Studiebog brugt

1. Studiebog brugt få tilfælde 26% en del tilfælde 26% nej 47%

2. Udbytte af Studiebogen: negativt • Intet; forvirring; øh… • Hæmsko, irritationsmoment; kursisterne ikke alle på nettet • Stort set intet udbytte • Ikke brugt Studiedagbog • Meget lille udbytte – har fokuseret på samtalerne. • Kunne bruges bevidst, hvis kursisten kan se idéen , f.eks. hvem skal læse dette? • Tanken er god, men det skal indarbejdes i hele vores arbejdsmåde før der bliver udbytte • Ikke meget. Tutor har skrevet det der skulle skrives. • Studiedagbog ufleksibel, bundet af kategorier; de to ark om progression og indholdet gode • ”Nå, hvad skal vi så skrive?” • Uegnet til formålet, rodet i opbygning, svær at bruge, savner progression

3. Udbytte af Studiebogen: positivt • Beskrive faglige forløb, siden få overblik • Overblik; kursisten ser den røde tråd • Udm. redskab mellem første og anden tutorsamtale • Hjælper på kursistens selvindsigt og motivation at de selv skriver i Studiebogen • Huskeseddel for tutor, kursisternes internetkom- petence er for ringe til at bruge Studiedagbogen • Fornuftigt redskab mellem første og anden samtale • Kursisterne finder Studiedagbogen OK, men bruger den ikke meget

4. Forslag til ændringer i Studiebogen • Den elektroniske studiebogs opsætning bør svare til den skabelon der blev udfærdiget ved skoleårets start • Bør være enklere – for mange kategorier • Blank side til referat samt felt til aftaler • Større skrivefelt x 2 • Adgang for besværlig

5. Kursister skrevet i StudieDAGbogen? Nej 79 % Ja, begrænset 21 %

6. Hvilken forskel gør samtalerne? 1 • Ingen. De problemer kursisterne har med deres skolegang bunder i problemer hjemme - eller tidligere i livet - og dem kan vi ikke hjælpe dem med x 2 • Vi har f.eks. i en del tilfælde sendt kursister videre i systemet for at få hjælp og afklaring, f.eks. til studievejleder, til Studievalg, til psykologisk rådgivning, til Retshjælpen osv. Vi har også haft en del af de mere traditionelle tutorsamtaler, men her synes jeg egentlig ikke at samtalerne har haft så stor effekt. Meget få kursister har fulgt op på de problemer, de havde, f.eks. i forhold til fremmøde, planlægning af hjemmearbejde, aktivitet i timerne osv.

7. Hvilken forskel gør samtalerne? 2 • De bliver (hurtigere) bevidste om deres studiesituation, og om der er noget at arbejde på. I klassen har der været et større frafald end i tidligere klasser, og det, tror jeg, skyldes tutorsamtalerne. Kursister, der ikke ville det her, blev hurtigere afklaret og kom videre til noget andet. • Det kommer an på kursisttypen. Den svage men lydhøre kursist kan efter min mening få en god støtte gennem samtalerne. • Første samtale klarlagde hos en af mine kursister meget store faglige og private problemer som vi fik taget hånd om. Det ville sandsynligvis ikke være sket hvis ikke jeg havde haft den samtale med ham. • Samtalerne indebærer, at kursisterne fokuserer mere på læringsaspekter.

8. Mindsker tutorordningen frafald? Ja 42% Nej 53% Ubesvaret 5%

9. Fremskynder tutorordningen frafald? Ja 28% Nej 72%

10. Tutor ingen betydning for frafald 1 • Ca halvdelen af udsagnene: • Ingen betydning • der er mærkværdigvis kursister i vores klasse, der er faldet fra uden at have kontaktet den relevante tutor.

11. Tutor fremskynder frafald 2 • Jeg tror det samlede frafald vil være uændret. Det sker bare tidligere. • Kursister, der alligevel vil falde fra eller ikke bestå, bliver hurtigere opdaget og sendt videre til studievejleder, andre timer eller anden beskæftigelse. • Når man sidder med en faglig dårlig kursist har man intet at tilbyde. Så hvis kursisten ikke kan følge med og synes opgaven er uoverskuelig er der kun et råd : ”Så er det måske bedst du dropper faget og bruger kræfterne på de andre fag du har". Vi mangler i den grad et sted at samle fagligt svage kursister op.

12. Tutor begrænser frafald 3 • Vi kan nå at fange kursisterne, inden det er for sent og forhåbentlig få dem på andre tanker ved at hjælpe dem til at framelde et fag, få styr på afleveringerne eller hvad der måtte være galt. • Nogle af de usikre kursister føler sig måske hurtigere lidt mindre fremmedgjorte, når de og en lærer har haft lidt tid til at snakke sammen. Og ved alvorlige, personlige problemer ved jeg slet ikke, om jeg ellers var blevet involveret og havde kunnet agere bedst muligt. • Jeg mener at vi både er i stand til at holde på kursister der er ved at opgive, og få kursister der ikke matcher det faglige niveau vejledt over i andre uddannelsesforløb

13. Tutor begrænser frafald – for hvem? 4 • Jeg mener at tutorordningen bør målrettes mod de kursister der har behov for en sådan samtale - hvis den målrettes til disse grupper (flere ressourcer til denne gruppe kursister i form af mere tutor tid) kan den [være en] hjælp.

14. Studiekompetencen styrkes? helt/delvis enig 39 % hverken enig/uenig 44 % (ved ikke) delvis uenig 17 % Fokus på læringsproces fastholdt? helt/delvis enig 61 % hverken enig/uenig 17 % (ved ikke) delvis/helt uenig 23 % (101 % )

15. Motivation (faglig og samlet) styrket? helt/delvis enig 45 % hverken enig/uenig 39 % (ved ikke) delvis uenig 17 %

16. Tutor støtter evnen til at gøre status m.hensyn til • ambitionsniveau 67% • studiemæssigt stærke og svage sider 83% • progression i undervisningen 11% • justering af læreprocessen 39% • selvevaluering 67% • ubesvaret 6%

17. 5,7 timer passende ? Ja 67% For lidt 6% For meget 28%

18. Kontakt mellem samtalerne • Evaluering, opfølgning, generel interesse for kursisten • Fravær. Faglig svaghed. Hjælp til læseplan i skemafri perioder. • Evaluering og vejledning i forhold til faglige mål og læringsprocesser. • Opfølgende minisamtaler om, hvordan det går, aftaler om næste samtale osv. Opfølgning på samtalen • Alt muligt af studiemæssig karakter. Det at få en personligkontakt til kursister bevirker at de bruger en mere i det daglige og det er jo fint!

19. Hvor mange samtaler? 1 samtale 35 % (78 kursister) 2 samtaler 34 % (75 kursister) 3 samtaler 25 % (56 kursister) 4 samtaler 5 % (11 kursister) 4 samtaler for mange:71% af tutorerne

20. Samarbejde med øvrige tutorer vigtigt Helt enig 71% Delvis enig 12% Hverken enig/uenig 12% Delvis uenig 6% Helt uenig 0%

21. Efteruddannelse Ja 59% Nej 41%

22. Forslag til efteruddannelse • Forskellige samtaletyper - supervision • Refleksioner over hvordan vi motiverer kursisterne til at skrive i studiebogen • Mere fortrolighed med It-værktøjet x 2 • Konkrete ideer til hjælp og ”handlings-planer". • Alternative måder at lave tutorsamtaler på (rundbordssamtaler med flere kursister, interview, coaching osv)

23. Tutor igen? Ja 71% Nej 0% Ved ikke 29%

24. Gode råd • Det er meget vigtigt for tutorarbejdet på skolen, at vi afklarer "det elektroniske problem" og diskuterer i hvilket omfang forventningerne til, at kursisterne afrapporterer elektronisk i studiebogen, virker hæmmende for motivationen for arbejdet. Samtidig er det min erfaring, at det er meget vigtigt at holde kursisterne fast på, at det er dem, der skal udforme den dagsorden, samtalerne skal udfolde. • Mere fokus på differentiering: svage kursister har brug for ét, stærke kursister har brug for noget andet. Der kunne laves en a- og en b-model alt efter hvilken kursisttype, man har med at gøre. • Afklaring af forholdet mellem evalueringssamtalen i faget og tutorsamtalen. Afklaring af kontakten mellem tutor og faglærere • Et kort møde engang imellem hvor vi drøfter erfaringer og gode ideer, og ikke elektronik. Vi kan inspirere hinanden og forhåbentlig i fællesskab udvikle en brugbar praksis.