Skarven – en succeshistorie med store omkostninger for de vilde fisk

1. Skarven – en succeshistorie med store omkostninger for de vilde fisk

2. Mellemskarv – som yngler her i landetLatinsk artsnavn: Phalacrocorax carbo sinensisUdbredelse/levested: Lavvandede fjorde samt kystområder i Nord- og Centraleuropa samt AsienVægt 1800-2800 gramHøjde/længde 80-100Og storskarv, der overvintrer10.000 mellemskarver20.000 – 25.000 storskarver Skarven – 2 underarter i DK

3. Fra udrydningstruet til succes-historie I Danmark i mere end 7000 år. Blev udryddet første gang i starten af 1700-tallet. Den genindvandrede i 1775. Bestanden kulminerede i 1830'erne og blev udryddet igen i 1870'erne. I 1938 genindvandrede skarven. Nedskydningen af skarven stoppede i 1971, og arten blev totalfredet i Danmark i 1980. Siden er bestanden vokset til omkring 40.000 ynglepar, men er nu faldende til cirka 25.000 ynglepar.

4. Fra få kolonier til landsdækkende

5. Skarvforvaltningsplanens muligheder Naturstyrelsen kan på egne arealer kan forhindre nye kolonier i at opstå ved for eksempel at oliere æg eller fjerne reder. Naturstyrelsen kan give private lodsejere tilladelser til at nedlægge fugle samt til oliering af æg og fjernelse af reder for at undgå dannelsen af nye kolonier. Naturstyrelsen kan give private lodsejere tilladelser til indgreb i eksisterende kolonier. Naturstyrelsen kan give foreninger, lodsejere og andre tilladelser til at nedlægge skarv som et led i bortskræmning i forbindelse med udtræk af ungfisk af laks og ørred fra vandløb. Fiskere har en generel tilladelse til at nedlægge skarver indenfor 1.000 meter fra faststående fiskeredskaber udenfor ynglesæsonen. Ejere har en generel tilladelse til at nedlægge skarv ved dambrug og fiskesøer. Naturstyrelsen i særlige situationer kan give tilladelser til at nedlægge skarv som et led i bortskræmning i vigtige områder for fisk.

6. Succes med omkostninger for fiskene ILaksen i Skjern Å Dødelighed i Ringkøbing Fjord for laksesmolt påført af skarv: 2000: Mindst 39 % 2002: Mindst 45 % 2003: 26-59 % 2005: 58 %

7. Isvintrene har ændret fourageringsmønsteret

8. Skarven og stallingerne Nedgang på cirka 90 % i Gudenåen (også før 2009) Reduktion fra cirka 1000 individer til cirka 10 på en relativ kort strækning i Omme Å Nedgang i stort set alle vandløb Landsdækkende 3-årig fredning af stallingen

9. Skarven og søfiskene

10. Skarvprædation på søfisk, DTU Aqua Hvis skarven spiser en mærket fisk ryger mærket indenbords Skarven gylper eller skider mærket ud ved deres reder i kolonien eller på deres rastepladser En ”minesøger” bruges til at genfinde mærkerne Metode

11. Skarvprædation på søfisk, DTU Aqua Resultater Hvor store fisk spiser skarven? Gedde 37 cm, 365 gram Brasen 36 cm, 565 gram Aborre 34 cm, 460 gram Skalle 31 cm, 356 gram

12. Skarvprædation på søfisk, DTU Aqua Konklusioner • Skarven æder årligt mindst 15-30% af søfiskene (12-600 g) • Større fisk er mere udsatte end mindre • Rovfisk (aborre og gedde) > 25 cm er mest udsat (ofte > 30-40% årligt)

13. Skarvens CV i DK I fjordene kan de æde mindst 50 % af laksesmoltene. De kan næsten tømme vandløbene for stallinger. De kan æde mindst 30 % af skallebestanden i en sø (hurra) - Men æder desværre især også de større rovfisk.

14. Hvad kan man gøre for at afbøde de negative konsekvenser? Forbedre vandløbene og genskabe tidligere tiders fiskebestande.

15. Hvad kan man gøre for at afbøde de negative konsekvenser? Forbedre miljøet i de indre farvande. Lave en fælleseuropæisk forvaltningsplan. Håbe på færre isvintre…

16. Tak for jeres tid!