Hvad sker der , hvis staten bare giver helt ubundne rammetilskud , fx på 5-års basis?

1. Hvad sker der, hvis staten bare giver helt ubundne rammetilskud, fx på 5-års basis?v/Prodekan Lars DøvlingAndersen Det teknisk-naturvidenskabelige fakultet Aalborg Universitet

2. Hvadskerder, hvisstaten bare giver heltubundnerammetilskud, fxpå 5-års basis? • Detville give mulighed for • heltgenerelt at planlæggelangsigtet • at have opsparing eller underskud i enkelte år • at opretholde eller opbygge et beredskab inden for et forskningsområde • at tilbyde tryghed i ansættelsen • at sikre forskningsbaserede uddannelser • at arbejde med mindre afrapporteringspres • dristighed! • Men deterikkeheltsådan, deteriDanmark!

3. Universiteterne i Danmark får deres statslige bevillinger fra VTU, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling • (hertil kommer ikke-statslige eksterne bevillinger fra virksomheder, fonde, EU osv.) • Disse midler kommer (overvejende) under de to overskrifter FORSKNING og UDDANNELSE • Det enkelte universitet må flytte pengene frit mellem de to områder – i den forstand er bevillingerne UBUNDNE

4. Forskning • Der er sket store ændringer i bevillingerne til forskning • i Danmark de seneste år • I Nordisk Råds publikation nedenfor fra 2005 findes følgende figur (fra OECD) Statligebevilgninger til FoU i de nordiske landene Utviklingen i perioden 2000-2005 − metodebeskrivelser TemaNord 2005:551

5. Statslige bevilgninger til FoU som andel av BNP og NOK per innbygger i utvalgte land i 2003 eller senere. Kilde: OECD Main Science and Technology Indicators 2004-2. Nasjonale kilder for de nordiske landene. Omregnet til NOK ved hjelp av OECDskjøpekraftspariteter (PPP, nasjonal valuta per US dollar). Folketall for 2005 er estimeret av det enkelte land.

6. Det offentlige forskningsbudget, i pct. af BNP, 2005-2010

7. Forskningsbevillinger • Universitets- og Bygningsstyrelsen administrerer basisbevillinger til universiteternes forsknings-virksomhed med henblik på at opnå grundforskning af højeste kvalitet. De konkurrenceudsatte midler administreres af Forsknings- og Innovationsstyrelsen. • De offentlige forskningsmidler kan inddeles i to hovedkategorier: Konkurrenceudsatte midler og basismidler. Forsknings- og Innovationsstyrelsen (FI) administrerer de konkurrenceudsatte midler mens Universitets- og Bygningsstyrelsen (UBST) administrerer basismidlerne. • (fra VTUs hjemmeside)

8. Basismidler til forskning • Den største andel af forskningsbevillingerne fordeles som basismidler mellem universiteterne, der frit bestemmer, hvordan de internt skal fordeles mellem de forskellige områder mv. Basis-midlerne er dermed ikke målrettet specifikke fagområder eller forskningsfelter. • Basisbevillingerne giver universiteterne mulighed for at planlægge for fremtiden og at kapacitetsopbygge. Basisbevillingerne understøtter desuden den forskningsbaserede undervisning, og bidrager til at understøtte danske forskningsinstitutioners deltagelse i internationale forskningsprogrammer. • Basismidlerne skal også dække universiteternes uddannelse af ph.d. studerende. Fordelingen af basismidler mellem universiteterne er primært funderet i en historisk udvikling, og tilskuddet fastsættes år for år ved en fremskrivning af tidligere års tilskud. (VTU)

9. Basismidler efter resultater Regeringen har i deres globaliseringsstrategi Fremgang, Fornyelse og Tryghed lagt op til at en del af universiteternes basismidler i fremtiden skal fordeles efter resultater inden for udvalgte parametre. Universitets- og Bygningsstyrelsen arbejder i øjeblikket på en model, og den forventes at blive implementeret i 2010. (VTU)

11. Bevillinger til uddannelse • Bevillingerne til uddannelse udgøres hovedsageligt af uddannelsestaxameteret, hvor universiteterne modtager penge afhængigt af omfanget af beståede eksamener. Dertil kommer færdiggørelsesbonus og taxameter per udvekslingsstuderende. • (VTU)

12. Uddannelsestaxameteret • Med uddannelsestaxameteret afhænger universiteternes bevillinger til uddannelse direkte af antallet af beståede eksamener. Hvert år tælles alle beståede eksamener sammen og omregnes til årsstuderende (STÅ). Hver STÅ udløser så en bestemt portion penge til universitetet afhængig af, hvilken takst den pågældende uddannelse modtager. • Der findes tre takstniveauer, og fag inden for naturvidenskab, teknisk videnskab og sundhedsvidenskab modtager typisk den høje takst mens samfundsvidenskab og humaniora typisk modtager den laveste takst. • Taxametersatserne er politisk fastsatte, og de fastsættes ud fra bl.a. samfundsøkonomiske behov, uddannelsens karakter og en samlet vurdering af omkostningerne.  • De aktuelle takster kan til enhver tid findes i kataloget over uddan-nelsestakster. (VTU)

13. Hurtigere gennemførsel via færdiggørelsesbonus • Ud over uddannelsestaxameteret udgøres en del af bevillingen til uddannelse af færdiggørelsesbonus. Dette skal medvirke til, at universiteterne i højere grad indretter deres uddannelse så de studerende kommer hurtigere igennem deres uddannelse. • Universiteterne modtager to typer færdiggørelsesbonus, der afhænger af de studerendes gennemførselstid: bachelorbonus og kandidatbonus. • (VTU)

14. Uddannelsestakster 2011 (kroner)

15. Finansloven, den endelige bevilling til Aalborg Universitet Budgetspecifikation:

16. 10. Almindelig virksomhed På forslag til lov om tillægsbevilling reguleres tilskuddet i forhold til den faktiske aktivitet for heltids- og deltidsuddannelse.

17. Aber dabei’er: • besparelser (spar på administrationen, ”dispositionsbegrænsning”) • udviklingskontrakt (lav så og så mange ph.d.’er) • de konkurrencebestemmende parametre (extern medfinansiering) • stor usikkerhed vedrørende budgetoverslagsårene

18. Hvad sker der, hvis staten bare giver helt ubundne rammetilskud, fx på 5-års basis? Det ville give mulighed for- helt overordnet at planlægge langsigtet- at have opsparing eller underskud i enkelte år- at opretholde eller opbygge et beredskab inden for et forskningsområde- at tilbyde tryghed i ansættelsen- sikre forskningsbaserede uddannelser- arbejde med mindre afrapporteringspres- dristighed!

19. Offentlige FOU fordelt på videnskabelige hovedområder i international sammenligning i procent.