Klasserummets dynamik og psykologi – samspil og dialog i læringsrummet

1. AVG, 20.01.11 Lars Christensen / Professionshøjskolen UCC Klasserummets dynamik og psykologi– samspil og dialog i læringsrummet

3. Scaffolding • Metafor for en vejleders nødvendige, men midlertidige støtte til en vejledt person i forbindelse med en problem-løsningssituation

4. Scaffolding processen Rekruttering: Vejlederens evne til at skabe interesse og opmærksomhed for opgaven Reducering af frihedsgrader: Indsnævring af opgavens spændvidde, fx ved opdeling i trin ved opgaveløsningen Retningsfastholdelse:Støtte problemløserens målrettethed og progression i opgaveløsningen, så man ikke bliver hængende i allerede beherskede problemløsningsstrategier Markering af kritiske træk:Synliggørelse af vanskelige trin i opgaveløsningen Frustrationskontrol:At yde problemløseren støtte til at udholde frustration i forbindelse med opgaveløsningen Demonstration:Vise måder at løse problemer på

5. Etablering af praksisfællesskaber Gensidigt engagement: At involvering egne og andres kompetencer i en proces, hvor den enkelte deltager ”tager del i” og gør det samme som andre i et fælles projekt Fælles virksomhed: Deltagerne skaber i fællesskab ansvarlighedsrelationer, mulighed for at forhandle mening og handlinger Fælles repertoire: Rutiner, ord, værktøjer, historier, gestik, handlinger eller begreber fællesskabet har produceret (indoptaget) som en særlig del af fællesskabets praksis

6. Social teori om læring Læring som ’deltagelse’ Læring som ’handling’ Fællesskab Praksis LÆRING Identitet Mening Læring som ’udvikling’ Læring som ’erfaring’

7. Læringsrum og lærerroller Orden: deduktiv, lærerstyring, fag-logik Kaos: induktiv, elevcentreret, læring som skabelsesproces Distance: læreren som fag-person, faget i centrum Nærhed: fagperson med et empatisk, involverende fokus på den enkelte deltager (personlig og faglig kompetence)

8. Om sprog og kommunikation Wittgenstein og Cronen: ”Vi kan ikke forstå det andre forstår, men vi kan dele historier om det, vi forstår og det vi ikke forstår” – og derved koordinere vores forståelser (Cronen, 2003) ”Når vi ved, hvad et udtryk bruges til, forstår vi det” (Wittgenstein, 1995) ”Mit sprogs grænse er min verdens grænse” (Wittgenstein, 1994)

9. Om metakommunikation Gregory Bateson ”.. At etableringen af meningsfulde koblinger mellem personer og grupper i organisationer er forudsætningen for meningsfuld kommunikation. Det er kun ved at kommunikere og informere på en måde, som modtageren opfatter som konstruktiv, at vi kan samskabe forståelser og derved koordinere handlinger”. (Carsten Hornstrup m.fl., Systemisk ledelse, 2005)

10. Eksformation og information – at samtale om kommunikationen (Carsten Hornstrup m.fl., Systemisk ledelse, 2005:28)

11. (Hermansen, 2004:62)

12. At være ledende og forbindende ”At være ledende kan beskrives som det at være søgende. At være på en konstant nysgerrig og undersøgende opdagelse i.ft. omgivelserne. Ud fra denne forståelse bliver det sproglige værktøj således at stille spørgsmål, som opdager, udfolder, udfordrer og afdækker mulige forståelser, meninger og muligheder.” ”At være ledende er at være forbindende. At skabe kommunikative forbindelser, som giver mulighed for at koordinere forståelser, meninger og handlinger.” (Carsten Hornstrup m.fl., Systemisk ledelse, 2005:49)

13. Om anerkendende kommunikation Holdningsperspektivet • Anerkendende kommunikation er kommunikation mellem voksne mennesker • Den enkelte deltager konstruerer selv sin viden • Viden konstrueres i dig selv (indre dialog) og med de andre deltagere • Konstruktion finder kun sted, hvis emnet og indholdet giver mening • Det er underviserens opgave at hjælpe deltagerne med at skabe mening • Mening, konstruktion af viden skabes ved at du/vi i dialogen skaber rum for refleksion ved hjælp af: - tid, autensitet (nærvær), passende forstyrrelse

14. Om anerkendende kommunikation Handlingsperspektivet • Klarhed i læringsmål • Tydeliggørelse af dit og deltagernes ansvar • Synlige holdninger fra din side • Tid til dialog og refleksion • Nysgerrighed fra din side • Invitation til udforskning af andres synspunkter • Respektfuldhed fra alles side • Professionelt nærvær fra din side

15. Det dialogiske klasserum • stille autentiske spørgsmål • stille opfølgende spørgsmål • gøre stemmerne tydelige • præcisere enighed og uenighed • udfordre deltagernes perspektiver • tydeliggøre konflikter • tilføre ny information • opsummere • give plads til og fremme refleksioner Olga Dysthe (Det flerstemmige klasserum)

16. Om anerkendende kommunikation Eks. i praksis… • Flerstemmighed (alle stemmer skal høres, holdninger, overbevisninger m.m.) • Anerkendelse, anerkendende kommunikation (se, høre og forstå) • Værdsættelse (ressourcesyn frem for mangelsyn) • Passende forstyrrelser med fløjlshandsker (omsorgsfulde og respektfulde drillerier) • Kvalificering af deltagersvar (f.eks. aktiv brug af deltagernes bidrag i undervisningen) • Autentiske spørgsmål

17. At arbejde anerkendende (1) Du kan arbejde anerkendende (kommunikativ træning) med fokus på: - at være tydelig - at være kvalificerende - at være grænsesættende • Øjenkontakt med deltagerne • ’Jeg-budskaber’ – ex. jeg oplever, jeg synes, jeg mener… • Stil spørgsmål der tydeliggør ansvar i dialogen – ex. hvem er man, du siger man? Taler du om dig selv eller nogen af deltagerne her…?

18. At arbejde anerkendende (2) • Understøt en kultur for: direkte kommunikation i henvendelse, spørgsmål og svar • Check din og fælles forståelse • Undgå (så vidt muligt) at stille spørgsmål mod rigtige og forkerte svar (GHLT-metode) – kvalificer forskellige deltagere med forskellige typer svar! • Sig ’ja’ – oftere end ’nej’ • Sig ’og’ oftere end ’men’ • Sæt grænser for hvad der skal/kan/bør accepteres i rummet! • Aktiv lytning: ’hmm.., at tie stille.., reformulere…, invitere…’ • Stil refleksive spørgsmål

19. Autopoiesisi praksis ”Alle vore handlinger skal ses og forstås som led i et system af handlinger, kommunikation og relationer. Det som har indflydelse på, hvordan vi tolker en given handling er således både selv det vi siger, og det vi gør, men også tidligere erfaringer, vores tolkning af motivet hos den, der taler eller handler. Den, der taler eller handler, gør det ikke alene ud fra egne præmisser, man taler og handler også ud fra forventninger om, hvordan et givet udsagn eller handling vil blive modtaget og tolket hos modtageren”. (systemisk ledelse, 2005:33)

20. Helikopterperspekivet • At sætte fokus på forholdemåde frem for indhold • At reflektere (stille spørgsmål frem for at komme med svar) • At stille spørgsmål til for-forståelser og fortolkninger • At introducere nye perspektiver eller positioner • At skabe bevægelse og forstyrrelse ved at introducere passende forskelle • At lege med konkurrerende virkelighedsopfattelser • At være på flere samtidige niveauer • At invitere til egen-dialog • At sætte tingene på hovedet

21. Øvelse i aktiv lytning og inviterende spørgeteknik! Du skal få din samtalepartner til at fortælle om hvad han/hun lavede den 11. sept. 2001 – da World Trade Center blev ramt ogstyrtede! - dine spørgsmål skal lægge op til en fortælling - ’fortællingen’ skal indeholde tid, sted, personer, emne/sag, følelser, stemninger… PS. Du må ikke bruge flg. ord: ’jeg’, ’men’, ’ikke’, ’nej’… 3 pers. sammen: Samtale på 10 min. – herefter skift og ny runde! a) tager tid og noterer antal jeg, men, ikke, nej! b) interviewer c) interviewperson

22. Autopoiesisi praksis ”Alle vore handlinger skal ses og forstås som led i et system af handlinger, kommunikation og relationer. Det som har indflydelse på, hvordan vi tolker en given handling er således både selv det vi siger, og det vi gør, men også tidligere erfaringer, vores tolkning af motivet hos den, der taler eller handler. Den, der taler eller handler, gør det ikke alene ud fra egne præmisser, man taler og handler også ud fra forventninger om, hvordan et givet udsagn eller handling vil blive modtaget og tolket hos modtageren”. (systemisk ledelse, 2005:33)