Forårspakke 2.0

1. Forårspakke 2.0 Afgifter på energi i erhverv. Otto Brøns-Petersen

2. Resultat af Forårspakke 2.0

3. Hvorfor lavere marginalskat på arbejde • Virkninger af høje marginalskatter • Virksomhederne mangler hænder • Virksomhederne har svært ved at belønne en ekstra indsats • Danskerne arbejder for lidt – især de højtuddannede • For lavt afkast ved uddannelse • Danskerne flytter til udlandet og vil ikke tilbage • Hæmmende for at tiltrække udenlandske medarbejdere • Tilskynder til ineffektivt gør-det-selv-arbejde • Tilskynder til sort arbejde • Derfor væk med top- og mellemskat. • Kilde: DI

4. Resultat af Forårspakke 2.0 • Ved forårspakke fjernes mellemskat og grænsen for at betale topskat sættes markant op. Markant reduktion i marginalskat • Stort ønske fra erhverv imødekommes • Høje marginalskatter er særligt forvridende. • Forårspakke 2.0 giver samlet en betydelig samfundsøkonomisk gevinst • Forårspakke 2.0 er fuldt finansieret indenfor skattesystemet. Når mellemskat mv. fjernes må andre skatter sættes op

5. Mål i Forårspakke 2.0 • 1. Markant reduktion af skatten på arbejdsindkomst herunder på sidst tjente krone • 2. Fremme grønne ambitioner både i erhverv og hos husholdninger • 3. Fordelingsmæssig afbalanceret • 4. Fuldt finansieret (på holdbarhed) før nettogevinst ved adfærdsændringer • Med forudsætningerne en vanskelig opgave.

6. Hvad er op og ned i skattepolitik • Forudsætning om uændret skattetryk ved uændret adfærd • Markant lavere marginalskat = lavere mellem- eller og lavere topskat • Spørgsmål 1 Øges arbejdsudbud ved lavere topskat, hvis hunden fodres med egen hale ? • Svar: Nej • Spørgsmål 2 Sikres ”social balance” ved lavere skat i toppen og højere skat i bunden? • Svar: Nej • Spørgsmål 3 Hvem belastes forholdsvis mest ved højere energiafgifter i husholdningerne? • Svar: Dem med lavere indkomster

7. Løsning på en vanskelig opgave • Spørgsmål 4 Belaster højere afgifter på erhverv de rige? • Svar: Ja siger mange med lavere indkomster. • Meget svært præcist at beregne endelige fordelingsvirkninger af grønne afgifter på erhverv. Afhænger af grad af kapitalmobilitet mv., men i konkurrencemarked bliver afkast af investeringer i virksomheder konkurreret ned til normalt afkast + risikotillæg. • Spørgsmål 5: Øges arbejdsudbuddet netto, hvis man nedsætter skat i toppen og hæver afgifter på erhverv? • Svar: ja

8. Forudsætninger for energipolitik mv. • Internationale aftaler skal kunne kontrolleres. • Det fører til, at der ved aftaler fastlægges en byrdefordeling mellem lande • EU har en fælles ambitiøs klimapolitik. Det støttes af Danmark. • Politikken er udmøntet i loft for de enkelte landes udledning af klimagasser udenfor kvotesektoren og bund under VE forbrug. • Udledninger fra danske skorstene mv. skal falde 20 pct. i 2020 i forhold til 2005 • Forbrug af VE i danske kedler skal udgøre mindst 30 pct. af endeligt energiforbrug i 2020 • En række andre nationale mål

9. Omkostningseffektiv politik • Betingelse 1: • Laveste omkostninger, når alle udledninger belastes med samme afgift. • Når mål er fastsat for lande: • Laveste omkostninger landet, når alle nationale udledninger belastes med samme afgift – uanset hvad der gøres i andre lande.

10. Hvorfor ? • Skatteydere er villig til at bære omkostninger på op til det, der kan spares i afgift. • Omkostning for samfund = afgiftssats på marginal • Det gælder både erhverv og husholdninger.

11. Ambitiøse miljømål koster • Der er reelle omkostninger ved at opfylde ambitiøse miljømål mv. • Det er der både, når der spares på energi, og når produktion flytter til udlandet • Man skal nå mål for de færreste omkostninger. • Det nås ved ens satser på det der er mål om at reducere. • Målet er formuleret som mindre udledning fra danske skorstene.

12. Omkostningseffektiv politik • Betingelse 2. • Afgiftssats skal svare til gevinst for andre i Danmark ved mindre forbrug (ekstern omkostning).

13. Energiafgift • Er der ”rigtige” afgifter på CO2, NOx og SO2, er der samfundsøkonomisk tab ved yderligere energiafgift. • Men der er også VE mål. Det tilsiger yderligere afgifter og tilskud.

14. Fiskale afgifter • Ingen dobbelt dividende. • Dobbelt dividende påstand. • Første dividende: • Højere energiafgifter giver mindre forurening. Er sats lig miljøskade vil værdi af bedre miljø være større i gennemsnit end omkostning ved reduktion i forurening. • Anden dividende: • Provenu kan bruges til at nedsætte forvridende skat arbejde så arbejdsudbud stiger. • Men højere energiafgifter er også skat på arbejde. • Derfor nettotab ved fiskale grønne afgifter selv om provenu føres tilbage (med samme fordelingsvirkning)

15. Dog • Arbejdsudbudsvirkning ved afgifter, der vender den tunge ende nedad er begrænset • Arbejdsudbudsvirkning ved marginalskatter er stor.

16. Brændsel og Forårspakke 2.0 • Brændsel: • Husholdninger og rumvarme i erhverv: • Energiafgift stiger 15 pct. eller 7,5 kr./GJ fra 49,8 kr./GJ til 57,3 kr./GJ • + Uændret CO2 afgift på 155,4 kr./t CO2 = ca. 11,5 kr./GJ • Proces: • Energiafgift før 0 • 2010-2012 4,5 kr./GJ = højeste minimumsafgift • 2013- 15,0 kr./GJ • Fritagelse for mineralogiske mv. processer samt primært jordbrug • Undersøgelse før 2013 • + Uændret CO2 afgift på 155,4 kr./t CO2 = ca. 11,5 kr./GJ udenfor kvotesektoren • Aftrapning af gratis kvoter og bundfradrag er med til at finansiere Forårspakke 2.0 • Drivstoffer til biler • Ingen ændringer – lafferkurve grænsehandel

17. Elektricitet og Forårspakke 2.0 • Husholdninger og rumvarme i erhverv mv. • Før i alt afgifter 69 øre/kWh • Stigning 5 pct. af energiafgift = 3,1 øre/kWh • + Tillægsafgift på 6 øre/kWh fra 2011 • Proces. • Før: • Distributionsafgift 1 øre/kWh (0 af forbrug udover 15 mio. kWh) • Afgift i CO2 lov 6,2 øre/kWh (2,6 øre/kWh tung proces, 0,3 tung proces med aftale) • Stigning – tillægsafgift • 2010-2012 1,6 øre/kWh • 2013 6 øre/kWh • Mineralogiske mv. processer samt primært jordbrug skal ikke betale tillægsafgift • En række andre ændringer

18. Grønt afgiftstryk for private erhverv. • Knap halvdel af afgifter på afgifter på energi er på benzin og diesel. Men stort set samme afgifter i udlandet. • Brændsel og el: • Afgifter på brændsel og el i private erhverv før 5,0 mia. kr. • Forårspakke 2.0 2,7 mia. kr. • I alt efter Forårspakke 2.0 7,7 mia. kr. • Husholdninger og det offentlige ca. 17,5 mia. kr. • Langt lavere i de fleste andre lande

19. Hvis forbrug fordelt ligeligt • 7,7 mia. kr. i private erhverv = ca. 1 ¼ pct. af privat løn = ca. 4.500 kr./mand. • På længere sigt er løn 4.500 kr./mand lavere på grund af afgifter på energi i private erhverv. • Ingen ændring i erhvervsstruktur – ingen flytter til udlandet

20. Stor spredning • Gennemsnit pr. privat ansat: • Rumvarme 15 GJ = 1.000 kr. • Brændsel proces 60 GJ = 1.500 kr. • Brændsel i alt 75 GJ = 2.500 kr. • Elektricitet 11.000 kWh = 2.000 kr. • Men: Brændsel El • Landbrug 300 GJ 25.000 kWh • Væksthuse 1.500 GJ 100.000 kWh (hvis vækstlys) • Industri 200 GJ 25.000 kWh • Mest energiintensive 15.000 GJ 400.000 kWh • Fødevare mv. 400 GJ 35.000 kWh • Handel +hotel 50 GJ 8.000 kWh • Andre tjenester 30 GJ 4.000 kWh

21. Fiskale afgifter på energi • Ved egne nationale mål mv. • Fald i energiforbrug = X er tilstræbt • Fald i produktion = Y er ikke tilstræbt • Sats for husholdning = T • Omkostningseffektiv differentiering af fiskal afgift på erhverv= • Sats for erhverv = X/(X+Y) * T

22. Konklusion • Ægte miljøafgifter (SO2, NOx, klimagasser) • Sats på udledninger lig skade for danske interesser dog mindst det der skal til for at opfylde internationale forpligtelser. Ingen undtagelser. • VE mål kan begrunde energiafgifter herudover – de 15 kr./GJ brændsel = ca. 5,4 øre/kWh el, der finansierer tilskud • Fiskale afgifter på energi giver velfærdstab, hvis provenu føres tilbage med samme fordelingsvirkning. • Kan give gevinst, hvis provenu anvendes til nedsættelse af skat i toppen • Hvis særligt danske nationale mål, (energiforbrug skal falde) bliver omkostningerne mindst ved (fiskale) afgifter • Eventuelt differentieringer til fordel for energiintensive, men mindre end de fleste forestiller sig