Download
1 / 20
200 likes | 296 Views
Mobil-GIS. Hvorfor GIS i marken? Fordi ikke alt kan ses på et luftfoto… Fordi flere arbejdsgange kan slås sammen …. Baggrund.
E N D
Mobil-GIS • Hvorfor GIS i marken? • Fordi ikke alt kan ses på et luftfoto… • Fordi flere arbejdsgange kan slås sammen…
Baggrund • Park- og Vejafdelingen i Roskilde Kommune kører efter BUM-modellen. Som følge deraf, skal Bestiller beskrive driftsopgaverne og i denne forbindelse, foretage registreringer af arealer og inventar, som indgår i den daglige drift på park- og vejområdet.
Baggrund • På vejområdet manglede et system til registrering af grønne elementer og løst inventar, som inkluderede geografisk placering og beskrivelse af type og tilstand.
Metode • Behovet for registrering blev nøje analyseret og defineret. • I samarbejde med professionel systemudvikler, blev en applikation til registrering vha. PDA udviklet. • Applikationen blev kaldt ”Registrering” og tager udgangspunkt i applikationen ”TræGIS”, som tidligere er udviklet til Registrering af gadetræer i Københavns Kommune.
Opbygning af applikation • Der er to væsentlige forskelle på den hertil udviklede applikation og TræGIS: • 1. Antallet af parametre for træregistrering er reduceret for at forenkle registreringsarbejdet og viderebehandlingen. • 2. Der er åbnet mulighed for registrering af andre elementer end træer i samme applikation.
Opbygning af applikation • Der blev udvalgt fem elementer, som kræver en registrering/vurdering i marken. • De fem elementer er: træer, busketter, hække (herunder pur), affaldsspande og bænke. • Der blev defineret en række parametre, som hvert element beskrives ud fra. • I Access-databaser defineres en række koder, som udgør valgmuligheder til de forskellige parametre, således at udfyldelsen af parametrene foregår som multiple choice.
Opbygning af applikation • Et fælles parameter for alle elementer er vejkode. Vejkode kan kædes sammen med vejklasse, som er afgørende for plejeniveauet. Vejkode findes vha. opslag på vejnavn.
Hvordan foregår det i praksis? • Først opbygges, i GIS-programmet (på PCen), et baggrundskort med alle relevante oplysninger. • Hvor stort et areal der skal med på kortet, og hvor mange detaljer, vælges altså suverænt af brugeren. Og bestemmes i praksis efter en kombination af ønske om detaljeringsgrad og hastighed/overskuelighed. • Ude i marken markeres et punkt for et element, og beskrivelse foretages vha. applikationen. • Kun elementer på vejarealet skal registreres i denne forbindelse og elementer i baggrundskortet som matrikelflade og vejlitraflade kan hjælpe med til at bestemme om en genstand skal registreres.
Systemets begrænsninger • På PDAen kan geodata kun registreres som punkter. • Busketter og hække, som opgøres i henholdsvis arealer og længder, kan derfor ikke opgøres alene ud fra PDA-registreringerne.
Krav til nøjagtighed • Behøver ikke at være målfast • Det er væsentligst, at et element kan identificeres med sikkerhed og findes igen vha. GIS-programmel. • Der er derfor ikke nogen fastlagt regel for, hvor meget et punkts placering i GIS-koordinatsystemet må afvige fra den faktiske placering. Er der ikke andre elementer i nærheden, som genstanden/elementet kan forveksles med, kan flere meters afvigelse være acceptabelt.
Korrektion vha. ortofoto • Efter overførsel af registrerede data, kan punkters placering korrigeres efter ortofoto. • Der er dog visse tilfælde, hvor ortofoto ikke slår til: • Ved elementer som står under trækroner. • Ved elementer som står meget tæt – her menes specielt træer. • Ved elementer som er placeret efter at ortofotoet er taget.
Hvorfor ikke GPS? • Fordi der ikke er krav om målfasthed! • Fordi der kan være problemer med modtagelse af GPS-signaler tæt ved høje bygninger og under kronedække!
Primære anvendelsesformål • Opgørelse af mængde og art for de forskellige elementer.- Der kan foretages forespørgsler indenfor de registrerede data. • Redskab til udarbejdelse af driftsplaner.- Prissætning af arbejdsopgaver.
Andre anvendelsesmuligheder • Opgørelse af træartsfordeling. • Udarbejdelse af tematiske kort. • Et planlægningsværktøj ved projektering af nye anlæg. • Dokumentation ved erstatningssager. • Web-GIS- En udadrettet service til borgerne.
Vejkode 26 L 70 L 110 L Anden type I alt 8396 1 1 9258 2 2 3186 1 1 8757 2 2 8557 1 1 8396 1 1 I alt 0 0 6 2 8 E Eksempel på opgørelse af skraldespande
Opdatering • For at registret skal bevare sin relevans og aktualitet, skal der foretages en opdatering på den ene eller anden måde. • Der skelnes mellem en løbende opdatering ved nyplantninger/placeringer og ændringer, og en periodevis total genregistrering. • For at sikre opdatering ved ændringer, foreslås det at lade Udfører udfylde et meddelelsesark ved ændringer. Meddelelsesarket skal således være et redskab for Bestiller, til registrering i felten.
Opdatering • Et meddelelsesark skal først og fremmest fortælle hvor og hvornår, der er noget, der skal registreres. • Dernæst skal det give oplysninger, som ikke fremgår direkte ved besigtigelse i felten. • Såfremt der foretages opdateringer løbende, vurderes det, at en genregistrering kun behøver at blive foretaget hvert 3. – 5. år. • Første registrering er endnu ikke færdiggjort, så viden om opdatering er rent teoretisk!
