1 / 61

Træning af arbejdshukommelse med Cogmed QM

Træning af arbejdshukommelse med Cogmed QM. Årsmøde i Aalborg den 11.-12. marts 2011. Arbejdshukommelsestræning med Cogmed. 3 forskellige træningsprogrammer Cogmed JM til førskolebørn RoboMemo til skolebørn Cogmed QM til unge og voksne Engelsk version Svensk version

novia
Download Presentation

Træning af arbejdshukommelse med Cogmed QM

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Træning af arbejdshukommelse med Cogmed QM Årsmøde i Aalborg den 11.-12. marts 2011

  2. Arbejdshukommelsestræning med Cogmed • 3 forskellige træningsprogrammer • Cogmed JM til førskolebørn • RoboMemo til skolebørn • Cogmed QM til unge og voksne • Engelsk version • Svensk version • ”Sprogfri” version

  3. Disposition • Arbejdshukommelse • Forskning • Træningsprogram • Effekt af træning • Træningswebben • Coaching • Opsummering + demonstration af programmet

  4. Arbejdshukommelse • Forskning • Træningsprogram • Effekt af træning • Træningswebben • Coaching • Opsummering + demonstration af programmet

  5. Hvad er arbejdshukommelse? • Arbejdshukommelsen kan - - holde indkommende information i kort tid - sammenholde informationen med allerede erhvervet viden - bearbejde informationen

  6. Arbejdshukommelse Baddeleys model

  7. Arbejdshukommelse Baddeleys model • Fonologisk loop • korttidsopbevaring af lyde f.eks. når man lytter til ord eller taler med ”indre stemme” – (gentagelse af persons navn) • Visuospatial sketchpad (”skitseblok”) • korttidsopbevaring af visuelle eller rumlige indtryk f.eks. hvordan et ansigt ser ud eller grundplan over værelse eller et hus. • Episodisk buffer • korttidslager som kan rumme information fra ovenstående + bearbejde dette i forhold til tidligere erfaringer hentet fra langtidshukommelsen • Central executive – Kontrol system ”Direktøren for det hele” • styrer ovenstående processer • Eksempler (”7 x 17” og ”chunking”)

  8. Forsøg på lokalisering • CE – Central executive • AR – Articulatory rehearsal • IS – Inner Scribe (spatial rehearsal) • PS – Phonological store • VC – Visual cache (storage)

  9. Klingberg 2002

  10. Arbejdshukommelse i dagligdagen • Arbejdshukommelsen bruger vi blandt meget andet når vi skal • planlægge • følge en plan/instruktion • følge med i, hvad man taler om, når man taler med andre • forstå og følge med i det man læser • løse opgaver • mmm

  11. Udvikling af arbejdshukommelse

  12. Arbejdshukommelse og ADHD • Arbejdshukommelsens udvikling i skolealderen. Stor spredning i individuel kapacitet.. • Undersøgelser viser ar arbejdshukommelsen ikke udvikles på samme måde hos børn med diagnosen ADHD, hvilket får store konsekvenser for bl.a. indlæringsevnen og for socialt samspil.

  13. Arbejdshukommelse • Forskning • Træningsprogram • Effekt af træning • Træningswebben • Coaching • Opsummering + demonstration af programmet

  14. Computerized training of working memory in a group of patients suffering from acquired brain injury • Lundqvist et al, Brain Injury, 2010 24 (10) • Kontrolleret forsøg med cross-over design • Alle ikke-progredierende erhvervede hjerneskader (Infarkt, infektion, SAH, tumor, traume) • Ambulante pt. Department of Rehabilation Medicine, Universitetshospitalet i Linköping

  15. Inklusionskriterier 20-65 år Postakut fase: >1 år Selvrapporterede problemer med arbejdshukommelsen WM-index signifikant under Verbal forståelse og/eller perceptuel organisering (målt med WAIS III) eller WM-index < 80 Motivation for træning

  16. Eksklusionskriterier • IQ < 70 (WAIS III) • Depression (DSM-IV) • Perceptuelle eller motoriske vanskeligheder, der forhindrer computertræning • Yderligere to ekskluderes pga. massive kognitive vanskeligheder. • 14 takker nej

  17. Patientgruppen • 21 patienter • Alder (27-63) – 43.3 år • 10 mænd, 11 kvinder • Skadesalder gennemsnitligt 46 mdr (median 37) • 4 i arbejde eller forberedende arbejde (praktik?)

  18. Forskningsdesign

  19. Målemetoder • Neuropsykologiske WM tests: • PASAT • Colour Word Interference Test condition 4- Inhibition/Switching (CWIT) Stroop test • Visual spændvidde forfra og bagfra (WAIS R-NI) (– nu WMS-III) • Talspændvidde forfra • Listening Span Task • The Picture Span

  20. Målemetoder II • Spørgeskema om WM i hverdagsaktiviteter (Cogmed) • Canadian Occupational Performance Measure-COPM • Egenvurdering af arbejdsmæssige præstationer • Tilfredsheden med præstationer • Egne definitioner af problemer indenfor egenomsorg (self-care), produktivitet og fritid • EQ-5D spørgeskema (livskvalitet og helbred)

  21. Træning • I afdelingen, parvis i rolige omgivelser • Coach tilstede hver gang, feedback hver uge, • Adgang til statistikker • 25 gange (21-25) fordelt på 5 uger • NB! Sproglige vanskeligheder

  22. Resultater I (Index og test)

  23. Resultater II (Spørgeskema)

  24. Resultater III (Follow-up møde) • Følte sig mere alert • Kunne bedre ignorere distraktioner i form af irrelevante stimuli i situationer uden støj • Fortsat koncentrationsbesvær i meget stimuli-intense situationer

  25. COMPUTERIZED TRAINING OF WORKING MEMORY– A CONTROLLED, RANDOMIZED TRIAL Westerberg H, Brehmer Y, D´Hondt N, Söderman D, Bäckman LAging Research Center, Karolinska Institutet, Stockholm, Sweden Bl.a. fra Brain Injury 2007

  26. Metode • Deltagere: 100 personer • 45 mellem 60 og 70 år • 55 mellem 20 og 30 år randomiseret • træning (n = 55); kontrolgruppe (n = 45) • Test batteri: • WM (Spatial spændvidde og talspændvidde), • Opmærksomhedsfunktioner (RT, PASAT, Stroop) og • Hukommelse (RAVLT) • Problemløsning (RAVEN). • The Cognitive Failure Questionnaire blev brugt til at måle hukommelse og opmærksomhed i hverdagen

  27. Resultater • Træningsspecifikke opgaver • Ældre personer forbedrede præstationerne og yngre fik endnu større forbedring (1A) • Træningsnære opgaver • Samme fund • Transfereffekt • Forbedringer i generel opmærksomhedsfunktion, både i test og rapportering, men ingen forbedringer for Raven, RAVLt eller Stroop

  28. Changes in Cortical Dopamine D1 Receptor Binding Associated with Cognitive Training (Fiona McNab et al. 2009) Arbejdshukommelsestræning af unge voksne. Måling af kapacitet før og efter træning. Sammenhæng mellem forbedring af arbejdshukommelse og forandring af antallet af dopaminreceptorer i dorsolateral cortex og parietale områder. Resultaterne viser, at der findes en sammenhæng mellem øget bindingspotentiale i D1-receptorer og en forbedret arbejdshukommelse.

  29. Arbejdshukommelse • Forskning • Træningsprogram • Effekt af træning • Træningswebben • Coaching • Opsummering + demonstration af programmet

  30. Hvad indebærer det at træne arbejdshukommelsen • Intensiv træning • 25 træningspas • 30-45 min pr. træningsdag • Opgavernes sværhedsgrad tilpasses automatisk efter hvor godt opgaverne klares, så man hele tiden er maksimalt udfordret

  31. Cogmed QM • 13 visuospatiale og fonologiske opgaver • Beregnet til unge og voksne • Sværhedsgraden indstilles efter ”dagsformen” • Feed back-lyd når opgaven er rigtigt løst • Skriftlig og/eller mundtlig ”opmuntring” kan vælges • Statistik tilgængelig for den, der træner

  32. Arbejdshukommelse • Forskning • Træningsprogram • Effekt af træning • Træningswebben • Coaching • Opsummering + demonstration af programmet

  33. Effekt af træning Bedst dokumenteret ved træning af børn Her oplever 85% effekt direkte efter afslutning af træningen – effekten er mærkbar og ofte øget (80%) et år efter træning der ses- øget impulskontrol øget indlæringsformåen større selvstændighed ved løsning af opgaver børnene klarer sig bedre i skolen

  34. Effekt af træning af voksne • Voksne fortæller, at de efter træning bliver bedre til- • at huske navne • at kunne holde flere bolde i luften • at finde og huske hvor man har lagt sine ting • at kunne huske det læste • At organisere livet • huske aftaler

  35. Vær opmærksom på forbedringer • Klargør før træning, hvor der opleves problemer med arbejdshukommelse • Vær opmærksom på, om der sker forbedringer på disse områder • Vær opmærksom på uventede effekter af træning

  36. Arbejdshukommelse • Forskning • Træningsprogram • Effekt af træning • Træningswebben • Coaching • Opsummering + demonstration af programmet

  37. Indhold i træningswebben • Som coach kan du løbende følge med i, hvordan træningen forløber. • Her finder du også • Træningsmateriale • Coachhåndbog • Digital coachuddannelse • Informationsmateriale • Spørgsmål og svar på samme (FAQ) • http://login.cogmed.com

  38. Log ind på træningswebben

  39. Træningswebben startside

  40. Arbejdshukommelse • Forskning • Træningsprogram • Effekt af træning • Træningswebben • Coaching • Opsummering + demonstration af programmet

  41. Cogmed coaching • Før træning • Startmøde • Under træning • Møde en gang om ugen eller efter behov • Motivér • Efter træning • Afslutning • evaluering

  42. Startmøde • Gennemgå brugerhåndbogen + evt. ”Er Cogmed for dig?” • Fortæl om arbejdshukommelse • Gennemgå hvordan træningen er struktureret • Fortæl hvad andre har fået ud af træningen • Opstil, på baggrund af dette, nogle mål for hvilket udbytte den, der skal træne, ønsker at opnå. • Skemalæg evt. træningen • Skriv evt. belønninger ned • Opret ny bruger – skriv brugernavn og password i brugerbogen • Demonstration af programmet med ”test - test”

  43. Under træningen • Coachstøtte efter behov • De fleste af vores elever har ikke brug for særlig motivation medens de træner • Enkelte har. For dem kan det være vigtigt at få gennemgået resultater nøje. Hvad er godt? Hjælper det at holde pause en gang imellem under træningen? Er der nogen opgaver, man finder sjovere end andre? • For alle er det vigtigt at få feedback på træningen med jævne mellemrum – f.eks. en gang om ugen.

  44. Arbejdshukommelsesindex • Efter de første 3 træningspas beregnes startindex (ud fra resultaterne i 2. og 3. træningspas) • De 2 af de følgende træningspas, hvor den der træner har klaret sig bedst, bruges til beregning af maxindex • Indexforbedringen en forskellen mellem start- og maxindex • Normal udvikling af arbejdshukommelsesindex gennem et træningsforløb ligger imellem 14 og 32 enheder.

  45. Övningsgrafer

More Related