Læreruddannelsen – historisk set

1. Læreruddannelsen – den nuværende og perspektivering vedrørende læreruddannelsens hstorie og kommende reformer på områdetOplæg for KL`s arbejdsgruppe d. 1. december 2008 Ved formand for Børne- og Kulturchefforeningen og Børne- og kulturdirektør i Næstved Per B. Christensen Formand for Undervisningsministerens følgegruppe om læreruddannelsen

2. Læreruddannelsen – historisk set Læreruddannelsen har historisk set haltet efter folkeskoleloven Altid været præget meget af de politiske beslutningstagere – meget reguleret Læreruddannelsen er et samfundsanliggende ikke kun et skoleanliggende 1818 – præstegårdsseminarier – snæver fagkreds ( efter 1814) 1894 – systematik og større fagkreds – 3 årig 1930 – nye pædagogiske tænkere – Dewey , Montessori m.fl – 4 årig uddannelse 1954 – præget af reformpædagogik – Dewey tilsat den danske højskoletradition ( 3 år for studenter) 1966- loven – 2 linjefag – pædagogisk speciale – akademisering – (3½-4 år) 1997–loven – 4 linjefag 2007- loven – faglig styrkelse – 2-3 linjefag

3. Lærerens rolle Læremester, opdrager og vejleder Det handler om uddannelse, dannelse og opdragelse Formidler Leder Samspillet med andre faggrupper Derfor : Teori – praksis – elementet vigtigere end nogensinde

4. Kernen er i lærerjobbet er relationen Kernen inden for børne- og ungeområdet er relationen mellem professionel og barn/ voksen Relationen inspirerer, udvikler, heler Relationen kræver indlevelse, nærvær og accept fra den professionelles side. Psykisk ’medsving’. Relationen er samvær om et indhold – den professionelle skal være en troværdig repræsentant for indholdet. Faglighed er forudsætning for relation. Kilde: Inspireret af DPU, Per Fibæk Laursen

5. Treklangen i læreruddannelsen • Faglighed • Didaktik • Praktik

6. Lærerkompetenceri henhold til Clearinghouse for dansk uddannelsesforskning • Relationelle: • Elevstøtte • Samarbejde • Relation til den enkelte elev • Varme, respekt, tillid • Ledelsesmæssige • Didaktiske, herunder faglige Kilde: DPU, Per Fibæk Laursen

7. De vigtigste intentioner med den nye læreruddannelse • Færre og større linjefag (2 eller 3) • Faglighed • Skærpede adgangskrav til uddannelsen og valg af linjefag • Det pædagogiske element i fagene (0,2 samarbejdet) • Praktikken som omdrejningspunkt (progression) • Aldersspecialisering • Nye fag (KLM, specialpædagogik, dansk om andetsprog)

8. Optagelsestal (1998-2007)

9. Optagelsestal 2007-2008 fordelt på steder

10. Hvorfor vælger 2645 at blive lærerstuderende i 2008 • 2. prioritet / universitetsuddannelse bag sig • Praktisk uddannelse • Didaktik er spændende • Uddannelsen er personligt udviklende • Gode jobmuligheder • Gode arbejdstider • Jobbet er alsidigt og afvekslende • Samfundsmæssig betydning

11. Fuldførelsesprocent og glidende gennemsnit for personer der starter på læreruddannelsen Kilde: AKF

12. Fuldførelsesprocent for personer, der starter på uddannelsen som lærer fordelt på regioner Kilde: AKF

13. Andel af studerende, der er enige i, at teoriundervisningen fylder indholdsmæssigt for meget i forhold til det praktiske arbejde, fordelt på de fire fokus-uddannelser og øvrige uddannelser Kilde: AKF

14. Lærermangel • Mangel på lærere i 2015: • Danmarks Lærerforening: 8.000 • Undervisningsministeriet (UNI-C): 800 • 15.000 forlader folkeskolen frem mod 2014 • Personaleomsætning på 11-13% årligt (07-08

15. Lærermangel Kilde: UNI●C

16. Rekruttering • Rekrutteringsproblemer i alle nordiske lande • bortset fra Finland • Rekrutteringsproblemer i stort set alle europæiske lande – undtagen 2 Kilde: DPU

17. Praktikken Kilde: DPU

18. Beskæftigelse Kilde: DPU

19. Undervisningstimer per uge Kilde: DPU

20. Lærerprofessionens anseelse Kilde: DPU

21. Kommissorium for følgegruppen • Faglig styrkelse af læreruddannelsen • Samspil mellem linjefag og pædagogiske fagområder samt justering af fagenes indhold • Praktikken, dens progression, samspil med de øvrige fag og ændrede bedømmelse  • Bedre gennemførelse af studiet  • De studerendes valg af linjefag med henblik på højere grad af linjefagsdækning i folkeskolen  • Institutionernes evne til at honorere fagenes nye indhold og sammenhæng • Kommunernes rekruttering og modtagelse af de nye lærere • Sammenhæng og samarbejde mellem læreruddannelsen, universiteter, andre uddannelser og forskningsmiljøer

22. Følgegruppens sammensætning • Direktør Agi Csonka, EVA • Dekan Nils - Georg Lundberg, UCN • Prodekan Henrik Busch, KU • Skoleleder Søren Chr. Nielsen • Professor Jens Rasmussen, DPU • Lektor Birgitte Pontoppidan, VIA • Direktør Per B. Christensen, Næstved (formand)

23. Evaluering Evalueringselementer – input: • Mødepligt • Undervisnings- og vejledningstilbud • Linjefagsvalg • Styrkelse af linjefagene • Styrkelse af naturfagene • Øvrige prioriterede område (klasseledelse etc.) • Praktik • Pædagogiske fag • Anvendelsen af it i undervisningen

24. Evaluering Evalueringselementer – output • Gennemførelse og frafald • Overgang fra studie til erhverv • Sammenhængen mellem de studerendes almene kompetencer og lærergerningens udfordringer • Undersøgelse af forsyningen med linjefagskompetencer til skolen idag

25. Andre veje til at blive lærer • Meritlæreruddannelsen • Supplerende læreruddannelser • 4 + 1 modellen ( DLF)

26. Perspektivering • Enhedslæreruddannelsen – opbrud med denne ? • Har vi en læreruddannelse i Danmark i dag ? • Det livslange læringsperspektiv – efter – og videreuddannelse • Praktik og teori i uddannelsen • Andre veje til at blive lærer – universitetsvejen – meritlærer • Lærerforsyning – udbud og placering • Sammenhængen til andre professionsuddannelser og til gymnasielæreruddannelsen • Karriereveje for læreren • Sammenhængene mellem praksis, udvikling og forskning

27. Perspektivering fortsat • Søgemønstret til læreruddannelsen – hvordan får vi flere stærke ansøgere? • Andre faggrupper i folkeskolen, der kan erstatte og supplere lærernes kompetencer • Af - akademisering af uddannelsen eller… • Fagets anseelse, attraktive arbejdspladser og kommunernes ansvar • Praktikken som kommunernes udstillingsvindue • Internationalisering af uddannelsen – Bologna • ( 3 + 2 + 3) • Deregulering af læreruddannelsen