belastninger Internasjonale eksperter ble invitert for å oppsummere kunnskapsstatus til dags dato Man utgikk fra amerikansk litteraturgjennomgang datert 2001 og gjennomgikk litteraturgjennomganger om emnet siden da Ut ifra disse vurderte ekspertene evidensen for sammenheng mellom eksponering og plager Ytterligere 4 internasjonale eksperter ble rådført under seminar

25. Ekspertgruppe DK Tunge løft – arthrose i hofter og knæ • Der er moderat til stærk evidens for en årsagsmæssig sammenhæng mellem tunge løft og hofte – og knæarthrose (slidgigt i hofter og knæ). • Der er fundet eksponerings-respons sammenhænge i flere undersøgelser. • Der er dog ikke tilstrækkeligt med datamateriale i disse studier til at fastlægge egentlige løftegrænser. • Andre risikofaktorer som forøger belastningen af hofter og knæ i kombination med løftearbejde er f.eks. hugsiddende/knæliggende arbejde og spring, hop og fald

26. Ekspertgruppe DK Tunge løft – ondt i ryggen • Der er moderat til stærk evidens for en årsagsmæssig sammenhæng mellem tunge løft og ondt i ryggen - lænderyggen. • Der er fundet eksponerings-respons sammenhænge i nogle undersøgelser, men andre undersøgelser har ikke kunnet bekræfte dette. • Der er ikke tilstrækkeligt med datamateriale i disse studier til at fastlægge egentlige løftegrænser.

27. BP 2 Ekspertgruppe DK Arbejdsstillinger – ondt i ryggen • Der er moderat til stærk evidens for en årsagsmæssig sammenhæng mellem foroverbøjet ryg, vrid og drej i ryggen og ondt i ryggen - lænderyggen. • Der er fundet eksponerings-respons sammenhænge i flere undersøgelser. • Der er dog ikke tilstrækkeligt med datamateriale i disse studier til at fastlægge egentlige grænser for foroverbøjning, vrid og drej i ryggen. • Akavede arbejdsstillinger optræder ofte sammen med løftearbejde, og det er vanskeligt at adskille løft og arbejdstillinger i videnskabelige undersøgelser

29. Konklusjoner: Mekaniske eksponeringer i arbeid som bidrar til muskelskjelettlidelser 1 • Tungt fysisk arbeid øker risiko for skulderplager ryggsmerter hofte/kne ledd artrose • Men: Forholdet belastning-individuell kapasitet er viktig. Man vet lite om enkeltkomponenter av belastningen. • Tunge løft med samtidig vridning og bøyning (feks ved personløft) gir økt risiko for ryggsmerter • (hofteleddartrose) • Mangeårig slik belastning øker risiko for degenerative forandringer i ryggsøylen • Men: Tunge løft tåles generelt godt under ”kontrollerede” forhold. Individuell kapasitet viktig. Grenseverdier utilstrekkelig dokumentert

30. Lancet 2012

31. Lancet 2012

32. Ekspertgruppe DK Arbejdsstillinger – ondt i nakken • Der er moderat til stærk evidens for en årsagsmæssig sammenhæng mellem arbejde med foroverbøjet nakke og ondt i nakken. • Der er fundet eksponerings-respons sammenhænge i enkelte undersøgelser. • Der er dog ikke tilstrækkeligt med datamateriale i disse studier til at fastlægge specifikke grænser for graden eller tiden med foroverbøjning i nakken.

34. BP 3 Ekspertgruppe DK Arbejde med løftede arme – sene-muskellidelser i skulderen • Der er moderat til stærk evidens for en årsagsmæssig sammenhæng mellem arbejde med løftede arme og sene-muskellidelser i skulderen (rotator cuff lidelser). • Der er fundet eksponerings-respons sammenhænge i enkelte undersøgelser. • Der er dog ikke tilstrækkeligt med datamateriale i disse studier til at fastlægge egentlige grænser for arbejde med løftede arme. Dette gælder både hvor meget og hvor længe armene er løftede.

36. Ekspertgruppe DK Gentagne, kraftbetonede bevægelser i skulderen – sene-muskellidelser i skulderen • Der er moderat evidens for en årsagsmæssig sammenhæng mellem arbejde, som involverer gentagne, kraftfulde bevægelser i skulderen og sene-muskellidelser i skulderen (rotator cuff lidelser). • Der er fundet eksponerings-respons sammenhænge i enkelte undersøgelser. • Der er dog ikke tilstrækkeligt med datamateriale i disse studier til at fastlægge egentlige grænser, hverken for gentagne bevægelser i skulderen eller for graden af kraftanvendelse

37. Ekspertgruppe DK Gentagne, kraftbetonede bevægelser i albuen – tennisalbue BP 4 • Der er moderat evidens for en årsagsmæssig sammenhæng mellem arbejde, som involverer gentagne, kraftfulde bevægelser i albuen og tennisalbue (lateral epikondylit) • Der er fundet eksponerings-respons sammenhænge i enkelte undersøgelser, men ikke i andre undersøgelser. • Der er ikke tilstrækkeligt med datamateriale i disse studier til at fastlægge egentlige grænser, hverken for gentagne bevægelser i albuen eller for graden af kraftanvendelse

38. Ekspertgruppe DK Gentagne, kraftbetonede bevægelser i håndled/hånd – nerveindklemning i håndled (carpaltunnelssyndrom) BP 4 • Der er moderat til stærk evidens for en årsagsmæssig sammenhæng mellem arbejde, som involverer gentagne, kraftfulde bevægelser i håndled/hånd og carpaltunnelsyndrom • Der er fundet eksponerings-respons sammenhænge i enkelte undersøgelser, men ikke i andre undersøgelser. • Der er ikke tilstrækkeligt med datamateriale i disse studier til at fastlægge egentlige grænser, hverken for gentagne bevægelser i håndled/hånd eller for graden af kraftanvendelse. • Hånd-arm vibrationer forstærker risikoen for carpaltunnelsyndrom

40. BP 5 Ekspertgruppe DK Helkropsvibrationer – ondt i ryggen • Der er moderat til stærk evidens for en årsagsmæssig sammenhæng mellem helkropsvibrationer og ondt i ryggen • Der er fundet eksponerings-respons sammenhænge i flere undersøgelser. • Der er tilstrækkeligt med datamateriale i disse studier til at fastlægge egentlige grænseværdier for helkropsvibrationer (EU-direktiv).

41. BP 3 Ekspertgruppe DK Arbejde med løftede arme – sene-muskellidelser i skulderen • Der er moderat til stærk evidens for en årsagsmæssig sammenhæng mellem arbejde med løftede arme og sene-muskellidelser i skulderen (rotator cuff lidelser). • Der er fundet eksponerings-respons sammenhænge i enkelte undersøgelser. • Der er dog ikke tilstrækkeligt med datamateriale i disse studier til at fastlægge egentlige grænser for arbejde med løftede arme. Dette gælder både hvor meget og hvor længe armene er løftede.

42. Dokumenterte • årsakssammenheng: • Organisatoriske og • Psykososiale eksponeringer

43. Social Science & Medicine (Lang) 2012 Alle:

44. Social Science & Medicine (Lang) 2012 Arbeidsbelastning og nakke: Study Odds Ratios (95%CI)

45. Social Science & Medicine (Lang) 2012 Sosial støtte og korsrygg: Study Odds Ratios (95%CI)

46. Konklusjoner Årsaker til arbeidsrelaterte muskel- og skjelettplager: • Mekaniske (fysiske) arbeidsforhold • Tungt arbeid • Løft i foroverbøyd vridde stillinger • Arbeid med armene hevet • Ensidig gjentakelsesarbeid • Organisatoriske / psykososiale arbeidsforhold • Høye krav, monotont arbeid, lav sosial støtte • Lite støttende lederskap, rollekonflikter (Christensen 2010)