Universet

1. Universet Efter at have skabt universet og jorden skabte gud først æslet. Gud sagde til æslet: du er et æsel. Du skal slide og slæbe dagen lang og blive kaldt dum i hovedet. Du skal leve i 20 år. Æslet svarede: Uha da det lyder ikke som noget rart liv. Kan vi ikke blive enige om at jeg kun bliver 5 år gammel? Gud accepterede æslets forslag. Så skabte gud hunden. Du skal kaldes hund, leve et liv i underkastelse, æde rester fra middagsbordet og vogte huset. Du skal leve i 35 år. Uha da det lyder ikke hyggeligt. Kan vi ikke blive enige om at jeg kun skal leve i 15 år i stedet. Gud accepterede hundens forslag. Derefter skabte gud papegøjen. Gud sagde til papegøjen: Du kaldes papegøje, du skal sidde i et hjørne og gentage alt som siges til stor irritation for alle. Du skal leve i 75 år. Papegøjen svarede: det lyder vældigt ensformigt, kunne vi ikke blive enige om bare 50 år? Gud accepterede papegøjens forslag. Til slut skabte gud mennesket. Gud sagde til mennesket: du er et menneske, en mand, du skal have et godt liv, du er klog og intelligent, du skal bestemme i verden. Du skal leve i 20 år. Manden svarede: Det lyder som et rigtigt godt liv, jeg kunne dog ønske mig at det varede lidt længere. (Her viste manden den første indikation på intelligens.) Kan jeg ikke få de der 15 år som æslet ikke ville have, de 20 som hunden takkede nej til, og de 25 der blev til overs fra papegøjen? Gud accepterede mandens forslag. Derfor lever manden den dag i dag et herligt liv til han bliver 20 år gammel. Så gifter han sig for at slide og slæbe i 15 år og blive kaldt dum i hovedet. Siden hen må han helt underkaste sig familiens behov, leve af rester fra middagsbordet, og vogte huset i 20 år. De sidste 25 år af sit liv sidder han i et hjørne og gentager alt der bliver sagt til stor irritation for alle i nærheden.