Region Midtjylland Temamøde 4 . januar 2011

Region Midtjylland Temamøde 4. januar 2011

REG LAB • Et medlemsbaseret ”laboratorium” der indsamler, udvikler og formidler god praksis inden for regional erhvervsudvikling. • Stiftet primo 2005 motiveret af strukturreformen. • inspiration og viden om god praksis i arbejdet med at udvikle regionale rammebetingelser • mødested for videndeling og erfaringsudveksling på tværs af myndigheder, videninstitutioner, rådgivere, brancheorganisationer, klyngeorganisationer mv. • En ”ikke-erhvervsdrivende forening” med generalforsamlingsvalgt bestyrelse. 100% medlemsfinansieret. Midler: • Fokusanalyser af centrale regionale rammebetingelser • Videndeling og videnspredning • Sammenligning, inspiration og networking.

Vækstens anatomi – vækst og velstandsudvikling i mellemstore byer Bag analysen står: • Holstebro Kommune, • Viborg Kommune, • Herning Kommune, • Helsingør Kommune, • Hillerød Kommune, • Køge Kommune, • Silkeborg Kommune, • Erhvervs- og Byggestyrelsen, • Region Sjælland, • Region Midtjylland, • Danske Regioner og KL.

Velstand og erhvervsudvikling i mellemstore byer Statistisk baseret kortlægning af de mellemstore byers erhvervs- og velstandsudvikling over de sidste 20 år. Hvad karakteriserer de mellemstore byer? Hvilke kilder har haft betydning for væksten – og hvilke har haft mindre betydning? Caseanalyse som indeholder otte dybdegående casestudier fra Danmark, England, Belgien, Holland, Skotland og Sverige. Analysen skal identificere, afdække og dokumentere ”best practice” (vækstmæssige vinderstrategier og centrale vækstværktøjer) i et udvalg af danske og udenlandske case byer. Anbefalinger

Vækstens anatomi Hvad gør de mellemstore byer i Midtjylland og andre steder rigere? Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

Succesrige mellemstore byer træffer valg, tænker stort og langsigtet Helmond satser på at skabe en klynge for underleverandører til bilindustrien med international rækkevidde. Det sker i et nyskabende samarbejde med erhvervslivet og videninstitutioner og med den ”store by” Eindhoven, de mindre kommuner og regionen. Peterborough vil være Englands miljøhovedstad. Byen har efter en omfattende proces sadlet om og med opbakning i byen, fra region og regering valgt bæredygtighed som omdrejningspunktet. Kortrijk har valgt ”design og innovation” som det altafgørende omdrejningspunkt for deres strategi og image. Investeringer på en lang række områder – byudvikling, iværksætteri, uddannelse, turisme – er styret af strategien. Oplandet tænkes med ind i strategien. Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

Agenda De mellemstore byer er rige, men…. Forklaringer på velstanden i de mellemstore byer De midtjyske byers situation Vores anbefalinger til de mellemstore byer Spørgsmål og diskussion! Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

De mellemstore byer har ganske høje indkomster og tegner sigfor en god del af væksten Fordeling af vækst på de fire bytyper 1993-2007 Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

Store forskelle i velstandsniveauog vækst mellem de 25 byer I toppen: • Silkeborg, Haderslev, Viborg, Horsens mfl. har haft den højeste velstandsvækst I bunden: • Roskilde, Hørsholm, Køge, Slagelse mfl. ligger under gennemsnit • Mønsteret kan kun delvis forklares med beliggenhed i forhold til store byer Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

Aflys den lokale ”konflikt” mellem byen og oplandet: Der er ikke særlig forskel på væksten i byen og oplandet Kilde: Copenhagen Economics på baggrund af data fra Danmarks Statistik Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

Det er gået godt i de mellemstore byer hidtil, men der er udfordringer forude ”Mulighed for at gøre noget bliver mindre og mindre på grund af globaliseringen; tidligere havde man netværk og direkte adgang til virksomheder. I dag er Vejle filialiseret og beslutninger om arbejdspladser i Vejle tages andre steder”.…. ”Det er en kamp fra hus til hus.” Kilde: Interview med Mogens Toft, Vejle Erhvervsudvikling Væksterhverv og højtuddannede koncentrerer sig i de større universitetsbyer De mellemstore byer har en overvægt af traditionelle erhverv, som er ramt af tilbagegang og udflytning De mellemstore byer kan ikke satse på tilflytning som vejen til højere indkomster og arbejdskraft til det lokale erhvervsliv Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

Forklaring på velstand: Produktivitet betyder meget for højvækstbyer Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

Tilflytningen betyder gennemsnitligt ikke så meget for velstanden; dog ganske meget for flere midtjyske byer – i negativ retning Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

De mellemstore byers vej til velstand – gennem tilflytning eller højere værdiskabelse i erhvervslivet? Vi har formuleret Byernes 80/20 regel: Omkring 20 procent af velstandsfremgangen kan tilskrives tilflyttere til byen Omkring 80 procent af velstandsfremgangen skyldes udviklingen i produktiviteten på arbejdspladser, hvor byens borgere er beskæftiget Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

Veje til øget produktivitet og værdiskabelse De mellemstore byer er afhængige af fremgang i væksterhverv, der har højere værdiskabelse og vækst Uddannelse fører til højere værdiskabelse Iværksætteri bidrager også til værdiskabelse Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

Er tilflytningen vejen til at styrke lokale virksomheder og iværksætteri i den enkelte kommune? 110 tilflyttere er skiftet til lokale jobs 3.768 tilflyttere til Herning fra 1996-2002 2,9 % er ”konverteret” til lokale jobs fra 2002-2007 28 nye iværksættere er kommet til Vores flytteanalyse viser, at effekten er beskeden • Mellem 2.000 og 6.000 i den arbejdsdygtige alder er flyttet til hver af de mellemstore byer i perioden 1996-2002 og bor der stadig i 2007 • I gennemsnit ”konverterer” kun et mindre antal til lokale jobs Et eksempel: Hernings tilflyttere ”konverterer” kun i begrænset omfang til lokale jobs eller iværksætteri Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

De midtjyske byers situation De midtjyske byer ligger generelt pænt på velstandsniveau og vækst • Silkeborg, Viborg, Horsens og Holstebro ligger i den gode ende og er vækstbyer • Kun Randers og Herning ligger vækstmæssigt i den lidt ”tungere” ende Men der er også væsensforskellige træk og udfordringer • Byerne i den østjyske millionby: Randers opnår ikke fordele af nærhed til Århus som Silkeborg og Horsens gør • Byerne i det centrale Midtjylland: Viborg og Holstebro klarer sig bedre end Herning på vækst Et fælles træk er at de jyske byer har en større andel af klyngeerhverv • En stor andel ser ud til at have udspring i traditionelle erhverv i området Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

Høj andel af klyngeerhverv i det midtjyske byer Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

Klyngeerhvervene er vigtige for velstanden i de midtjyske byer Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

Men byerne er ofte for små til at håndtere klynger alene – klyngeindsatser bør række ud over den enkelte by Regionale klynger kan godt have sit udspring eller en tyngde i bestemte mellemstore byer Her kan mellemstore byer spille en positiv, offensiv rolle og skabe sig en klar erhvervsmæssig profil Men de fleste mellemstore byer er for små til at opnå kritisk masse af klyngeerhverv Et bysamarbejde eller regionalt samarbejde er vejen til at understøtte klyngeerhvervene Der er en risiko for suboptimering, hvis hver mellemstore by ”kører sig eget løb” Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

De otte casebyer Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

De otte byers veje til vækst Niveauer i de mellemstore byers arbejde med erhvervs- og byudvikling Seks anbefalinger til mellemstore byer, der vil vækst #6 Nye organisationsformer til eksekvering #5 Nære og forpligtende partnerskaber uden for kommunen #4 Byledelse om én strategiretning ”Hvordan” Strategisk retning og ny organisering Vækstbyerne satser i større skala og går nye veje i udførelsen ”Hvad” Større, langsigtede og vedvarende satsninger #3 Ambitiøs byudvikling #2 Uddannelsesmiljøer, der matcher lokale behov #1 Specialiserede klynge- satsninger med rækkevidde Basicsi den lokale erhvervspolitik og -service De fleste byer arbejder med ”basics” Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

Anbefalinger til hvad vækstbyer kan gøre Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011 #1 Invester i specialiserede klynge- satsninger med rækkevidde Helmond: videncenter for underleverandører til bilindustrien er bygget sammen med industrien, nationale forskningscentre mfl. Karlstad: Gamle, ”tunge” industrier inden for papir og emballage er i fokus i The Paper Province og The Packaging Arena Inverness: Man opbygger Centre for Health Science med uddannelser, laboratorier og inkubator for at få en medicoklynge til at slå rod i den skotske udkant #2 Opbyg - eller sikre adgang til – uddannelser, der matcher lokale behov Karlstad: Universitet spiller en nøglerolle i at imødekomme lokal ingeniørefterspørgsel og specifik videnbehov på klyngeområder Kortrijk: En bacheloruddannelse inden for design, der skal styrke byens strategiske satsning og holde på de unge, er under opbygning Peterborough: Man arbejder på at etablere byens eget universitet på grundlag af nuværende, ”lånte” institutter Inverness: Nyt universitet er på tegnebrættet og skal spejle byens styrkepositioner

Anbefalinger til hvad vækstbyer kan gøre Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011 #3 Invester i ambitiøs byudvikling - og inviter andre til at være med Kortrijk: Byen bruges konkret til at manifestere visionen om at design, kreativitet og innovation er relevant for alle og i alt. De 7 broer over Floden Leie og nye attraktive boligområder designet af unge arkitekter er eksempler på projekter Vejle: I Vejle omdanner man bydel for bydel og tilstræber at skabe en særlig identitet med forskellige byfunktioner i de enkelte kvarterer. Man inviterer førende arkitekter, investorer og byplanlæggere til at være med i udvikling og gennemførelse Holstebro: Byen har tidligt gennemført langsigtede og gennemgribende planlægningsgreb og investeret i kultur

Anbefalinger til hvordan vækstbyer kan arbejde med erhvervs- og byudvikling Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011 #4 Proriter byledelse ud fra én strategiretning Kortrijk: Kommunens ledelse definerede udviklingsretningen for byen efter en SWOT-analyse og omfattende debat. Planen er blevet forfinet, kommunikeret og udbygget med stor vedholdenhed Peterborough: En omfattende proces med involvering af borgere, organisationer og virksomheder lagde grunden til valg af bæredygtighed som bærende strategiretning Vejle: Vejle har man også taget et samlet strategisk greb på byudvikling og erhvervspolitik: byen skal være en attraktion og appellere til udvikling og kreativitet #5 Byg nære partnerskaber uden for kommunen om den operative indsats Helmond: Byen har etableret et tæt samarbejde med Eindhoven og andre kommuner, regionen, bilindustrien og forskningsinstitutioner Kortrijk: Byen har trukket på ekspertise i en designorganisation til at drive erhvervs- indsatsen på designområdet Inverness: Byen, regionen, uddannelser, hospitaler og lokale virksomheder er gået sammen for at etablere Centre for Health Science Køge: Byen har etableret et partnerskab med Realdania om Køge Kyst

Anbefalinger til hvordan vækstbyer kan arbejde med erhvervs- og byudvikling #6 Brug nye organisationsformer til eksekvering Kortrijk: Man har gradvist givet større og større beføjelser til et udviklingsselskab til at kunne drive byomdannelsen Helmond: Man går efter en ”new governance”-model til at drive klynge- satsninger; det skubber kommunale interesser i baggrunden Peterborough: Man ønsker en ”private sector approach” og har etableret Udviklingsselskaber Vejle: Byen har en både-og tilgang – større projekter i selvstændigt regi; basics i kommunalt regi Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

Agenda • De mellemstore byer er rige, men…. • Forklaringer på velstanden i de mellemstore byer • De midtjyske byers situation • Vores anbefalinger til de mellemstore byer • Spørgsmål og diskussion! Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

Rapport og folder kan rekvireres på info@reglab.dk REG LAB medlemsarrangement februar 2011 om operationalisering af rapportens konklusioner og anbefalinger. Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

Back up Claus Frelle-Petersen | Viborg | 4. januar 2011

Region Midtjylland Temamøde 4 . januar 2011