Vand 4 - Trusler mod grundvandet

1. Vand 4 - Trusler mod grundvandet Forurening af grundvandet Over-indvinding af grundvand Når drikkevandet er forurenet: Udlevering af rent vand i Køge 2007.

2. Vand 3 Jordvand, grundvand og overfladevand + Vandets bevægelser i jorden

3. Jordvand, grundvand, overfladevand – alt sammen afstrømning – men hvad er hvad? Overfladevand • Vandet på jordoverfladen – normalt begrænset til ferskvand, og kun vand i flydende form (altså ikke skyer, is og havvand). • Overfladevandet er det, vi finder i søer, moser og vandløb. • Overfladevandet er normalt mere urent end grundvand. Grundvand • Det vand i jorden, hvor alle porer (hulrum) er vandfyldte over længere tid • Det vand i jorden under grundvandsspejlet • Toppen af grundvandsspejlet er dér, hvor vandspejlet vil stå, hvis man graver et hul på stedet. • Grundvandet er i Danmark vores drikkevandsressource. Jordvand • Det vand, der er i jorden mellem jordoverfladen og grundvandsspejlet • Jordvandet er vand i jorden, hvor alle porer (hulrum) i jorden ikke er vandfyldte. • Jordvandet er normalt det, planterne skal leve af, når det ikke lige regner.

4. Jordvand • Hvad består jord af? • Mineralske partikler • Ler (<0,002 mm), silt (0,002-0,02 mm), sand (0,02-2 mm), grus (2 mm – 2 cm) og sten (>2 cm) • Organisk stof • Rødder, døde planterester, organismer i jorden • Luft • Vand

5. Jordvandi forskellige jordtyper Sandjord Den plantetilgængelige vandmængde afhænger altså af: Jordsammensætningen (varierer fra sted til sted og med dybden). Jo større porøsitet (porerumfang), jo større mængde luft eller vand i jorden. Lerjord Svær lerjord

6. Grundvandet • Hvor kommer det fra? • Fra infiltration af overfladevand (fra nedbør, søer, vandløb og havet) • Hvor løber det hen? • Til dybere grundvandsmagasiner, • Til havet • Opad, hvis fordampningen er stor • Tænk på vandets kredsløb og vandbalancen. Primær drikkevands-forsyning

7. Miniøvelse • Markér jordvand og grundvand. • Markér grundvandsspejlet. • Hvilken slags vand skal planterne øverst leve af? Jordvand (ikke alle hulrum er vandfyldte) Grundvandsspejlet (alle hulrum er vandfyldte under denne linje) Grundvand (alle hulrum er vandfyldte her)

8. Vandets bevægelser Vandet følger tyngdekraften (Niagara Falls, Canada) - Medmindre vandets vægt er lille (lille tyngdekraft) og jordens tilbageholdelsesevne er stor

9. Vandets bevægelser i jorden Overfladevand Jordvand Grundvand Grundvandsspejlet er over jordoverfladen: Kildevæld (eller artesisk kilde)

10. Vandets bevægelser i jorden Grundvandstilstrømning til vandløb

11. Vandets bevægelser i jorden Grundvandstilstrømning væk fra vandløbet

12. Hvor får vandløbene deres vand fra? • Overfladevand • Fra vandløbets topografiske opland (det område, hvor vand på jordoverfladen vil løbe nedad til vandløbet). Oplande afgrænses af vandskel. • Grundvand • Fra vandløbets grundvandsopland (det område, hvor grundvandet løber mod vandløbet).

13. Trusler mod grundvandet (1):Forurening af overfladevand • Hvad betyder det for os? • Primært forstyrrelse af dyre- og planteliv • Effekt for erhverv (fiskeri, dambrug) • Effekt på fritidsaktiviteter (badning, sejlads, fiskeri osv.) • Effekt for drikkevand (hvis overfladevandet drikkes, eller vandet siver ned i grundvandet)

14. Hvad sker der ved for meget vandindvinding? Trusler mod grundvandet (2):For stor oppumpning (vandindvinding) • Sænking af grundvandsspejl • Tørlægning, vandføring reduceres, moseaflejringer iltes (sammensynkning, pyritforvitring) • Saltvandsintrusion • Større koncentrationer af urenheder i grundvandet

15. Vandindvinding Er der nogen regioner, der har problemer med vandindvindingen?

16. Sænkning af grundvandsspejlet

17. Mindre vandføring i vandløb

18. Saltvandsintrusion

19. Pyritforvitring og okker Pyrit (FeS2) Producerer svovlsyre ved iltning Lav pH mobiliserer metalforbindelser, heriblandt Fe (som Fe2+) Okker: Frie jernforbindelser i vandet, udfældes ved iltning (vandløbets overflade, sider, fiskegæller (!) osv.)

20. Punktforurening af grundvand – Danske eksempler (1) Collstrop-grunden, Nødebo. Forurening fra R. Collstrop A/S træimprægnering (aktiv 1936-1976). Meget kraftig forurening af den tidligere fabriksgrund. Arsen siver via grundvandet ud i Esrum Sø. Oprensningen startede i 1977. Nedgravede tromler med affald blev opdaget i 1987 og i 2006 fandt man ud af, at der stadig siver arsen ud til Esrum Sø. Staten og Hillerød Kommune kan ikke enes om regningen for yderligere oprensning. Grunden er i dag afspærret. R. CollstropTræimprægnering er konkurs, men virksomheden Collstrop er stadig aktiv i Jylland. I alt 13 tidligere Collstrop-grunde rundt om i Danmark er forurenede.

21. Punktforurening af grundvand – Danske eksempler (2) Kærgård Klitplantage, Vestjylland. Forurening fra affaldsdepoter i plantagen, bl.a. fra Grindstedværkets produktion af medicin – mest kviksølv og klorerede opløsningsmidler. Forurenet vand fra affaldsdepotet løber via grundvandet ud i Vesterhavet. Mennesker er ikke direkte truede, men der er badeforbud på stranden ved depotet. Affaldet blev deponeret 1956-1976. Oprensningen startede i 2007 og betales af staten og Region Midtjylland. Grindstedværkets gamle grund i Grindsted er også forurenet, og truer grundvandet under byen.

22. Punktforurening af grundvand – Danske eksempler (3) Høfde 42, Nordvestjylland. Forurening fra fabrikken Cheminovas produktion af sprøjtegifte bl.a. kviksølv og organiske opløsningsmidler. Staten deponerede også giftigt affald samme sted. Forurenet vand fra affaldsdepotet ved Høfde 42 løb via grundvandet ud i Limfjorden og slog fugle og fisk i fjorden ihjel. Mennesker var ikke direkte truede. Affaldet blev deponeret ved Høfde 42 1957-1962, forureningen blev opdaget 1981. Oprensningen startede i 1981, er stadig i gang. Oprensingen betales helt af staten. Cheminovas gamle grund (brugt 1944-1954) i Måløv ved København forurenede i øvrigt også grundvandet.

23. Punktforurening af grundvand – Danske eksempler (4) Sadolinparken, København. Forurening fra Sadolin Farvers malings- og lakfabrik på Amager (produktion fra 1903-2001). Meget kraftig forurening af fabriksgrunden med forskellige kræftfremkaldende malingsrester. Grænseværdien for visse stoffer har været 800.000 gange det tilladte i grundvandet under fabrikken. Forureningen på grunden kunne også lugtes, selv efter fabrikken lukkede. Oprensningen startede i 1980’erne. I 2005 byggede man boligkomplekset Sadolinparken ovenpå grunden, og efterfølgende har man måtte rense mere op, da giftige dampe trængte op i lejlighederne.