Ungdomskultur

1. Ungdomskultur Hvordan skal vi forstå de unges uddannelsesadfærd? v/Louise Rønnov

2. Ungdommen nu til dags… ”Ungdommen nu om dage elsker luksus. De opfører sig dårligt og foragter autoriteter. De viser ingen respekt for ældre mennesker og elsker tomt pladder i stedet for arbejde. De rejser sig ikke længere, når ældre mennesker kommer ind i et rum. De siger deres forældre imod, taler før alle andre, sluger maden og tyranniserer deres forældre.”

3. Fokus • Udfordringen • Den individualiserede ungdom • Unge og uddannelse • At vælge selv • Et identitetsprojekt • Forventningspres • Det knap så frie valg • Forskellige typer unge og uddannelse • Vindere og tabere • De unge som rejsende • Opsamling • Mellem valg og krav – et par spørgsmål

4. Udfordringen • At få 95% af alle unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse i 2015 • For få gennemfører en ungdomsuddannelse • 95% påbegynder en ungdomsuddannelse • Knap 80% gennemfører en ungdomsuddannelse • Fokus på uddannelse er derfor nødvendigt!

5. Ungdomskulturen • Fra 50’erne til i dag • De vigtigste træk • Individualisering • Et spørgsmål om at vælge, hvem man er og vil være • Slår igennem alle steder i de unges liv

6. Ungdommens vilkår • Unge i dag er vokset op i en verden… • Hvor normer er ikke er givet • Hvor traditioner og de kollektive fortællinger er brudt sammen • Hvor grundlæggende værdier er svære at definere • Hvor de selv skal vælge, hvem de vil være – udtalt på fx facebook • Hvor de bombarderes med informationer • Hvor man aldrig skal stille sig tilfreds med det næstbedste • Hvor det er svært at finde sin vej og blive lykkelig…

7. Valget af uddannelse • Er derfor også præget af en tendens, der siger • Vær dig selv • Gør, som du har lyst til • Gør noget, hvis du er utilfreds ”Jeg må jo gøre det, som jeg selv synes er rigtigt. Og man kan jo ikke leve hele sit liv og gøre noget, man ikke har lyst til. Det er jeg i hvert fald ikke opdraget til. Det var mine forældre og bedsteforældre, men det er vores generation jo ikke” (Højmark Jensen og Pilegaard Jensen, 2005)

8. Uddannelse som valg • Identitetsprojekt • Et valg • Skal give mening • Skal passe til den man er • Kan opgives, hvis det er

9. Men unge er også udsat for • Et enormt forventningspres fra omgivelserne • Du skal i gang med en uddannelse • Du må ikke holde sabbatår • Du må ikke vælge om • Du skal have en plan • Du skal gennemføre på normeret tid

10. Unges udfordringer • Tilværelsens ulidelige lethed • Lægger pres på de unge • Det er dit eget ansvar, hvis du ikke lykkes! ”Før i tiden tænkte jeg også på at være designer og sådan nogle ting, men så voksede jeg fra det. Jeg ved ikke, om jeg er villig nok til det, eller modig nok til at vente. Jeg har hørt så meget om, at man bruger lang tid på en uddannelse, og så ender det med, at man ikke får en læreplads eller job. En gang imellem bliver jeg skræmt af det, og derfor er jeg meget usikker på, hvad jeg vil.” (Pige, 9. klasse, Pless og Katznelson 2007).

11. Valgets byrde » Hvis man fra sin barndom har været vant til selv at skulle beslutte alt, så er medbestemmelse ikke længere en gave, men en byrde« (Ziehe 2010).

12. Top 10 i folkeskolen (kilde: Pless og Katznelsson 2007)

13. Valget er ikke så frit… • Social baggrund har betydning • Forældres uddannelse har stor indflydelse for om de unge får en uddannelse • Social baggrund har stor betydning for, hvor godt du klarer dig i skolen • Skolens kultur er indrettet til de unge, der kender koderne hjemmefra

14. Forskellige typer af unge

15. Vindere og tabere • Vinderne • Trives med valg • Kan navigere og sætte egne mål og rammer • Har selvtillid • Har forældre, der kan hjælpe dem • Kommer fra veluddannede hjem • Taberne • Orker ikke alle valgene • Har svært ved at navigere og sætte egne mål og rammer • Tror ikke på sig selv • Har ikke opbakning hjemmefra • Kommer fra hjem, hvor forældrene har mindre uddannelse

16. De unges uddannelsesrejse • De unge deler sig i tre grupper • Charterturisten – det lige forløb: Har en klar destination • Den rygsæksrejsende – det krogede forløb: Rejsen et mål i sig selv • Vagabonden – det usammenhængende forløb: Ingen mål

17. Charterturisten • Planlagt og målrettet forløb • Ved hvad man vil • Forventer at systemet ”leverer” varen, så man kan nå sit mål • Forventer at blive mødt med en pædagogik, der er tilpasset egne behov • En vis grad af autoritære lærere, der kan fortælle hvad kravene er

18. Den rygsæksrejsende • Ingen faste planer – rejsen mål i sig selv • Planlægger trin for trin • Villig til at stå af, hvis ikke tingene fungerer eller der dukker nye muligheder op, der er mere interessante • Engageret • Læreren som dialogpartner, inspirator og tovholder • Forbrugerholdning til uddannelse

19. Vagabonden • Manglende målrettethed og mange brud • Vanskeligheder ved at slå rod • Ved ikke hvor man skal hen og hvorfor • Fremtiden er uoverskuelig • Læreren skal være omsorgsperson og mentor og være villig til at sprænge rammerne i forhold til, hvad der er tradition for på ungdomsuddannelserne

20. Afsluttende om de unge • De ægte vindere er dem, der både har den rette sociale baggrund og er i stand til at navigere i en fragmenteret verden præget af valg • Der er risiko for at selv små begivenheder kan vælte hele læsset for nogle unge, da de ikke kan overskue kompleksiteten ved det individualiserede ungdomsliv • Der er nogle unge, der er dobbeltudsatte, da de hverken har den rette sociale baggrund eller orker de mange valg og dermed giver op

21. Spørgsmål • Hvordan kan man sikre sig at flere unge får de kompetencer, der skal til for at klare sig godt i et uddannelsessystem, der stiller meget store krav til den enkeltes evne til at vælge og ikke mindst vælge rigtigt? • Hvordan ruster man alle unge til at navigere i et samfund fuld af valg, krav og muligheder?