HELHEDSSYN NEDEFRA – et bottom up-perspektiv på socialt arbejde

1. HELHEDSSYN NEDEFRA – et bottom up-perspektiv på socialt arbejde • Præsentation på FORSA-temadag, tirsdag d. 30. August 2011 • Søren Peter Olesen, lektor, Institut for Sociologi og Socialt Arbejde

2. Oversigt Indledning Yderligere lidt om helhedssyn-begrebet Især med henblik på helhedssyn og socialt arbejde på beskæftigelsesområdet Mest om helhedssyn anskuet som et bottom up-perspektiv på socialt arbejde Konklusion Diskussionspunkter

3. Indledning • Bogens kapitel om helhedssyn bottom up er tænkt kontroversielt • Det er samtidig overvejende deskriptivt og analytisk • Forskellen på helhedssyn top down og bottom up  • Frit efter Lipsky (1980): Helhedssynet bliver ikke til hos fx lovgivere, reformatorer eller i administrative eller organisatoriske toplag. – Det skabes i hverdagspraksis, hvor socialarbejdere giver hinanden med- og modspil, og hvor klienter/brugere/borgere accepterer eller sætter sig til modværge mod systemets procedurer og afgørelser

4. Helhedssyn • Et helhedssyn kan være udtryk for en norm, et princip eller et perspektiv, eller det kan være betinget af den konkrete kontekst (f.eks. organisationskulturen og de fysiske rammer i et bestemt jobcenter). Det kan imidlertid også som netop nævnt opstå og udvikle sig nedefra i aktørers interaktion. Det er sidstnævnte perspektiv, jeg vil diskutere ud fra i det følgende. • Forenklet drejer helhedssyn sig om forholdet mellem problemer og disses baggrund på den ene side og på den anden side foranstaltninger samt omsætningen heraf • Er termen helhedssyn ental eller flertal? (jf. bogens kapitel 11 og nedenfor) • Helhedssynsdiskussioner – helhedssynet ikke muligt at praktisere!? • Helhedssyn og specialisering

5. Analyseredskab eller ramme for handling

6. Fire årtiers helhedssyn i socialt arbejde

7. Helhedssyn og beskæftigelsesområdet • I en case fra studier i 2005 af virksomheden på et forsøgsarbejdsmarkedscenter spørger sagsbehandleren i arbejdsmarkedsafdelingens kontanthjælpsafsnit under en førstegangssamtale til en række forhold i klientens situation (misbrug, helbred, børn, samlever, bolig, skolebaggrund etc.), og denne fortæller om sine omfattende problemer og bekymringer. Sagsbehandlerens opgave er uanset de mange problemer at drøfte fremtid og arbejdsliv med klienten samt iværksætte aktivering og beskæftigelse. Hun siger om det, at hun lytter og spørger til klientens vanskeligheder for at afklare, hvilken betydning disse har i forhold til beskæftigelse, samtidig med at hun betoner, at hun som sagsbehandler i arbejdsmarkedsafdelingen alene kan foretage sig noget i forhold til aktivering og beskæftigelse, mens eksempelvis forhold omkring klientens børn, der er anbragt uden for hjemmet, hører under kommunens børne- og familieafdeling. (Eskelinen, Olesen & Caswell 2008, kap. 2.2).  Anlægge helhedssyn samt handle specialiseret!

8. Helhedssyn og beskæftigelsesområdet • ’Flere i arbejde’: Jobfokus og hurtig overtagelse af arbejde. I stigende grad udstrakt også til kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over arbejdsløshed • Kommunerne styres med resultatorientering og incitamenter til skærpet, beskæftigelsesfokuseret indsats over for langvarige kontanthjælpsmodtagere • Socialfaglig sagsbehandling og vurdering vs. skifte til en mere specifik beskæftigelsesfaglighed (Kongsgaard 2010). • Tese: Beskæftigelsespolitikken negligerer socialfaglige indsigter i problemernes kompleksitet, mens socialfagligheden negligerer det beskæftigelsesfaglige! • Anlægge helhedssyn samt handle specialiseret! – Ulemperne og de mulige fordele ved specialisering

9. Helhedssyn ovenfra eller nedefra

10. Indsatsers tilblivelse  konsekvenser

11. Brudflader og potentialer • Kontanthjælpsmodtager: ’Jeg kan sige det på to måder. Forløbet [daghøjskole] har været godt. Det har selvfølgelig været lidt træls, men det vænner man sig til. Men det har været godt at komme ud, også fordi der hvor jeg kom hen, det var sådan mere ligesindede, bl.a. sygdom og stress, mange ’eksemplarer’. Man kan vælge mange ting. Det er, hvis jeg kikker på det udefra.’ – ’Men hvis jeg kikker på mig selv personligt, så synes jeg, det var irriterende; det var simpelthen alt for groft; det var for meget det her, fordi nu har jeg gået med min søn; han har skizofreni, men han er ikke farlig eller noget. Ham har jeg fået lov til at gå og tage mig af i 5 år.’ • KONKLUSION: med bottom up-perspektivet som udgangspunkt er det interessant, hvad indsatser oversættes til gennem forhandling/’bricolage’

12. Arbejdsspørgsmål Opfatter du helhedssynet som en beskrivende, analytisk ramme eller som et princip eller norm for, hvordan der skal handles? Opfatter du begrebet helhedssyn som entydigt eller flertydigt? Giv eksempler på, hvordan nære og fjerne kontekster mobiliseres til et samlet billede i praksis – fx ud fra den case, der er beskrevet ovenfor (planche 7)? Hører beskæftigelsesfaglighed med til socialfagligheden?