1 / 20

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002). Græssets indhold af vandopløseligt kulhydrat i fodringsforsøg fra IGER. Miller et al., 2001. Græssets foderværdi i IGER-forsøg over 3 år med høj sukkergræs. HS: Høj sukkergræs C: Kontrol.

minya
Download Presentation

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002) S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt

  2. Græssets indhold af vandopløseligt kulhydrat i fodringsforsøg fra IGER Miller et al., 2001 S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt

  3. S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt

  4. Græssets foderværdi i IGER-forsøg over 3 år med høj sukkergræs HS: Høj sukkergræs C: Kontrol IGER information, 2002 & Miller et al., 2001 S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt

  5. Højere foderoptagelse og mælkeydelse med høj sukkergræs skyldes højere fordøjelighed HS: Høj sukkergræs C: Kontrol IGER information, 2002 S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt

  6. N-omsætning S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt

  7. Fordøjelighed af næringsstoffer Græs i senlaktation S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt

  8. Konklusion • Vi har rigeligt sukker om foråret • Sukkergræs hæver næppe sukkerniveauet signifikant om efteråret • Sukkergræs er sammenlignet med græs med lav NDF-fordøjelighed – det ønsker vi ikke • Sukkergræs har lavere N – det øger N-udnyttelsen • Øget N-CHO-synkronisering øger næppe N-udnyttelsen markant • Vi vil have cellevægge med høj fordøjelighed – ikke sukker i overflod S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt

  9. Afgræsning kontra staldfodring Produktionsøkonomi Kvæg 2002 • Ingen større økonomisk forskel i store besætninger med de anvendte forudsætninger for • Ydelse • Sundhed • Miljø og gødningsudnyttelse S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt

  10. Gennemsnitsydelse og ydelses-nedgang (b) 0-36 uger efter kælvning Kristensen et al., 1986 S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt

  11. Afgræsning kontra staldfodring • Køer på græs yder mindre mælk • 131 kg 0-36 uger efter kælving • Reduktionen fortsætter ved indbinding • Køer på græs har lavere fedtprocent og fedtydelse • 6,8 kg smørfedt, 0,13 %-enheder • Køer på græs har lavere proteinydelse, men måske samme proteinprocent, hvis græsudbuddet er tilstrækkeligt • 2,3 kg protein, måske uændret • Samme tilvækst S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt

  12. Afgræsning kontra staldfodring • Græsoptagelsen er større end ensilageoptagelsen • Større andel kraftfoder ved staldfodring • Ingen ydelsesforskel mellem frisk græs på stald og ensilage, men foderoptagelsen er større på græs S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt

  13. Konklusion • Forskel i ydelse mellem systemer stiger proportionalt med ydelsen • Nedgang i ydelsen ved afgræsning fortsætter ind i vinterperioden • 5% i ydelsen i afgræsningsperioden passer sikkert • Fedtprocenten falder ved afgræsning • Proteinprocent ? S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt

  14. Behandling for sygdom * P<0,05 # Der er 30% mindre risiko for klovbrandbylder for en ko på stald i forhold til en ko på græs Trinderup, 2001 S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt

  15. Behandlingshyppighed Trinderup, 2002 * P<0,05 # = tendens S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt

  16. Konklusion • Ingen større forskel i sundhed mellem systemer • Managementniveau afgørende for valg af system • Art af sygdomme afgør, hvad der er bedst S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt

  17. Beregning af tab af N S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt

  18. Mængden af N, som afsættes ved forskellig opholdstid på afgræsningsarealet 7.500 FE pr. ha / 9 FE pr. ko pr. dag = 833 kofoderdage 833 foderdage pr. ha * 16,5 FE pr. ko *23 gram N pr. FE = 316 kg N pr. ha Proportional afgræsningstid: 13 timer = 54,5% af tiden = 173 kg N pr. ha Afgræsningstid: 16 timer = 66,7% af tiden = 211 kg N pr. ha Afgræsningstid: 9 timer = 37,5% af tiden = 119 kg N pr. ha S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt

  19. S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt

  20. Konklusion • N-tab ved afgræsning kan begrænses af afgræsningstiden • Motionsfolde giver stort tab • God N-husholdning reducerer betydning af N-tab under afgræsning S:\SUNDFODE\OEA\PowerPoint\Grovfoderseminar 2003.ppt

More Related