Brug af kvalitetsindikatorer

1. Brug af kvalitetsindikatorer Jens Søndergaard, Ph.D., speciallæge i almen medicin

2. There is a need to develop tools to measure or assess the presence of self-reflection or self-learning. The application of such tools, passing methodological criteria hurdles, would ensure that physicians at some internal level: (1) recognize their learning deficiencies in the context of patient care or professionalism; (2) possess the ability to reflect on their practices; and (3) measure these needs against external and internal standards set by peers, regulatory bodies, patients, policies, the literature, and (perhaps most of all) themselves." Holm, HA BMJ 1998.

3. Tilbagemeldinger om lægemiddelordination • Diskrepans mellem lægers viden om rekommandationer for behandling og deres faktiske behandlingspraksis • Benyttes i en række lande • Billigt og muligt at implementere i stor skala

4. Registre OPED Sygesikringsregistret for Fyns Amt

5. Kriterier for ”testområder” • Muligt at lave gode kvalitetsindikatorer • Ønske om intervention • Plads til forbedring • Muligt at måle ændringer

6. Inhalationssteroider til astmatikere • Inhalations 2-agonister og inhalationssteroider er hjørnesten i moderne behandling af astma • Mange astmatikere er ikke i behandling med inhalationssteroider

7. Luftvejsinfektioner • Hyppigste henvendelsesårsag i almen praksis • Hyppigste årsag til ordination af antibiotika • Stor variation i praktiserende lægers antibiotikaordination

8. Feedback som supplement til en klinisk vejledning Alle lægepraksis i Fyns Amt Feedback og vejledningen Kun vejledningen

9. Vejledning om udredning og behandling af luftvejsinfektioner ”Totalforbruget af antibiotika bør begrænses til et så lavt niveau, som det er forsvarligt”

10. Feedback om antibiotikaordinationer • Penicillin, ampicilliner, makrolider og quinoloner • Ordinationsrater • Penicillin terapiindeks

11. Ordinationsrater for alle antibiotika(Antal ordinationer per 1000 tilmeldte patienter per måned)

12. Brøkdelen af penicillinordinationer

13. Feedback med mere detaljerede og klinisk relevante data Alle fynske lægepraksis Feedback med klinisk relevante data Feedback med aggregerede data Kontrol

14. Feedback • 3 ”personlige” breve med tre måneders intervaller • Muligt at se ændringer i ordinationspraksis • Kortfattet rekommandation

15. Aggregerede data • Antal pakninger inhalationssteroider og inhalations 2-agonister • 2-agonist/steroid indeks

16. Detaljerede og klinisk relevante data • Hver patients forbrug af inhalations 2-agonister og om patienten benytter/har benyttet inhalationssteroider

17. Måling af effekt • Proces-effektmål vs patient-effektmål • Undgå mål baseret på selvrapportering • Undgå effektevaluering baseret på case-scenarier • Mindst mulig misklassifikation • Alment accepterede effektmål foretrækkes • Validerede effektmål foretrækkes

18. Brøkdel af astmatikere i behandling med inhalationssteroider Første brev Et år

19. Incidens af behandling med inhalationssteroider blandt 1650 ”gamle” astmatikere

20. Konklusion Ingen effekt af hverken feedback med detaljerede og klinisk relevante data eller af feedback med aggregerede data

21. Fortolkning af feedback-data ”Jeg synes at det er væsentligt bedre, de er knyttet til konkrete patienter…altså summen af ordinationer har du svært ved at bruge til noget…”

22. Brug af indikatorer • Identificere områder med suboptimal praksis • Målrette efteruddannelsestiltag • Motivere for optimering af ordinationsvaner • Bibeholde opnåede forbedringer i ordinationsvaner • Monitorere effekter af interventioner

23. Hvor skal man benytte kvalitetsindikatorer • Academic detailing • Peer reviews, små gruppebaseret undervisning, AUDIT • Til ”selvudvikling” i almen praksis

24. Om muligt bør indikatorer til praktiserende læger omfatte information om patientforløb!

25. Hvordan kommer vi videre? • Behov for mere viden om ordinationsprocessen • Behov for udvikling og evaluering af interventioner • Behov for udvikling og evaluering af kvalitetsindikatorer