Cecilies fortælling:

1. Unge på kanten – et kritisk helhedssyn på individ niveau i det sociale arbejde med udsatte børn og unge

2. Cecilies fortælling: • Negative skoleerfaringer og smidt ud af skolen i sjette klasse. • Gik med ældre elever og marginaliserede grupper • Mange skoleskift og anbringelser • På kant med beboere i eget lokalområde, oplevelser med trusler, angst, utryghed og slagsmål • Søger beskyttelse i vennekredsen, via stor hund og selvtægt • Negative erfaringer med de offentlige myndigheder

3. Citater fra interview med Cecilie: • ”Jeg omgikkes altid kun alkoholiker og narkomaner. Det bedste tidspunkt på min dag var, når jeg sad og røg hash og blev godt skæv. Jeg havde ikke så mange venner, der var faktisk ingen der ville være sammen med mig.” • ”I plejefamilierne har jeg provokeret dem så meget som muligt. Jeg har været aggressiv, og jeg prøvede at stjæle fra dem for at blive smidt ud derfra. Og så det der med, når de selv har haft børn også, så blev der lavet specielle regler. Og på Tvindskolerne det har sådan set været hash og vold. Det har været det samme mønster hele vejen igennem.”

4. Citater fra interview med Cecilie: • ”Det kan godt være jeg er lille og spinkel, men det kan godt slå klik for mig, og der er ingen der skal røre nogen af mine venner, mine søskende eller min familie i det hele taget overhovedet.” • ”Den gang jeg meldte en voldtægt, fik jeg at vide, at jeg skulle melde det én gang til, og da jeg havde gjort det, skete der alligevel ikke mere.”

5. Ordningen med personlige rådgivere • ”En personlig rådgiver kan udpeges for børn og unge, der skønnes at have behov for vejledning og rådgivning vedrørende fx arbejde, uddannelse, fritid eller som led i et vilkår ved tiltalefrafald. En personlig rådgivers opgave er således at vejlede og rådgive om en række praktiske forhold, der skønnes at kunne støtte barnet eller den unge i opvæksten og/eller med hensyn til de fremtidige leve- og arbejdsvilkår.” • (Vejledning til lov om Social Service).

6. Ordningen med kontaktpersoner • ”Kontaktpersonens opgave er at yde støtte på det nære personlige plan ved at være til rådighed, når barnet eller den unge har behov for en voksen til at læsse bekymringer over på, tale med, blive opmuntret af, og som samtidig kan stile krav til og korrigere eller om nødvendigt stoppe barnet eller den unge, hvis der udvises uacceptabel adfærd” (Vejledning til Lov om Social Service).

7. Et kritisk helhedssyn via Bourdieus feltanalytiske teori • Fokus på: • Hvordan praksisformer og magtrelationer skabes, ændres og udvikles over tid både diskursivt og praktisk. • De konstante magtkampe mellem grupper og individer, og hvordan ”sandheden” defineres med henblik på at befæste eller ændre sociale institutioners funktionsmåde. • Uligheder og magt

8. Et kritisk helhedssyn via Bourdieus feltanalytiske teori Kontaktpersonsordningen og det konkrete kontaktpersonsforløb mellem Cecilie og hendes kontaktperson indskriver sig i et barnefeltog et socialpolitisk felt. Feltet: • er et begreb for det sociale rum, hvor både diskursive og praktiske kampe udspiller sig og kræfterne brydes. • udgøres af magtrelationer mellem forskellige ”sandheder”, visioner og måder at agere på i praksis

9. Doxa: • Fremtræder som neutrale og selvskrevne ”sandheder” • Fremkommet gennem kampe mellem forskellige positioner gennem mange år. • Udtryk for en normativ orientering, hvad der er godt og hensigtsmæssigt at gøre • Udtryk for et magtforhold

10. Argumentation for tre gennemgående perspektiver i kontaktpersonsordningen • Et individualiseret perspektiv • Et familieorienteret perspektiv • Et socialpædagogisk integrationsperspektiv

11. Et individualiseret perspektivCitater fra interview med Cecilie: • ”Noget af det første jeg siger, det er, at folk skal passe på med at provokere mig, hvis det er, jeg er i dårligt humør. Jeg har et meget stort temperament. Rigtig stort. Alt for stort faktisk.” • ”Godt nok var det mit ønske også at komme væk derfra, men ikke på den måde, hvor de sagde, at de ikke var dygtige nok til at have mig.”

12. Det individualiserede perspektiv Cecilie gør det forkerte og skal arbejde med sin personlighed. Løsningsforslag: At gå til psykolog

13. Et familieorienteret perspektivCitater fra Cecilies kontaktperson: • ”De har ondt i sjælen, svigtede hele deres liv. Det vi så arbejder med er at få snakket om og bearbejdet alle de svigt.”

14. Det familieorienterede perspektiv • Barn og familie tænkes som en uadskillelig enhed. • Perspektivet trækker på de klassiske socialiseringsteorier. • Den væsentligste socialisering foregår i familien ca. frem til barnets skolegang. • Forældrene opfattes som de helt centrale og afgørende socialiseringsagenter. • Børns liv, trivsel og personlighed konstrueres som familiens ansvar og spejlbillede.

15. Det socialpædagogiske integrationsperspektiv. Citat fra Cecilies kontaktperson • ”Nogle af de unge, de er ikke skruet sammen på samme måde, som du og jeg er, måske. Det handler om normer og moral; men hvordan kan man så finde noget alternativ og få dem ind på den vej, som vi gerne vil have dem ind på? Hvis man ikke har lært det fra barnsben i sin omgangskreds, så må man jo ud og starte derved.”

16. Det sociale integrationsperspektiv • Fokus på socialisering i forhold til det sociale fællesskabs normer og spilleregler. • Idealet for den vellykkede socialisering er barnets integration i andre sociale fællesskaber. • Cecilie og andre udsatte børn og unge betragtes i forlængelse heraf som utilpassede, adfærds-vanskelige, normløse, hårdt belastede, kriminalitetstruede og potentielle sociale tabere. • Løsningsforslag: Tilpasning og resocialisering.

17. Det socialpædagogiske integrationsperspektiv Begrænsende: • En begrænsende forståelse af socialisering som alene et spørgsmål om indlæring af normer og moral. Habitusbegrebet rummer en anden forståelse. • Familien anskues som – hvis ikke den eneste, så i hvert fald som den absolut mest betydningsfulde arena for barnets socialisering. • Socialiseringen forstås overvejende som en envejs proces.

18. Det socialpædagogiske integrationsperspektiv Konfliktreducerende: • Perspektivet gør det ikke muligt at tænke en reel konflikt mellem barnets interesse og samfundets tilpassende socialisering. • Denne konflikt bortforklares i lyset af barnets manglende modenhed og evne til at indse sit eget bedste. • Det adfærdsregulerende og govermentale arbejde tales ind i gaveagtige termer. • Hermed underkendes magtforholdet, der er til stede mellem giver og modtager

19. Hvorfor er det socialpædagogiske integrations perspektiv et dominerende rationale? Perspektivet • - kan give en meningsfuld forklaring på den afvigende kultur og de anderledes normer hos barnet/den unge. • - skaber mulighed for at håndtere dobbeltheden af omsorg og kontrol ved at anskue den socialpædagogiske praksis som værende i barnets egen interesse. • - er leveringsdygtig i forklaring på, hvorfor man på trods af de bedste intentioner ikke skal nære for store forventninger til det socialpædagogiske arbejde.

20. Formålet med det kritiske helhedsperspektiv • At forstå et udsagn og en praksis ud fra udsigelses- eller praksisposition i det sociale felt, det indskriver sig i. • At reflektere over og medtænke livsbetingelserne, manglende muligheder og magt ved at tydeliggøre de strukturelle dominansforhold. • At sætte spørgsmålstegn ved hverdagspraksissens selvfølelige værdiorienteringer og doxaer

21. Cecilies ”point of view”: selvtægt og trusler er hensigtsmæssige, nødvendige og fornuftige overlevelsesstrategier, der i øvrigt er sympatiske, da de vidner om stærk solidaritet og sammenhold internt i hendes gruppe. Det er den strategi, Cecilie har de bedste erfaringer med. Kontaktpersonens ”point of view”: Cecilies strategier er uhensigtsmæssige, umodne og på kanten med loven og vil blive mødt med miskendelse fra de bedre stilede og fra myndighedsside. ”Fremmedhedsfænomenet”

22. ”Fremmedhedsfænomenet” • Problemerne og forskellene mellem Cecilie og hendes kontaktperson kan anskues som et ”fremmedhedsfænomen” dvs. som et spørgsmål om kultur. • Forklaringen på den ikke adækvate socialisering kan forklares ved at se på barnet/den unges livsbetingelser og livsløb, hvor Cecilie har fået skabt sig en særlig habitus. • Kulturforskellene er ikke udtryk for nogen ligestillet uenighed og forskellighed, da denne indskriver sig i et hierarkiseret socialt rum. • Cecilies handlinger og habitus er udtryk for og bliver aktivt medskaber af en mindre privilegeret placering i det sociale rum.

23. Cecilies valg mellem pest eller kolera. • Overtagelse af ovennævnte perspektiver og deres doxaer som optik for egne handlinger, vurderinger, tanker og følelser. • - er ensbetydende med tilpasning til en under- privilegeret position • - miskendelse og negativ vurdering af egne utilpassede normer, livsmåde, og livsløb. • - en nedbøjet identitet