Peter Nedergaard: EU’s industripolitik

1. Peter Nedergaard:EU’s industripolitik Den 19. august 2014 Dagsorden 1. Hvad er industripolitik? 2. Baggrunden for EU’s industripolitik 3. Sektorspecifik/selektiv industripolitik i EU 4. Horisontal industripolitik i EU

2. Hvad er industripolitik? • dækker alt fra redning af enkeltvirksomheder til regionalpolitik • ikke enighed om én præcis definition -sektorspecifik eller de rigtige rammer - selektiv eller horisontal industripolitik

3. Mål med politikken: • fremme strukturændringer – større, færre, mere højteknologiske virksomheder • fremme samarbejdet mellem virksomheder i flere EU-lande - fremme innovation, forskning, teknologisk Udvikling Sigtet: bedre europæisk konkurrenceevne

4. F & U:

5. Elementer i EU’s industripolitik • sektorpolitik: oprindeligt rettet mod ”gamle” industrier (stål, tekstiler), senere mod højteknologi - F & U-stimulering i den prækompompetitive fase: telekommunikation, informationsteknologi - standarder: harmoniserede standarder med virksomhedsdeltagelse - handelspolitik: protektionisme og strategisk handelspolitik (Airbus)

6. Strategisk industri- og handelspolitik?

7. Forskellige industripolitiske traditioner Frankrig: Beskytte Strukturel beskyttelse: standarder, offentlige indkøb osv.: Tyskland UK: Ingen beskyttelse

8. På hvilket niveau skal industripolitikken besluttes? Regionalt/nationalt: Mest viden, men muligvis også lokal/national hensyntagen og tildeling af særfordele Supranationalt: Lobbyisme lettest her samt mindre viden. Men til gengæld måske bedst til rationel overordnet prioritering

9. EU-historik 1960’erne/1970’erne: national champions/ statsejede virksomheder, målrettet planlægning 1980’erne: skepsis overfor ovenstående, privatisering, rational choice begrundelser 1990’erne/2000’erne: ovenstående plus vægt på teknologiske og forskningsbetonede rammeprogrammer

11. 2000’erne: globaliseringen skaber en ny situation for industripolitikken • Kina/Indien: anvender national champions med succes • Produktionsbaserede virksomheder forsvinder • Først set som en uanvendelig udvikling (vi skal blot leve af vidensvirksomheder) • Derefter set som problematisk: produktion og F & U hænger sammen • Hvordan løses dette problem i EU uden tilbagevenden til en selektiv industripolitik?

12. Industripolitikken er vendt tilbage • frygt for globaliseringens afindustrialisering • tab af produktionsarbejdspladser giver tab af innovation • vi kan ikke leve af den kreative klasse alene • gamle argumenter kommer tilbage: støtte og beskyttelse af strategiske industrier

13. Den nødvendige produktion

14. Statsstøtte • Langt fra al industripolitik reflekteres i statsstøtte, men er alligevel ofte en vigtig direkte eller indirekte ingrediens • Kraftigt fald i statsstøtten fra midt 1990’erne (8-9 pct. af BNP) til midt-2000’erne (omk. 4 pct. af BNP), hvorefter der skete en brat stigning fra 2008 og frem (midlertidig støtte) • Skrappere anti-statsstøttepolitik i EU • Flere undtagelser under krisen

15. Sektorspecifik industripolitik I • De fleste eksperter er tøvende med selektiv industripolitik, selv om der er mange argumenter for: • Markedsfejl, der kunne korrigeres. • 1) stigende afkast p.g.a. store faste produktionsomkostninger og små variable omkostninger = risiko for oligopoler • Svar: nationalisering eller prisregulering

16. Sektorspecifik industripolitik II • 2) Strategisk konkurrence på internationale markeder • Beskyttelse eller støtte til sektorer, som opererer på et internationalt oligopolistisk marked • Strategisk handelspolitik: Boing versus Airbus • ”Infant industry”-argumentet = forcere læringsprocessen • Forsvare high tech-sektorer med store positive eksterne ekstanaliteter • Støtte til national champions

17. Sektorspecifik industripolitik III • 3) Sektorer på retur: • Hvis lønningerne er ufleksible og arbejdskraften svær at reallokere, kan det i teorien være rationelt at give statsstøtte på midlertidig basis. • Faren er, at den bliver permanent. • Har historisk opslugt en stor del af udgifterne til industripolitikken i EU.

18. Eksterne effekter og koordinationsspørgsmål • Sikringen af transportfaciliteter – veje, jernbaner • Nødvendigt med et minimum af kritisk masse af virksomheder. Derfor får de første ofte særligt favorable vilkår. Derfor beskyttes industrier i begyndelsen i visse lande. Men hvornår skal man holde op? • Standarder i EU – hvem sætter dem? CEN, Cenelec, ETSI • Asymmetrisk information mht. fx finansielle selskaber – Svar: nationalisering (venstrefløjen) – skrappere regulering (centrum-højre)

19. Problemer med at implementere sektorspecifikke industripolitikker • Informationskravene er meget store ved intervention for at hindre markedsfejl – har man denne viden? • Strategisk industri/handelspolitik kan meget let udløse handelskrige • Stærke særinteresser ”sætter” sig på de industripolitiske midler • Sektorer på retur har stærkere incitament til lobbyisme • Derfor ender selektiv industripolitik ofte med ”picking the losers, not the winners”

20. Horisontale politikker I • Foretrækkes af eksperter i Kommissionen • Forskning & udvikling: • F & U-fremmende politikker kan være forsøg på at løse generelle markedsfejl, som underinvestering i F & U • Patenssystemet er et forsøg på at løse dette problem vedr. manglende afkast på investering i F & U-aktiviteter • Markedsfejlene vedr. F & U forstærkes af potentielle fejl på kapitalmarkedet pga. asymmetrisk information, som gør det vanskeligt at vurdere værdien af virksomheders F & U-aktiviteter • Faren: Blot øgede skattefinansierede profitter

21. Horisontale politikker II • Uddannelse: • Fare for underinvestering i uddannelse: • Virksomhederne utilbøjelige til at investere i uddannelse, når medarbejderne uden videre kan forlade virksomheden • Enkeltpersoner ofrer kun ressourcer på uddannelse, hvis der er et udviklet offentligt og privat jobmarked, som kan give dem jobs.

22. Horisontale politikker III • Antitrustpolitikker og regulering: • Sherman Antitrust Act (moder) • Romtraktaten, men lemfældig fortolkning i 1960’erne og 1970’erne – European champions-tankegangen • En liberal handelspolitik kan ikke kompensere herfor • Er kun rettet mod virksomheder i international konkurrence: Vareproduktion (ja) – tjnesteydelser (nej) • Konflikt mellem industripolitik og konkurrencepolitik: Hvor koncentrerede skal virksomheder tillades at være. Oligopoler kan være effektive pga. stordriftsfordele, men konkurrencepolitisk problematiske

23. Horisontale politikker IV • Regionalpolitikker: • Regional udvikling kræver infrastruktur i form af a) fysisk (veje, energi osv.) og human infrastruktur (udannet arb.kraft, udd.inst.) • Nøglen i moderne vækstteorier • Regionalpolitikker er ekstra nødvendige i f.m. europæisk integration, fordi den i sig selv tenderer mod at favorisere geografisk koncentration. Periferien taber.