Forstyrrelser i kredsløb og væskebalance

1. Forstyrrelser i kredsløb og væskebalance 8. + 9. februar 2014

2. 5 slags kredsløbsforstyrrelser • Væskeophobning (ødem) • Udtørring (dehydrering) • Blødning • Øget blodfylde (hyperæmi) • Aflukning af blodkar (thrombose og emboli)

3. Væskeophobning (ødemer) Definition: abnorm øget væske mellem cellerne. Mest almindeligt: underben og ankler Påvises ved: tryk en finger ind mod vævet. Konsistens er dejagtig og fingeraftrykket bliver siddende som en fordybning. Kræver dog 6-7 L overskydende væske og konstateres bedst ved vejning

4. Forskellige ødemer • Lokalt ødem. Betændelse, nedsat lymfedrænage, ændrede strømforhold i blodet. • Væske i kroppens hulrum. Lunge, bughule og hjerne. • Universelt ødem. Kroppen er ude af balance. Svækkelse af hjertefunktion, nyrer eller mangel på plasmaprotein pga. sult eller faste.

5. 1. Lokale ødemer Blodstrøm sænkes, blodtryk i vener øges og væske presses ud af kapillærerne. Almindelige årsager: graviditet, svulster, hævede lymfeknuder. Alt som kan trykke på vener og forhindre tilbageløb. Andre årsager: kræft i lymfeknuderne. Manglende opsamling af væske. Hæmmet lymfedrænage. Elefantitis. Allergi, inflammation. Lokal infektion.

6. Hvad driver processen? UD af kapillæret ”trykkes” vandet ud, sammen med næring + små partikler. Protein bliver inde i blodbanen. (Hæmodynamisktryk) 30 mmHG 20 mmHg 10 mmHg En celle 20 mmHg

7. Hvad driver processen? Ind i kapillæret, fra cellen ”suges” vandet ind, sammen med affald + CO2. (Kolloidosmotisk tryk). 30 mmHG 20 mmHg 10 mmHg En celle 20 mmHg

8. 2. Ødemer i kroppens hulrum Svigt af venstre hjertehalvdel, medfører lungeødem. Svigt af højre hjertehalvdel, medfører? Ved skrumpelever (levercirrose) får blodet svært ved at passere leveren og staser op i portåresystemet. Resultatet er?

9. 3. Universelle ødemer Hjertesygdomme: sene symptomer. Ødemer placeret i fht. tyngdekraften: Sengeliggende: ødem ved hofte Oppegående: ødem i underben/fødder Ødemer ved nyresygdom: Både ved akut og kronisk nyresygdom. Følger ikke tyngdekraften, men finder den løse hud. Dvs. findes omkring øjnene, hånd- og fodrygge.

10. 3. Universelle ødemer Udvikling af ødemer ved nyresygdom: Betændelse i glomeruli • Nedsat gennemtrængelighed, medfører manglende filtrering af blodet. saltvand i kroppen. Øger mængden af vand ud til cellerne fra kapillæret • Øget gennemtrængelighed. Proteinstoffer filtreres fra. Nedsætter ”sug” af vand tilbage til kapillæret

11. 3. Universelle ødemer Ved fejlernæring: Hungerødemer, grundet for lavt indtag af protein. Ligner den med øget gennemtrængelighed af glomeruli.

12. Myxødem (for lavt stofskifte) Ødemer, forårsaget af for lavt stofskifte. Hævelse/fortykkelse af underhudens bindevæv. Årsag: ophobning af mukoprotein-væske i vævet under huden. Muko=slim

13. Myxødem

14. Konsekvenser af ødemer Som regel er ødemer ikke farlige. Undtagelse: lungeødem, der giver væske i lungerne. Udvikles ved svækkelse af venstre hjertekammer.

15. 5 slags kredsløbsforstyrrelser • Væskeophobning (ødem) • Udtørring (dehydrering) • Blødning • Øget blodfylde (hyperæmi) • Aflukning af blodkar (thrombose og emboli)

16. Dehydrering Typiske tegn: Personen er svækket og stærkt tørstig. Løft af hudfold, bliver stående. Slimhinder er tørre, fx i mund. Øjenæbler er bløde. Lavt blodtryk Personen er konfus eller bevidstløs.

17. Årsager Manglende indtag eller optagelse af væske, grundet sygdom. Vedvarende opkastninger og/eller diarré. Sukkersyge, grundet øget vandladning. Alvorlige nyresygdomme. Ekstrem sport: stort væksetab via sved/fordampning. Store blødninger eller forbrændinger.

18. Årsager til blødning Traume: slag, stød, snit, knusning… Åreforkalkning: kar der brister, især ved højt bp Hjerneblødning: fx aneurisme ved yngre personer. Vævsdød: ved hurtig udvikling af vævdød, følger blødning. Svære infektioner: betændelsesvæsken kan indeholde blod. Punktblødninger under huden.

19. Årsager til blødning Vitaminmangle: C-vitamin: Skørbug. Svækker blodkarrene. K-vitamin: nedsat koagulering. Mangel på blodplader: øget blødningstendens = punktblødning: under huden, slimhinder og langsom heling af sår. Blødersygdom: hæmofili, mangel på størkningsfaktor. Højt blodtryk. Belaster og svækker karvæggen.

20. Komplikationer Langvarig skjult blødning i et indre organ vil på sigt medføre blodmangel + symptomer derpå. Fx: fald/skade på indre organer, efter operation, ect. Akut voldsom blødning Fx: trafikuheld, kan medføre faldende blodtryk samt kredsløbssvigt. Chok Totalt svigt af kredsløb samt markant fald af blodtryk.

21. 5 slags kredsløbsforstyrrelser • Væskeophobning (ødem) • Udtørring (dehydrering) • Blødning • Øget blodfylde (hyperæmi) • Aflukning af blodkar (thrombose og emboli)

22. Øget blodfylde (hyperæmi) Den øgede blodmængde ses i venoler samt kapillærnettet for væv eller organer. Normal hyperæmi: aktiv form (øget blod til…) Fx øget behov til muskler eller mavesækken, når vi har spist. Sygelig hyperæmi: passiv form (for lidt blod fra…) Fx afklemning af kar, betændelse/inflammation, svagt hjerte.

23. Aflukning af kar med blodprop Kan ramme et hvilket som helst væv og organ i kroppen. Kan medføre vævsdød. Fastsiddende blodprop kaldes thrombe, river den sig løst og vandrer, skifter den navn til emboli.

24. Forudsætninger for dannelse af blodprop • Beskadigelse af blodkarrets væg • Infektion, svampe, slangegift, intravenøst drop, kirurgisk indgreb. • Ændringer i blodets strømning • Aneurismer, karforsnævring, nedsat strømningshastighed. • Ændringer i blodets sammensætning • Tykkere blod, enten flere erytrocytter og/eller (især) flere blodplader.

25. Hvad er koagulation? Fase 1: lukning af lækagen Blodpladerne klumper sig sammen om hullet, når de bliver aktiveret af fritliggende kollagen. Fase 2: tiltrækning af flere blodplader, øget klæbrighed, sammentrækning af blodkarret Blodpladerne afgiver stoffer der virker sammentræk-kende på blodkarret, tiltrækker flere blodplader og gør dem mere klæbrige. Fase 3: kaskadereaktion, forstærkning af koagulat og afslutning Lang kaskadereaktion med mange faktorer. Fibrinogen fra plasma omdannes til fibrin og væves, hvilket danner en prop. Fibrin forankrer den dannede prop og afslutter kaskadereaktionen. En gode video 

26. Dannelse af blodprop (1) Start: Blodplader klumper sig sammen. Fibrintråde aflejres på overfladen og danner et netværk. Røde + hvide blodlegemer aflejres. Forstærkning: Flere blodplader, blodlegemer og mere fibrinect. Vækst: Blodet vil fortsat komme med flere forsyninger og blodproppen danner en hale i blodretningen. Kort film

27. Dannelse af blodprop (2) Ved tillukning af blodkar, vil blodet størkne og blodproppen er komplet. Hvis halen af blodproppen river sig løs, kan den vandre videre og danne en prop et andet sted. Eftervirkningen af blodproppen er umiddelbart en inflammation. Dernæst dannes bindevæv i proppen samt nogle gange også en åbning til ny blodgennemstrømning.

28. Komplikationer Svækket karvæg – øger risikoen for aneurismer. Årebetændelse – indlejring af kalk ved thrombested. Vævsdød (infarkt) – blodforsyningen svigter. Emboli – vandrende blodprop. Standser blodforsyningen et andet sted.

29. Dannelse af emboli Halen fra thromben Fedtdråber, evt. kolesterol fra åreforkalkning • dannes efter knoglebrud, vævsknusning, fedtlever, betændelse i bugspytkirtel. Løsrevne kræftceller Bakterier (hjertehindebetændelse) Fostervand eller fosterceller i moderens blod Skade på store vener – ilt i blodet

30. Symptomer på emboli Ingen – blodcirkulationen finder alternative veje Alvorlige – især i områder, hvor der ikke er alternative veje. • Hjernen, hjerneskade som lammelse, afasi, apraksi • Nyrerne, akut nyresvigt