Perspektivering i oldtidskundskab

1. Perspektivering i oldtidskundskab Hvad er en efterantik Perspektivtekst?

2. Perspektivteksternes betydning for fagets identitet og formål • Perspektivteksternes betydning for faget og dets status af obligatorisk fag på STX • Oldtidskundskabs forståelse i en samtidig kontekst • Muliggør arbejdet med antikkens kultur i dag inden for rammerne af et obligatorisk fag på STX

3. Kvalificere og udvikle arbejdet med perspektivtekster i faget oldtidskundskab Projektmål • Skabe en rammeforståelse i faget for, hvad en god perspektivtekst er • Klare kriterier for forskellige typer perspektivtekster • Produkt • Beskrivelse af, hvad vi forstår som lødighed og væsentlighed for en perspektivtekst • Kriterier, der kan ligge til grund for en vurdering af perspektivtekstens kvalitet som perspektivtekst • Konkrete forløb med perspektivtekster, der lever op til kriterierne

4. Perspektivtekstens plads i oldtidskundskab Perspektivtekster som repræsentanter for ”de massive spor efter antikken.” • Perspektivtekster vigtige for fagets målopfyldelse: ”sætte eleverne i stand til at analysere og fortolke tekster og monumenter i en historisk kontekst og give dem begreber til at forstå og reflektere over deres egen kultur og andre kulturer” (jf. Lærerplanen 2010, stk. 1.2) • Perspektivteksten er ikke blot refererende, men indeholder og argumenterer for et selvstændigt synspunkt eller er et selvstændigt kunstværk (jf. undervisningsvejledning 2010, s. 6) altså SKAL teksten bearbejdes på et analytisk niveau og ikke kun et redegørende! • Perspektivteksten læses tematisk og ikke nødvendigvis i sin egen ret (i modsætning til basisteksten)

5. Lødighed og væsentlighed • Lødighed forstået som tekstens udtrykskraft i form og indhold • Væsentlighed gælder betydningen af det spor, der lægges ud • Forståelse af helt centrale elementer i europæisk kultur • Indsigt i vores egen identitet • Viden der kvalificerer os til at samtale om verden nu.

6. Udvælgelseskriterier- faglige mål Analysere og fortolke teksterne i en historisk kontekst. Forstå og reflektere over egen kultur og andre kulturer. => Oldtidskundskab som et kulturfag • Kontinuitet fra antikken: grundlag for europæisk kultur og antikkens betydning historisk og aktuelt • Diskontinuitet: dialog med antikke værker med refleksion over egen og andre kulturer i en global virkelighed

7. Udvælgelseskriterierdet didaktiske mål Hvad er en perspektivtekst? • Hvordan den kan/skal bruges • Åbne for problemstilling • Markere modsætningsforhold • Skærpe og nuancere blikket på antikken • Hvornår den kan/skal bruges • Først eller sidst i forløbet • Først eller sidst på året • Til eksamen • Hvilken form den kan have - Tekstbegrebet • Hvem perspektiverer • Teksterne • Eleverne i samtalen

8. Udvælgelseskriterierdet pædagogiske mål • Skal kunne deltage i en samtale med den antikke tekst (metaforisk), elever og lærer • Teksterne skal være relevante og forståelige for eleverne • På dansk ved eksamen – gerne andet i undervisningen • Litterære og mytologiske, tematiske, genremæssige… • krav til viden om litteraturhistorisk og historisk kontekst ikke uoverkommeligt

9. Perspektivmåderantikken og spejlet på antikken- at sætte vores egen tid i perspektiv • Oprindelsen • Oldtiden som begyndelsen på den vestlige civilisation (ideer, traditioner, institutioner mm.) • Demokrati, filosofi, europæisk litteratur • Husk kontinuitet OG brud • Den almenmenneskelige • Oldtidens kultur som udtryk for universelle sandheder om menneskets vilkår • ahistorisk • Det kulturelle ideal • Ideal man måler sig med eller er i konkurrence med • Civilisationsprocessen • En proces, vi selv gentager: kulturelle, politiske og sociale opbrud • Historisk kontekstuelt bundet • Den globale verden og dermed den globale arv Kan man forestille sig denne tekst/dette tema uden antikken? Kan antikken uddybe vores viden om denne tekst/dette tema?

10. Antikken og perspektiverne i den globale verden • EKSEMPLER • Begreber: • Ven/fjende • Fællesskab/individ • Dannelse • Brud/kontinuitet • Civilisation • Global brug af europæisk arv: • Det postkoloniale (Seamus Heaney, Ola Rotimi, AtholFugard) Sui Jianguo, Diskobolos

11. Et praktisk redskab til undervisningsbeskrivelsen Desuden er det en fordel at tænke tre yderligere aspekter ind i forhold til forløbsbeskrivelsen: 1.      Hvordan indgår dette forløb/denne søjle i en helhed med de øvrige søjler. Bekendtgørelsen forpligter på en helhedsforståelse i det læste materiale. 2.      Hvordan tænkes den pædagogiske progression i helhed med de øvrige søjler. 3.      Indgår forløbet i et tværfagligt/fællesfagligt samarbejde med andre af de gymnasiale fag – og på hvilken måde? Iflg. bekendtgørelsen indgår oldtidskundskab i to typer samspil med andre fag – både som partner i Almen Studieforberedelse (AT) og uden for Almen Studieforberedelse (altså i den daglige old-undervisning).

12. Ødipus • Uddrag af Shakespeare-tragedie med fokus på skæbne og fri vilje, f.eks. Hamlet • Uddrag af Ibsen Gengangere – samme fokus • Uddrag af Aristoteles • Uddrag af OlaRotimiThe Gods are not to Blame(førsteopførelse 1968 i Nigeria)

13. Ødipus Antikken som oprindelsen i form af genre – begreber fra Aristoteles Kontinuitet – Engelsk renæssance og Det moderne gennembrud Reaktualisering – det postkoloniale Dialogform - genre (drama), tema (den tragiske helt og fri vilje/determinisme) Taksonomi - analytisk tilgang, personkarakteristik Klarhed – genre og temaer Progression – lærerstyret perspektivering • Forstå og reflektere over egen og andre kulturer Samarbejde med andre fag

14. Demokrati og demokratikritik Thukydid, Perikles’ Gravtale, Athen og Melos Herodot ”Forfatningsdebatten” Platon uddrag af Staten Polyb uddrag af 6. bog • Eller andet udvalg af tekster om Athens demokrati og antikke styreformer Perspektivtekster: Hal Koch, Niels Højlund, Robert Dahl (til sidst i forløbet)

15. Demokrati og demokratikritik Som indledning til forløbet • Danskerne og demokratiet, kronik af Palle Svensson i Jyllands-Posten d. 11/8-2009 http://jp.dk/opinion/kronik/article1777393.ece • Nærdemokratiets Nedtur, kronik af Tim Knudsen i Information d. 4/8-2010 http://www.information.dk/242288 • Pessimisterne to fejl: Vi er superdemokrater, artikel af Lasse Lavrsen i Information d. 14/1-2011 • http://www.information.dk/256496 • Esben Schørring, ”Kan demokratiet stadig betale sig?” Berlingske Tidende 16/7-2011; http://www.b.dk/kommentarer/kan-demokratiet-stadig-betale-sig • Are Americans too Dumb for Democracy? The American 9/6-2012 http://www.american.com/archive/2012/june/are-americans-too-dumb-for-democracy

16. Demokrati og demokratikritik • Demokratiets oprindelse i antikken (civilisationsprocessen) • Dialogform: kontinuitet/reaktualisering • Taksonomi: indledende om moderne demokratidebat (redegørende) – afsluttende med begreber fra antikken (analyserende) • Progression: elevstyret perspektivering • Tværfagligt arbejde

17. Symposion - komparativ perspektivering? • Platon Symposion og Hulebilledet • 'Kærligheden er blevet romantisk' Niels Ebdrup på Videnskab.dk 5/1-2009'Kærlighedens spilleregler' Sybille Hildebrandt på Videnskab.dk 14/2-2010 • Theophile Gautier Mademoiselle de Maupin (eller anden tekst fra romantikken, jf. fagligt samspil)

18. Symposion • Gautier – kontinuitet i form af romantikken som litteraturhistorisk periode • Dialogform i avisartikler – overvejende komparativ • Avisartikler er led i klassens dialog med Platon og senere romantikken og den romantiske kærlighed – mulighed for overvejelser over perspektivtekster. • Taksonomi: redegørende/analyserende • Progression: når perspektivtekster er kendt for eleverne • Tværfagligt arbejde

19. Et praktisk redskab til undervisningsbeskrivelsen Desuden er det en fordel at tænke tre yderligere aspekter ind i forhold til forløbsbeskrivelsen: 1.      Hvordan indgår dette forløb/denne søjle i en helhed med de øvrige søjler. Bekendtgørelsen forpligter på en helhedsforståelse i det læste materiale. 2.      Hvordan tænkes den pædagogiske progression i helhed med de øvrige søjler. 3.      Indgår forløbet i et tværfagligt/fællesfagligt samarbejde med andre af de gymnasiale fag – og på hvilken måde? Iflg. bekendtgørelsen indgår oldtidskundskab i to typer samspil med andre fag – både som partner i Almen Studieforberedelse (AT) og uden for Almen Studieforberedelse (altså i den daglige old-undervisning).