220 likes | 411 Views
Søbysøgård ungdomsfængsel 1933-1973. Ungdomsfængsel - dømt til opdragelse på ubestemt tid. Min vej til fængselshistorie. Den teoretiske forankring og præciseringen af emnet. Gennemgang af mit projekt - hvilke resultater kan jeg på nuværende tidspunkt fremlægge. Gys for arkivnørder.
E N D
Ungdomsfængsel - dømt til opdragelse på ubestemt tid • Min vej til fængselshistorie. • Den teoretiske forankring og præciseringen af emnet. • Gennemgang af mit projekt - hvilke resultater kan jeg på nuværende tidspunkt fremlægge. • Gys for arkivnørder
Ungdomsfængsel – dømt til opdragelse på ubestemt tid. • Præcisering af emnet. Hvad var et ungdomsfængsel, og hvor mange fik denne straf? • Hvilke centrale aktører er involveret i debatten omkring ungdomsfængsler? • Er diskussionen overhovedet interessant i et nutidigt perspektiv?
Ungdomsfængsel • Unge mellem 15 og 21 år • Forbrydelser, som udslag af forbryderiske tilbøjeligheder. • Hang til lediggang. • Søge slet selskab. • Og som retten fandt egnet til at forsøge med opdragende og uddannende foranstaltninger.
Strafferammen og løsladelse • Straf i op til 3 år i særlige tilfælde 4 år • Løsladelse før de 3 år kun efter fængselsnævnets afgørelse • Nævnets afgørelse skete typiske efter fængsels inspektørernes indstilling • Indstillingen skete, når den unge havde opnået nye færdigheder og kunne forventes ikke længere at ville begå kriminalitet
Ungdomsfængsler 1933-1973 • Baggrunden for oprettelsen - påvirkningen fra det engelske Borstal-system • 1933-1949. Pioner årene og den relative succes • 1950-1965. Belægningsmæssig storhedstid - trods værdikrise og tvivlsomme resultater. • 1966-1973. Ungdomsfængslets sidste år. Desillusion indad til og politisk pres udefra.
Hvorfor blev u-fængslet oprettet og hvordan kunne de overordnede rammer senere ændres ? • Borstal ideen • Den danske variant • Sagsgangen - indgår i straffeloven af 15. April 1930 som trådte i kraft 1. Januar 1933. • Straffelovsrevisioner 1961 og 1973
Centrale aktører • Direktoratet for fængselsvæsenet • Rigsadvokaten. • Fængselsnævnet. • Justitsministeriet. • Ungdomsfængselsinspektøren. • Straffelovskommissionen/rådet
1950´er temaer • Stigende antal unge flere ungdomsforbrydere. Blev ungdommen i 1950´erne generelt mere kriminel? • Stor tilbagefald til kriminalitet efter udstået straf. Hvad kunne der gøres for at bryde den negative spiral?
Ungdomsfængslet i 1950´erne - modernitet eller tradition? • Modernitet: • administrativ beslutning fra 1955 om at undgå at sætte unge i almindelige fængsler (enten tiltalefrafald eller u-fængsel) • forsøg på større gennemskuelighed, kritik af nævnsafgørelser • større grad af individualisering planer om differentierede straffeanstalter for unge
Ungdomsfængslet i 1950´erne - modernitet eller tradition? • Tradition: • Stadig ”Moralske Hospitaler” • Opdrage og uddanne til stillinger i bunden af samfundet • Organisationsformen • Høj andel der recidiverer
1966-1973. Desillusion indad til og politisk pres udefra. • Lars Nordskov Nielsen • 10 møder der rystede u-fængslerne
1.Kan den nuværende varighed af ophold i ungdomsfængsel opretholdes? • Bør de tidsmæssige regler for u-straffen ændres med hensyn til såvel minimum som maksimum ? • Bør man tage løsladelsespraksis op til revision med henblik på en begrænsning i opholdstiden? • Sker behandlingen i for mange led, dvs. for mange institutioner. Kan behandlingstiden forkortes ved at begrænse leddenes antal? • Er det rimeligt at genindsættelse efter ny kriminalitet altid medfører 1-års forlængelse af længstetiden? • Bør de lange disciplinærstraffetider opretholdes?
2. Bliver de nuværende opholdstider i u-fængsel, der sammenlignet med andre straffetider er lange, og for så vidt giver særlige behandlingsmuligheder udnyttet optimalt? • Skal alle u-fængselsfanger fra staten i modtagelsesafdeling? • Hvordan skal en eventuel modtagelsesprocedure tilrettelægges? • Reformer vedrørende det lukkede ungdomsfængsel • Skal disciplinærstraffene fortsat i sammen omfang føre til overførsel mellem de forskellige ungdomsfængsler? Skal genindsættelse altid – eller næsten altid – ske via en lukket afdeling som nu – eller i videre omfang direkte til den anstalt, hvorfra prøveløsladelsen er sket? • Er det rigtigt, at en enkelts anstalt (Kærshovedgård) næsten udelukkende forbeholdes genindsatte.
3. Er det muligt i højere grad at gøre ungdomsfængselsbehandlingen (incl. efterforsorgen) til en kontinuerlig proces med muligheder for smidig skift mellem anstaltsmæssig behandling og behandling ”i frihed”? • Udbygning af orlovs- og frigangsordninger • Udgangshjem, optagelseshjem og ungdomspensioner • Måske i det hele taget lidt større tilbøjelighed til ”hurtigere” genindsættelser og ”hurtigere” fornyede prøveløsladelser. • Genindsættelse ved vilkårsovertrædelser uden ny kriminalitet • Hospitantordningens funktion.
Er ungdomsfængsler blevet genindført ? • Ungdomsfængsel 1933-1973. Bekymringen for de unge som gruppe. • Ungdomssaktionsordning fra 2001. Nu frygten for unge med anden etnisk baggrund.
Og moralen bliver • You cannot train men for freedom in a condition of captivity (sir Alexander Paterson, 1932)