Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter

1. Fodring med forskellige typer af græsmarksbælgplanter Grovfoderseminar 2007 Landskonsulent Ole Aaes Dansk Kvæg P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

2. Hvad bestemmer foderværdien af grovfoder? • Fordøjelighed af organisk stof har været vigtig i bedømmelse af grovfoderets foderværdi i mange år • Potentiel fordøjelighed af NDF, nedbrydnings-hastighed af NDF og passagehastighed ud af vommen er vigtige i NorFor • Netop disse parametre karakteriserer forskellen mellem bælgplanter og græsser, og mellem de enkelte bælgplantearter P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

3. Hvad bestemmer foderværdien af grovfoder? fortsat • Omstående kan forklare meget • Andre kemiske forbindelser kan også have betydning for foderoptagelse og ydelse • Tanniner og quinoner reducerer proteinnedbrydningen, måske både i silo og i vom (Rødkløver) • Rødkløver ændrer på fedtsyre sammensætningen i mælk • Mere forskning nødvendig! P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

4. Sammenligning af bælgplanter og græs • Typetal! • Stor variation i kemisk sammensætning af forskellige arter i forskellige undersøgelser • Udviklingstrin • Slæt nr. • Høstdato • Analysemetode P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

5. Europæisk forskningsprojekt om bælgplanter (Legsil) • Produktions- og fordøjelsesforsøg i England og Sverige • På de fleste områder er der overensstemmelse, men på enkelte (fordeling af VFA og passagehastighed) er der forskel • Svenskerne meget uheldig med vejr, slættidspunkt og kvalitet. • Derfor udgangspunktet er de engelske resultater P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

6. Ensilagetype og sammensætning P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

7. Vom pH og VFA-fordeling P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

8. Vomindhold og passagehastighed af tørstof P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

9. Partikelfordeling i vom P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

10. Betydning af fordøjelsesprocesserne • Lucerne og kløver giver høj foderoptagelse fordi nedbrydningshastigheden af NDF er høj, og NDF indholdet ”lavt” (fordøjelsen sker hurtigt) og passagehastighed af resten høj • Flydelag tilbageholder materiale så længe der sker fordøjelse • Luftblærer holder materialet i flydelaget • Færdigfordøjet materiale falder til bunds og flyder ud, hvis det er findelt • Hvidkløver og lucerne var ikke begrænset af vomfylden • For græs er nedbrydningen af NDF langsom, NDF-niveauet højt og passage langsom • Foderoptagelsen er derfor lavere fordi græsensilage er et fyldende foder P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

11. Konklusion på årsagen til høj foderoptagelse • Lucerne • Høj forgæringshastighed, høj partikelnedbrydning og høj passagehastighed • Hvidkløver • Meget høj forgæringshastighed og høj passagehastighed • Rødkløver • Ligner mere græs, med begrænset ”over” hastighed på forgæring • Andre egenskaber giver måske et lift P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

12. Ensilagetyper anvendt i modelberegninger P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

13. Sammensætning af ensilagetyper P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

14. AATp og energi i ensilagetyperne P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

15. Ensilageoptagelse og rationskarakteristika P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

16. Hvad siger køerne? P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

17. Køernes optagelse af græsensilage eller bælgplanter P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

18. Græs Rødkløver/ græs Rødkløver Lucerne Hvidkløver FK. DM 72 69 65 64 69 % NDF 53 45 42 45 27 Optagelse Ensilage 11,4 12,9 13,4 13,6 12,9 Foderoptagelse af bælgplanteafgrøderkg tørstof pr. dag Dewhurst 2003 P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

19. Forsøg Hoffmann 1998 Broderick 2000 Lucerne Rajgræs Lucerne Rødkløver FK org. stof 70,5 73,5 64,1 67,1 Optagelse Kg ensilagestof 15,7 13,8 14,5 13,7 Foderoptagelse af bælgplanteafgrøder P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

20. Køerne æder mere af bælgplanter • På trods af lavere fordøjelighed er optagelsen af bælgplanter større end optagelsen af græs • Køerne æder især meget lucerne • Rødkløver og rødkløvergræs er næsten ens P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

21. Kommer der så mælk ud af bælgplanter? Foto: Jens Tønnesen P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

22. Mælkeydelse med forskellige bælgplanter Dewhurst 2003 P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

23. Forsøg Hoffmann 1998 Broderick 2000 Lucerne Rajgræs Lucerne Rødkløver FK org. stof 70,5 73,5 64,1 67,1 Protein g pr. dag Kg EKM 29,8 930 29,0 880 33,3 970 31,6 930 Mælkeydelse med forskellige bælgplanter P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

24. Der kommer mælk og protein ud af bælgplanter • Selv ved markant lavere fordøjelighed af lucerne, giver det ofte mere mælk end græsensilage • Proteinydelsen er højere ved bælgplanter • Fedtprocenten varierer • Rødkløvergræs lige så godt som rødkløver i ren bestand P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

25. Strukturværdi/tyggetid af bælgplanter • Lucerne og rødkløver har muligvis højere strukturværdi end græs • Ikke fordi der tygges mere på foderet • Ikke fordi det er langt og stift • Partiklerne i vommen er kortere • Fordi partiklerne er hårde • Hårde partikler giver god spytsekretion P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

26. Fytoøstrogener i rødkløver kan påvirke frugtbarheden • Fytoøstrogener har negativ virkning på frugtbarheden hos får • Kvæg er mindre følsomme • Vi anbefaler en grænse på 4-5 kg ts. pr. dag, det svarer til 12,5 kg ensilage ts. med 40% rødkløver • Under afgræsning, hvor køerne selekterer, kan der blive et problem P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

27. Konklusion • Vi skal se på andre vigtige parametre end fordøjeligheden af organisk stof, når vi bedømmer bælgplanter • Rødkløvergræs giver gode udbytter og en høj mælkeydelse • Hvidkløver er uovertruffen til malkekøer • Lucerne har et udbyttepotentiale vi skal lære at udnytte • Lucerne kan give en høj foderoptagelse og en høj ydelse P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

28. Kan jeg ensilere det ordentligt? • Kan jeg overhovedet dyrke lucerne og rødkløver? P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

29. Betingelsen for at kunne anvende bælgplanter, er en god ensilagekvalitet • God ensilagekvalitet kan sikres ved: • Fortørring • Ensileringsmidler • Syre • Mælkesyrebakterier • Tilsætning af sukker • Melasse • Samensilering med sukkerrige fodermidler P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

30. Betingelsen for at kunne anvende bælgplanter, er et højt markudbytte • Ren hvidkløver yder for lidt • Hvidkløvergræs middel udbytte – høj persistens • Rødkløver stort udbytte – lav persistens • Rødkløvergræs giver stort udbytte • Lucerne har et stort udbytte potentiale • Lucerne med græs – måske et alternativ til lucerne i ren bestand P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

31. Udbyttepotentiale af rødkløver og lucerneTons tørstof pr. ha – gennemsnit af 2 år P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

32. Udbytte i relation til antal slætTons tørstof pr. ha Skovborg 1991 P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

33. Udbytte i relation til antal slætFoderenheder pr. ha Skovborg 1991 P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

34. Karakteristika for rødkløver og lucerne • Udbyttet falder ved stigende antal slæt • Foderværdien falder ved faldende antal slæt • Mest protein i lucerne – mindst i græs • Laveste fordøjelighed af lucerne – højst i græs og rødkløvergræs P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

35. Hvorfor æder koen mere lucerne og rødkløver? • Bælgplanter har færre cellevægge • Cellevæggene er hårde og splintres let i små stykker • De små stykker fordøjes hurtigt • Resten passerer hurtigt ud af vommen og ”fylder” derfor ikke op P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

36. Græs Rødkløver/ græs Rødkløver Lucerne Hvidkløver FK. ts. 72 69 65 64 69 EKM 26,5 31,0 30,5 29,3 33,6 Protein g pr. dag 807 920 882 891 1.006 Mælkeydelse med forskellige bælgplanter Dewhurst 2003 P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt

37. Højere fordøjelighed giver mere mælk og højere optimalt foderniveau P:\Dansk Kvægs Kongres 2005\TEMA 10\Ole Aaes.ppt