’Hovedstaden – en sund forretning’ - Erhvervsudviklingsstrategi for hovedstadsregionen 2011 – 13

1. ’Hovedstaden – en sund forretning’ • - Erhvervsudviklingsstrategi for hovedstadsregionen 2011 – 13 • Oplæg om første udkast til strategi • v/ Koncerndirektør Jens Christian Sørensen • Vækstforum Hovedstadens møde den 9. september 2010

2. Afsættet for visionen Det aktuelle ståsted… • Lav vækst i produktion og produktivitet, p.g.a.: • Mangel på kompetencer (frafald, udflagning, ny-danskere, gamle kandidater, expads) • Middelmådig innovationsevne (begrænset forsknings- og teknologibaseret innovation, se på forskning og kommerciel kobling) • Haltende attraktionsværdi (lille metropol i udkanten af Europa burde kompenceres via fly, tog, og kritisk masse over Øresund) • Utilstrækkelig politisk handlekraft og koordinering af strategier • Fuld fart på innovation og kompetencer over hele linjen, i en sand global metropol, der tiltrækker (talent) og er engageret ude i verden. Med en kerne omkring clean-tech, bio-tech og velfærdsløsninger i OPI båret af innovative virksomheder, myndigheder, medarbejdere og iværksættere - alle med et internationalt mind-set. … og de globale udviklingstendenser… • Nye samfundsløsninger på pleje, omsorg, natur, miljø og energi i høj kurs: • Flere ældre og færre erhvervsaktive i den vestlige verden • Klimaforandringer og svind i Jordens ressourcer (brændsel, råstoffer) • BRIK-landene sætter dagsordnen, og det kræver tilstedeværelse: • Lokaliseringssted for både produktion, FoU, viden og innovation • Store afsætningsmarkeder for regionens eksportvirksomheder …. peger mod en region, der skal koncentrere sig om:

3. Bærende elementer: Vision 2020 – 6 indsatsområder – Konkrete initiativer

4. Trædesten i de kommende år • Markante projekter i den nære fremtid kan – hvis det gribes rigtigt an – være afgørende afsæt: • Femern Bælt forbindelsen (2018) • Metro City-ringen (2018) • European Spallation Source, ESS (2017) • Supersygehuse for 16 mia. kr. (frem mod 2020) • Videns-bydel Nørre Campus (2011+) • Strategier, handlingsplaner, puljer og ordninger, fx: - EU’s Østersø-strategi og Europa 2020 - Statens ABT-Fond, Puljer for innovation, Fornyelsesfonden, - Øresundsregional strategi ØRUS (og Femern-strategi) - Erhvervs- og grønne strategier fra kommuner og region - Regeringens Vækstforum, Danmarks Vækstråd og indsatsen i andre vækstfora

5. 1. Velfærd og bæredygtighed • Hvorfor? • Globalt pres på velfærd og miljø i de kommende år kalder på innovative samfundsløsninger og skaber nye forretningsmuligheder • Lang tradition for offentlig-privat samspil om velfærds- og miljøteknologi. Hovedstadsregionen står stærkt på området i dag – og der er et stort potentiale • Centrale udfordringer • Øget konkurrence fra lavtlønslande, der øger investering i forskning og udvikling fx har Kina potentiale til at blive stærke inden for velfærds- og miljøteknologier • Finanskrise og stram offentlig økonomi kan indebære, at parterne primært fokuserer på kerneforretning og drift • Mulige mål • Mål på eksportspecialisering på velfærdsteknologi henholdsvis miljøteknologi • Mål på regionalt offentlig-privat innovation på det grønne/velfærd • Uopdyrket land – måske behov for en analyse af relevante indikatorer på området • Forslag til initiativer • De kommende super-sygehuse som konkret afsæt til at udvikle tradition for OPI på begge felter fx. udvikling af byggematerialer, energiforsyning, design, inventar, lys, indretning, kirurgiske instrumenter, miljø etc. • Internationale grønne events i regionen – 2011-2016. Partnerskab om tiltrækning af betydende international kongresser inden for miljø klima og energi.

6. 2. Attraktiv og tilgængelig metropol • Hvorfor? • Vækst og økonomisk aktivitet samler sig om de mest attraktive metropolregioner - over halvdelen af jordens befolkning bor i dag i storbyer • Øresundsbroen, den kommende Femern Bælt forbindelse og forskningsanlægget ESS skal udnyttes aktivt til at skabe Nordeuropas mest attraktive metropolregion. • Centrale udfordringer • Haltende attraktionsværdi – reelt en mindre udkantsby i Europa – vi er ikke gode nok til at udnytte mulighederne fx på tværs af Øresund • Tilgængelighed i form af fly og infrastruktur kan ikke måle sig med andre metropoler • Begrænset kritisk masse i forskning, erhverv, uddannelse og arbejdsmarked • Mulige mål • Mål for branding og image • Mål for international tilgængelighed • Mål for øresundsintegration • Forslag til initiativer • Fælles Femern- strategi om bl.a. potentialer for højhastighedstog, tværnationalt arbejdsmarkedsnetværk, nye klyngedannelser, samarbejde om forskning, innovation og erhvervsliv mellem Øresundsregionen og Nordtyskland • Ruteudviklingsprojektet Copenhagen Connected

7. 3. Innovation og Forskning • Hvorfor? • Evne til at omsætte viden til nye produkter, processer og metoder er en forudsætning for at kunne konkurrere i en global videnøkonomi. • Vidensspredning og innovation fordobler effekten af investeringer i forskning og udvikling. • Centrale udfordringer • Innovationsevne er middelmådig sammenlignet med andre metropolregioner - og der sker ingen forbedringer. • Samspillet mellem erhvervsliv, forskningsinstitutioner og offentlige myndigheder om innovation fungerer dårligt. • Der mangler incitamenter for forskningsinstitutionerne til at samarbejde. • Mulige mål • Mindst 50 pct. af hovedstadsregionens virksomheder skal være innovative i 2013. • Mål for samarbejder mellem innovative virksomheder og henholdsvis universiteter og hospitaler. • Forslag til initiativer – et eksempel • Hovedstadsregionens Innovationsforum - et forum for udvikling af nye metoder til viden-deling mellem erhvervsliv og forskningsinstitutioner fx i form af særlige organisatoriske tiltag. • Markante internationale forskningsanlæg og institutter: ESS Scandinavia – udnytte potentialer: Lokalisering af et europæisk KIC – Knowledge Innovatïon Community

8. 4. Talent og Kompetencer • Hvorfor? • Nøglemedarbejdere med unikt talent er ofte kernen i styrkepositioner. • Kompetente medarbejdereinspirerer til brugerdreven innovation. • ’Fuld beskæftigelse’ er vigtig for velstand og et arbejdsmarked i balance. Opkvalificering af ufaglærte til nye job som erstatter udflagede job. • Centrale udfordringer • Tiltrækning og fastholdelse af højtuddannet arbejdskraft fra andre lande. • Kun ca. 80 pct. af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse, frafaldet på erhvervsuddannelserne er højt og der mangler praktikpladser. • Generelt lavt uddannelsesniveau (43 pct. har en videregående uddannelse mod 50 pct. i top-5 i europæiske metropoler). • Få Ph.d.’er i virksomheder (0,8 pct. mod 1,5 pct. i Stockholm og Helsinki) • Mulige mål • Alle i en ungdomsårgang går i gang med en ungdomsuddannelse • Mål for ph.d’ere i det private erhvervsliv • Mål for tiltrækning og fastholdelse af studerende og forskere • Forslag til initiativer – et eksempel • Nedsætte Tænketank for uddannelse – udvikle konkrete initiativer • Kortlægning og handlingsplan for internationale skoletilbud • Copenhagen Talent Bridge – indsats for tiltrækning og fastholdelse af forskere, studerende og vidensarbejdere

9. 5. Erhvervsklynger • Hvorfor? • Erhvervsklynge-tilgangen kan målrette indsatser mod de særlige erhvervsvilkår, der er afgørende i den internationale konkurrence. • Tilgangen ansporer til markante initiativer i brede partnerskaber. • Centrale udfordringer • Specialisering: Klyngerne dyrker nichestyrker i den internationale arbejdsdeling - Indenfor forskning, finansiering, produktion, logistik etc. • Kritisk masse: Øresundsintegration kan øge størrelsen af virksomheder, forskningsmiljøer, uddannelser og arbejdskraft – og modvirke sårbarhed. • Internationalisering:Erhvervsklyngerne mærker, at også BRIC-landene er begyndt at konkurrere på F&U, men samtidig også udgør potentielle, nye aftagermarkeder. • Mulige mål • Eksportspecialisering (eller job koncentration) stiger år for år indenfor fx velfærds- og klimateknologi. • Øget værdiskabelsen og andel af højt uddannede i erhvervsklyngerne • Forslag til initiativer • Ny strategi for biotek-klyngen – hovedstaden skal være en af de bedste regioner i verden til at omsætte bioteknologisk forskning til nye virksomheder • OPI for klynger- Offentlig-privat samarbejde fremmer innovative erhvervsklynger ogkompleks, kundetilpasset anvendelse af ny teknologi

10. 6. Iværksætteri og nye virksomheder • Hvorfor? • Iværksættere skaber job, vækst og innovation i erhvervslivet (ca. 33% af alle nye job, knap 17 pct. af årlig produktivitetsvækst og introducerer oftere ny teknologi). • Vækstiværksættere er vigtige skaber 10 gange flere job i virksomhedens første fem leveår end andre iværksættere og har højere produktivitet. • Centrale udfordringer • Høj etableringsrate, men kun få udvikler sig til vækstvirksomheder. • Krisen har resulteret i reduceret iværksætteraktivitet – Et betydeligt større fald end i sammenlignelige lande. • Hovedstadens nystartede virksomheder har svært ved at konsolidere sig og skabe vækst. Andelen af eksportiværksættere er faldet fra 2003 til 2006 – på trods af gode konjunkturer. • Mulige mål • Iværksætterkulturen skal styrkes væsentligt • Flere iværksættere med solid vækst • Overlevelsesraten forbedres blandt iværksættere • Forslag til initiativer • Uddannelse i iværksætteri- Iværksætterforløb af højeste kvalitet giver stærke iværksætterkompetencer – Next Generation og Entreprenørielle Universitet • Viderudvikle Hovedstadens vækstmiljøer og forskerparker

11. Opsummering – hvad er det nye • Stærkere fokusering – krav til initiativer: • Indenfor mindst ét af indsatsområderne, • Markante initiativer i brede partnerskaber, og • Styrke international konkurrenceevne, viden, bæredygtighed og velfærd. • Offentlig-privat innovation om samfundsløsninger med øje for erhvervspotentialer: • Supersygehusene er en konkret anledning til endnu mere fokus på samarbejde om sundhed, velfærd og miljø med Regionen Hovedstaden som en central aktør. • Mere globalt syn – som går begge veje: • Attraktiv via kritisk masse over Øresund – og nu også over Femern Bælt. • En global metropol er i høj grad også aktiv ude i verden. • Af mere teknisk karakter: • Mere simpel struktur med færre indsatsområder og helt uden bærende principper. • Bedre mulighed for styring undervejs via færre og mere målbare mål.

12. Har vi ramt rigtigt? - spørgsmål til drøftelse • - Overordnet, umiddelbar vurdering? Visionen? • - Rammer vi de afgørende udfordringer? • - Der er seks indsatsområder. Er det et passende antal – og de rigtige. Og vil de fokusere indsatsen? • Indsnævre til ca. 20 konkrete mål for den regionale udvikling, der er konkrete, og hvor nogle går tæt på institutionsspecifikke mål. • Handlingsafsnit med projekter i støbeskeen, der skal prioriteres i de kommende år. Tilslutning til den tilgang? • ’Integration over Øresund’ er et instrument under flere indsatsområder. Rammer vi det rette niveau med den plads, ’Øresund’ er tildelt? • - ’Erhvervsklynger’. Hvor skarpt kan vi gå frem i prioriteringen af særlige erhvervsklynger?