360 likes | 456 Views
Gene I. Rochlin – Trapped in the Net. Gene I. Rochlin Professor ved Energy and Resources Group, University of California, Berkeley. Ph.D. fysik, 1966, University of Chicago. Forskning: teknologi og samfund, kulturelle og kogitive studier, miljø og energi spørgsmål.
E N D
Gene I. Rochlin – Trapped in the Net Gene I. Rochlin Professor ved Energy and Resources Group, University of California, Berkeley. Ph.D. fysik, 1966, University of Chicago. Forskning: teknologi og samfund, kulturelle og kogitive studier, miljø og energi spørgsmål. Fokus: problemer ved anvendelse af komplekse teknologier og systemer. Effekterne af computer-baseret teknologier indenfor organisationer og institutioner i det moderne samfund. Trapped in the Net:The Unanticipated Consequences of Computerization, (Princeton: 1997).
Rochlin – Trapped in the net Accept af computeren indenfor næsten ethvert aspekt af det moderne liv = ændring eller transformation af vores handlingsmønstre - praksis OG opfattelse. Ubiquitous Selv – skabt = kontrol! Det uforudsete (The Unanticipated)
Rochlin – Trapped in the net Transformation af sociale strukturer og kulturer Rochlin: ”en sand flod af propaganda på kanten af ren tilbedelse”. Intel, Xerox PARC, Apple, Lotus, Internettet ... og “techno-metaphysicians”. Maskinen som kan tænke!
Rochlin – Trapped in the net Frygt Computere = store, fjerne og stærke tænkemaskiner Mystiske inginører iført hvide kitler Centraliseret magthierarki og kontrol. Produktionsmaskiner og jo mindre, jo billigere + jo mere fleksibel, jo bedre! Det uforudsete (The Unanticipated)
Rochlin – Trapped in the net Netværk af kommunikation og information Kritik af industrisamfundet og industrialiseringen blandt entusiaster af computernetværk. Computer = et uundværligt redskab i det moderne samfunds kompleksivitet + den store mængde af menneskelig viden
Rochlin – Trapped in the net Fare for at computere kan ende med at kontrollere vores liv - "taking over”. Rochlin: ”... svært at se direkte tegn ...”. Computer = mønstre af afhængighed og tillid gennem hvilke vores liv enten direkte eller indirekte omformes og genskabes.
Rochlin – Trapped in the net Effektivitet og rationel organisering af rum og tid Fordele ved effektivitet som et resultat af koordinering af produktion, standardisering af prodution og rationalisering af arbejdspladser ulemper ved tidsspildet ved håndværksfag og småindustri.= Mainframe computere og mere centralisering, styring og kontrol. Pc = frigørelse fra store, centraliserede computerenheder.
Rochlin – Trapped in the net Computeren = et instrument med sociale, politiske og demokratiske egenskaber med en fleksibilitet indenfor arbejdspladserne i retning af de oprindelige håndværksfag og småindustri fra tiden før storproduktion. Forskellen: svært at opnå information og isåfald ville denne information kun sive langsomt gennem virksomheden. Indførelsen af computere i virksomhederne og i industrien har betydet langt større muligheder for at samle, organisere og fordele information. ...og kontrol.
Rochlin – Trapped in the net Computeren har ved sin transformation af industrien formået at opretholde et signal om decentralisering, reducering af det synlige hierarki med dets formelle struktur af autoritær kontrol, sådan at den moderne virksomhed idag opretholder sin magt gennem information og netværkskommunikation i et edderkoppespind – lignende net af kontrol som er nøjagtig ligeså krævende som det centraliserede magthierarki. Eller sag på en anden måde: gennem netværkets åbenhed, bibeholdes magtens lukkethed.
Rochlin – Trapped in the net Kombination af magt og fleksibilitet “Neo-Tayloristerne” Rochlins spørgsmål: Are the computers taking over ?
Rochlin – Trapped in the net NEJ! – hvis indenfor den traditionelle, klassiske opfattelse af menneskelig autonomi og teknologisk derterminisme; computere er ikke intelligente; computere er ikke autonome; computere ved ikke hvad mennesket i virkeligheden er. JA! – hvis indenfor dybere søgningen efter en mere indirekte opfattelse af den måde hvorpå computeren ses blandt menneskelige aktiviteter, - måske med konsekvenser som vi endnu ikke helt forstår.
Rochlin – Trapped in the net Computere har overtaget ... i kraft af den voksende afhængighed, den voksende sårbarhed, og de sociale måder hvorpå vi tilpasser os computere, - for allerede nu er det nærmest umuligt at forestille sig hvordan det moderne samfund ville se ud ... uden computere.
Rochlin – Trapped in the net Computer ændrer vores måde at gøre tingerne på, den ændring er ikke nødvendigvis positiv. Rochlin vil mene at computer styrer vores arbejdsgang, og vi har ikke længere kontrol over for hvordan vi laver tingerne. Exemple: bibliotek
Rochlin – Trapped in the net Med computerised søge system kunne man - Søge hjemmefra - Finde bøger i andre biblieteker end dit lokale bibliotek. Men der var problemer med systemet - Fx søgefunktion, søge for for mange ord, og du får ingen søgning, søge for et enkelt ord og du får tusinde uoverskuelig links. Det viste sig at gamle systemet havde egenskaber som på nogle måde var bedre end det nye. Rochlin mener at gamle måde at gøre tingerne på var langt mere flexible, og mennesker havde mere kontrol over måden man lavede søgning på.
Rochlin – Trapped in the net Men det nye computersystem var standardised, det var umuligt at ændre på det. Man var nød til at bruge det som det var. Med computersystemet skulle man moderate sig selv efter systemet, ikke omvendt. “The information specialists were defining, shaping, and, in some ways, controlling user behavior through standardization of process and procedure.” Igennem computeren får du adgang til en verden af netværk, men også adgang fra netværket side til at få dig til at følge regler og standards.
Rochlin – Trapped in the net Udvikling af netværksystemer.
Rochlin – Trapped in the net DARPA The Defense Advanced Research Projects Agency (DARPA) Danned i 1958 som ARPA DARPA’s tilgang bl.a - Finde en bedre vej til at interkonnekte computere - Decentralisere USA’s netværk (på gund af nuklear trussel) De udviklede en ”informationpakke” som kunne sendes mellem computer. Ind i pakken var indbygget en kode som fortalte om hvordan pakken blev samlet, fra hvem den var, og til hvem. Dette system fungerede så godt at DARPA standardiserede teknologien, og lavede protocols og regler for netværk transmission. IP (Internet Protocol), og TCP (Transmission Control Protocol).
Rochlin – Trapped in the net UNIX Unix var designet af The Bell Telephone Laboratory, som var berømt for deres modstand for centraliseret og hierarkikal organisation.Unix var designed til at kunne kontakte et netværk, samt blive en selvstændig bruger. Et vigtigt trin i netværk udvikling. Unix blev udviklet videre når universiteter begyndte at bruge det. The Computer Systems Research Group i University of California at Berkeley udviklede et komplet system med built-in netværk og kommunikation særegnet for samfundsnetværker. Igennem deres arbejde fik systemet en ekstra feature, at kunne forbindes vie telephone.
Rochlin – Trapped in the net LAN (local-area network) Udviklet af Xerox Park, computerne er konnekted med Ethernet - Med ethernet vil alle computer i et netværk modtage alle ”informationpakker” der bliver output. Hver pakke har en kode sem fortæller hvor det er på vej hen. Hver computer har et software som læser koderne, og indtager pakkerne som tilhører den. Dv.s softwaret fjerner pakkerne fra netværket. Lige som med UNIX er ikke nogen central styring af netværket. “The 1980s marked the passage from an era of large, centralized computer installations to a world in which vast numbers of more inexpensive machines, distributed widely among users, are tied to one another and to a shrinking number of specialized, centralized computing resources."
Rochlin – Trapped in the net Internet -Organized anarchy -A network of networks -Its existence is predicated entirely on the desire of its participants to perpetuate it; its standardization and coordination are driven entirely by the requirements to adhere to a common set of rules and protocols. Der har aldrig været lignende teknology før i historien. Det åbner for muligheder af en vidensdeling og videnssøgning af en størrelse som hat aldrig været set før. Men denne teknology kaldede på en stor grad af standardisering.
Rochlin – Trapped in the net The protocols required for global connectivity, particularly those with graphic interfaces and multimedia mixes of text, sound, and pictures, place even greater demands on hardware and software than did LANs and limited networks, and require more standardization and compliance. De mere complex netværk bliver, de mere behov for standardisation, regler og protocols det behover. Rochlin ser en udvikling, hvor internettet bliver endnu mere kommercial, som betyder mere pres på konvergense af udstyr og software, mere pres på behoven for hurtigere og kraftigere computere
Rochlin – Trapped in the net Kontoren I 1980 begyndte folk at indføre kontor netværk. I begyndelsen var ingen standard for sådan et netværk, der blev lavet mange forskellige typer af systemer for interconnaction af computere, der ofte havde ikke meget tilfælles. Den eneste standard som fandst, var at alle systemerne var bygget op på ethernet teknologien. Det blev mere vigtigt for organisationer at have en god LAN på kontoren, og systemerne blev mere magtful, samt kompliseret. Sammen med den development følgte at behoven for MIS (management information system) til at holde LAN systemerne i drift, blev øget. "In order to construct the flexible, interconnected systems business demands, a fair amount of centralized control must be exercised."
Rochlin – Trapped in the net Igennem netværk, internet, og intranet vil man tro at aldrig før har eksisteret sådan en mængde af informationer og frihed af handling. Men sammen med den nye teknology fölgte standarisering af teknology, og dermed forudbestemte arbejdsgange. Den kaldede på øget behov for management. Samme teknology gav management muligheden for til at monitere hvad medarbejderens tid blev brugt for. Rochlin mener at aldrig før har medarbejderne været kontrolleret som nu.
Rochlin – Trapped in the net Computerens udviklingen synes Rochlin følge lignende udvikling hos organisationer arbejdsgang i de sidste 100 år. I de sidste 100 år har vi gået fra at være producer af et produkt til at bruge en maskine til at lave et produkt, til at kontrolere at maskinen laver produkt.
Rochlin – Trapped in the net Frederick W. Taylor (1856-1915) - Taylorism - Fokus i fabrikkerne var på simpel arbejde, ikke ”skilled” arbejde. Dugtige og intellegente medarbejdere i fabriggerne så at blødere form af arbejde betalte bedre en produktions/håndværker arbejde. Dugtige og intellegente medarbejdere forlad fabrikkerne. Produktivitet faldt - Taylor troede at det kunne forbedres med bedre management – ”sciencetific management” stram kontrol og rationelle regler. - En god medarbejder udfører ordre, og laver kun det som er i hans job beskrivelse. Job beskrivelsen var lavet af managere sem brugte sin bedre viden for rational analyse - Man blev fjernet fra sit håndværk og automoneseret langt for computerners tid.
Rochlin – Trapped in the net Konsekvens: ”The destruction of craft” At fjerne medarbejder fra sit håndværk, betyder at han kan aldrig opnå færdighed, overblik over hvad han laver. Det kalder på øget behov for management. => mere bureaucratization, mere behov for kontorarbejde. Skift fra fabrik med mennesker til fabrik med maskiner, havde en posistv påvirkning på teknikkernes status, fokus var på designererne, ikke brugerne.
Rochlin – Trapped in the net I 1920verne flyttes fokusen fra den individuale arbejder til organizational arbejde. Organisation var set som åbent, naturalt system, som blev påvirket af sine omgivelser. Mangement fokus var på sociale relationer i organisationen Management literature var derimod stadigvæk på gamle systemet. Der manglede måde til at arbejde med brug af viden indenfor organisation
Rochlin – Trapped in the net Socio-technical tools I mid 1960 kom et nyt management system fram, som fokuserede på: “rational and quantitative means for analyzing a wide variety of social phenomena, including business management, often in close conjunction with theoretical developments in information theory and computing”. Dette system så organisationen som et komples ”interrelated pattern of activities”, som skulle blive analyseret, coordinated og optimized i dete hele taget. For at kunne analyse det, behovede man stor mængde af data, og noget til at analysere den data. Her kom computeren ind. Computerisation har haft stor påvirkning på arbejdsmarketen. Den dannede job, og gjørde andre forældret. Det havde en enorm betydning på management. Den blev brugt på alle niveur i organisationen, det skaber stor mængde af data og information som ikke var muligt for. Mangagement var begrænset før computerne. Nu kan de følge med alt som sker i firmet, direkte eller udirekte.
Rochlin – Trapped in the net Expertice lost Computeren ændrede arbejdsgangen på den måde at arbejderne blev fjernet fra aktuelle arbejden, dvs. Computeren blev mellemled mellem arbejder og arbejde. Igennem vores arbejde bliver vi til eksperter. Vi lærer igennem trial and error, den bedste måde at gøre tingerne på. Vi får med tiden tacit knowlegde af vores arbejde. Igennem computerised arbejdsgang er der ikke muligt for os at blive eksperter på samme måde. Tapet af eksperten spiller ikke så stor rolle i det normale firm, men er et problem når organisationen er high risk (nuklear plant), så har man brug for eksperter.
Rochlin – Trapped in the net Sammenfattning: Selv om vi kender kort tids påvirkninger af computerisation, det er umuligt at forudsige fremtidige påvirkninger, vi har ikke verktøjen for at gøre det. Igennem automensiering af arbejden, blev skabt brug for øget management. Når mere vægt bliver lagt på management bliver man fjærnet mere fra arbejden, og taper muligheden for at få tacit knowledge af sin arbejde. Den udvikling blev støttet af computerisation
Rochlin – Trapped in the net I 1980 så verden for en kort tid, en situation hvor brugerne havde magten til at udvikle og bruge teknologien på sin måde, men magten og kontrolen er i gennem standardisation og regler, tilbage til designeren af et system. Rochlin sammenligner computerne med reklamer for biler, hvor fokusen er på frihed, ud at køre helt alene ud i bjergerne, hvor i virkeligheden vil det være mere sandt at vise køer, køer og mere køer. Vi tror computer og internet giver frihed, men i virkeligheden giver de muligheder for endnu mere control
Rochlin – Trapped in the net Fremtiden ifølge Rochlin: • Den virtuelle fabrik: fra ordre til customized bil eller sofa indenfor ganske få dage eller timer. • Den virtuelle virksomhed: præsenterer sig selv med hvad end ansigt som lige er det mest velansete og passende i tiden, - tilpasset via interne computere og virksomhedens netværk; - multinationalt olieselskab om mandagen, fertilizer company om tirsdagen. • Det virtuelle militær: indsætter sine styrker øjeblikkeligt – sammensat udfra den akutte situation. - Command-and-control structure. • De virtuelle handelsmarkeder: konceptuelle redskaber, - udelukkende relaterende til hvad folk tror vil ske, - eller måske hvad andre computere tror der vil ske, - som et computer!
Rochlin – Trapped in the net Så hvad mener Rochlin med “the computer trap"? Et udtryk udformningen af de langsigtede konsekvenser af denne måske uigenkaldelige og for størstedelen ikke undersøgte stræben efter at computerizere og netværke alting blot for at alt skal blive mere effektivt eller øge den økonomiske formåen. For det er i denne proces at de som redesigner og genskaber disse storstillede sociale og socio-tekniske systemer som er essentielle for styringen af kompleksiteterne og det moderne livs strukturer - har meget lidt forståelse for de potentielle sårbarheder som de faktiske også skaber.
Rochlin – Trapped in the net "Out of sight, out of mind."
Rochlin – Trapped in the net "Out of sight, out of mind." "Invisible idiots."
Rochlin – Trapped in the net Rochlin forsøger dermed at illustrere hvor let det er at glemme at computerne faktisk også er som idioter – en computer indeholder kun den information man fodre den med og kan dertil kun gøre det som man har programmeret den til. Over tid vil de helt sikkert kun blive mere usynlige men vi må aldrig helt glemme dem. Iså fald er det os mennesker – og ikke computerne som bliver de usynlige idioter.