HD 2009: Mikroøkonomi #3 Udbud og omkostninger

1. HD 2009: Mikroøkonomi #3Udbud og omkostninger Esben Sloth Andersen esa@business.aau.dk www.business.aau.dk/evolution/esa/

2. Oversigt over tredje lektion • 1. Opsummering af efterspørgselsteorien • 2. Øvelsesbogen 7.1 og 7.2 • 3. Erhvervsudvikling • 4. Virksomhedens omkostninger • 5. Produktionsfunktionen • 6. Omkostningsbegreberne • 7. Opsummering og næste lektion

3. 1. Opsummering af efterspørgselsteorien

4. Ja/nej-spørgsmål (side 81) • Markedets samlede efterspørgsel findes ved lodret summation af de enkelte husholdningers efterspørgsel? Nej, vandret summation! • Forbrugeroverskuddet er den pris man betaler for en vare? Nej, arealet mellem efterspørgselskurven og prislinjen (ud fra forskelle mellem reservationspriser og markedsprisen)

5. Ja/nej-spørgsmål • Indkomstelasticiteten viser hvor meget efterspørgslen [som mængde] efter en vare ændrer sig når indkomsten stiger med 1%? Ja! • Omsætning = Pris * Grænsenytte? Nej, = Pris * EfterspurgtMængde! • Dyr cognac og culottesteg er gode eksempler på inferiøre varer? Nej, på ‘luksusvarer’! • Grænsenytten afspejler et individs eller en husholdnings betalingsvillighed [reservationspris] for et gode? Ja!

6. Ja/nej-spørgsmål • Priskrydselasticiteten viser ændringen i den efterspurgte mængde af en vare hvis prisen på en anden vare stiger med 1%? Ja, det er definitionen på krydselasticiteten! • Totalnytten stiger i takt med at en husholdnings forbrug af et gode stiger? Ja!, men mindre og mindre • Værdiparadokset handler om at vand er billigere end diamanter selv om vand er nødvendigt for at overleve? Ja!

7. Efterspørgselskurven i den simple markedsmodel

8. Husholdningens beslutninger • En husholdning beslutter om fordelingen af sin indkomst mellem forbrug og opsparing – samt mellem de forskellige forbrugsgoder • Indkomsten samt varepriserne bestemmer hvilke kombinationer af goder, der kan købes • Nyttemaksimering bestemmer hvilken kombination af goder, der faktisk købes • KISS-princippet: Vi antager at husholdningerne laver rationel nyttemaksimering!

9. Fra grænsenytte til totalnytte • Eksempel: Køb af vand i flasker • Den første vandflaske er meget nødvendig, så den har en stor grænsenytte = 200 (den subjektive reservationsværdi) • Den anden flaske er mindre nødvendig og har mindre grænsenytte = 80 • Hvis vi lægger grænsenytterne sammen, så får vi totalnytten af 2 vandflasker, nemlig 200 + 80 = 280 • Sådan bliver vi ved …

10. Udregning af totalnyttenfra grænsenytterne 280 2

11. “Loven” om den aftagende grænsenytte Hvorfor falder grænsenytten? Det næste styk bliver mindre værd jo mere vi allerede har af varen = loven om aftagende grænsenytte

12. Totalnytte og grænsenytte • Opgave (side 81): • Beskriv i ord hvordan sammenhængen er mellem den stigende totalnytte og den aftagende grænsenytte. • Det har jeg allerede gjort

13. Grænsenytten definerer efterspørgselskurven Ved pris = 50 efterspørger husholdningen 4 flasker. Grænsenytten for flaske #4 er = 50, men grænsenytterne for de tre første flasker er større

14. Husholdningerne ogmarkedets efterspørgselskurve • Hvordan finder vi markedets efterspørgselskurve? • Vi lader markedsprisen falde fra uendelig • I begyndelsen er ingen efterspørgsel, men ved en bestemt pris købes den første enhed af en husholdning • Til enhver pris sammenlægger vi efterspørgslerne fra de husholdninger, der efterspørger noget

15. Husholdningernes samlede indflydelse på markedet • Markedets efterspørgselskurve findes ved horisontal addition af de tre husholdningers efterspørgselskurver

16. Nu har vi altså konstrueret efterspørgselskurven!

17. Forbrugeroverskuddetfor en husholdning • Forbrugeroverskuddet er de summerede forskelle mellem husholdningens grænsenytter (reservationsværdier) og markedsprisen • Forbrugeroverskudet af det første kg oksekød er 300 – 80 = 230 • Forbrugeroverskuddet af det andet kg oksekød er 220 – 80 = 150 • Det samlede forbrugeroverskud af de to første kg oksekød er 230 + 150 = 380

18. Forbrugeroverskuddetfor en husholdning Rettet! Forbrugeroverskud ved køb af oksekød

19. Forbrugeroverskuddetfor en husholdning

20. Forbrugeroverskuddetfor et helt marked • Markedets efterspørgselskurve bygger på husholdningernes adderede grænsenytter • For hver købt enhed fratrækker vi prisen • Så får vi markedets forbrugeroverskud

21. Udregning af forbrugeroverskudved lineær efterspørgselskurve

22. Udregning af forbrugeroverskudved lineær efterspørgselskurve • Efterspørgselskurven: P = 1000 – 0,001M • Ved P = 200 er formlen 200 = 1000 – 0,001M • Heraf finder vi efterspørgslen M = 800.000 • Forbrugeroverskuddet er blå trekant • Trekantens areal er ½ højde * grundlinje • Højden er 1000 – 200 = 800 • Grundlinjen er 800.000 • Forbrugeroverskuddet er ½ * 800 * 800.000 = 320.000.000

23. Værdiparadokset: Vand og diamanter • Adam Smiths paradoks (1776): • Når vi ved at vand er livsvigtigt ogat diamanter er en luksusvare,hvorfor gælder det så at vand er næsten gratis mens diamanter er dyre?

24. Forbrugeroverskud for vand og diamanter • Opgave (side 81): • Redegør for forskellen mellemknaphed og forbrugeroverskud tilforklaring af værdiparadokset

25. Forbrugeroverskud for vand og diamanter Vand: lille knaphed men stor grænse-nytte for alle og stort totalt forbruger-overskud Diamanter: stor knaphed men lille grænsenytte for de fleste.Selv om køberne harstor grænsenytte er etlille totalt forbruger-overskud

26. Oversigt over elasticiteterne • Opgave (side 81): • Diskuter de tre elasticitetstyper. • Hvad er forskellen mellem dem? • Hvad er det der kan undersøges ved hver af typerne? • Hvem har brug for de forskellige analyser? • Spørgsmålene er også behandlede i Lynggaard, kap. 9!

27. De tre elasticitetstyper • Vi studerer %-ændringen af den efterspurgte mængde af en vare forårsaget af forskellige andre ændringer • Hvis den er forsaget af en 1% ændring af prisen på den samme vare har vi priselasticiteten • Hvis den er forsaget af en 1% ændring af prisen på en anden vare har vi krydselasticiteten • Hvis den er forsaget af en 1% ændring af indkomsten har vi indkomstelasticiteten

28. Priselasticiteten • Måler%-forandringen af den efterspurgte mængde forårsaget af en 1%-forandring af varens pris (alt andet lige) • Priselasticiteten opfattes som positiv fordi vi tager | |, dvs. ignorer fortegnet!

29. Priselasticiteten:Definition af tre situationer • Effekten af en prisstigning på 1 % kan være et mængdefald > 1%, = 1%, og < 1% • Elastisk efterspørgsel: mængdefaldet > 1% • Neutralelastisk efterspørgsel: mængdefaldet = 1% • Uelastisk efterspørgsel: mængdefaldet < 1% • Priselasticiteten afhænger af placeringenpå efterspørgselskurven!!!

30. Efterspørgselkurven og elasticiteterne Elastisk! Neutralelastisk! Uelastisk!

31. Krydselasticiteten • Måler%-forandringen af den efterspurgte mængde af vare B forårsaget af en 1%-forandring i prisen på vare A (alt andet lige) • Krydselasticiteten kan være positiv eller negativ!

32. Krydselasticiteten:Klassifikation af goder/varer • Krydselasticiteten bruges til klassifikation af tre typer af goder: • Positiv (> 0): Substitutter (kan erstatte hinanden) • Nul (= 0): Uafhængige goder (påvirker ikke hinanden) • Negativ (< 0): Komplementer (supplerer hinanden)

33. Krydselasticiteter for forskellige tv-skærme • Opgave (side 81): • Diskuter tabel 3.5-sammenhængen mellem forskellige skærmtyper og konsekvenserne af at deres pris ændres.

34. Krydselasticiteter for forskellige tv-skærme • Traditionelle tv-skærme og fladskærme (dyrere CRT-skærmeog meget dyre Plasma-skærme) • Vi har en hel tabel af krydselasticiteter: Produkt, der stiger 1%

35. Indkomstelasticiteten • Måler%-forandringen af den efterspurgte mængde forårsaget af en 1%-forandring i indkomsten (alt andet lige) • Indkomstelasticiteten kan være positiv eller negativ!

36. Indkomstelasticiteten:Klassifikation af goder/varer • Klassifikation af goder efter indkomstelasticitetens størrelse • Positiv (> 0): Normalt gode • Positiv og > 1: Luksusgode • Positiv og < 1: Nødvendighedsgode • Negativ (< 0): Inferiørt gode

37. Normale og inferiøre goder

38. Hvordan udregner vi de forskellige elasticiteter? • (1) Ved hjælp af en formel for efterspørgselskurven • Se den efterfølgende opgaveløsning • (2) Ved hjælp af statistiske oplysninger • Vi finder tidsserier om efterspørgslen efter en vare og om den påvirkende faktor (varens pris, en anden vares pris, eller indkomsten) • Vi bruger formlen for en af elasticiteterne

39. Hvordan udregner vi de forskellige elasticiteter? • Metode 1: Simpel beregning med to tidspunkter (begyndelse = 1 og slutpunkt = 2), f.eks. eller • Metode 2: Punktelasticitet til et tidspunkt, f.eks.

40. Hvem har brug for de forskellige elasticiteter? • Priselasticiteter kan f.eks. bruges til at løse monopolistens profitmaksimeringsproblem eller af skatteministeren til vurderingen af udbyttet af en punktafgift på en vare • Krydselasticiteter kan f.eks. bruges i virksomhedens strategiske prispolitik • Indkomstelasticiteter kan f.eks. bruges til vurderingen af strategiske ændringer i virksomhedens produktmix • De er alle vigtige for samfundsøkonomiske brancheanalyser

41. 2. Øvelsesbogen 7.1 og 7.2

42. Opgave 7.1 • Lineær efterspørgselskurve: P = b – aX • P = varens pris • b = afskæringspunktet på den vandrette akse • a = efterspørgselskurvens hældning • X = den efterspurgte mængde (også kaldet M) • Find udtrykket for efterspørgselselasticiteten, dvs. priselasticiteten

43. Opgave 7.1 (fortsat) • Vi skal finde: • Vi har: P = b – aX • Vi omskriver til: P/X = (b – aX)/X = b/X – a • Efterspørgselskurvens hældning:P/X = – a • Dvs. at X/P = – 1/a • Vi har altså at

44. Opgave 7.2 • Lineær efterspørgselskurve: P = 5 – ½X • Dette er et specialtilfælde af P = b – aX, hvor b = 5 og a = –½ • Vi bruger resultatet fra 7.1, dvs. • Vi indsætter forskellige priser i efterspørgsels-formlen og indsætter de fundne mængder i elasticitetsformlen, f.eks. P = 0 giver X = 10

45. Opgave 7.2 P (prisen) Er efterspørgselskurven elastisk? Nej, den er uelastisk for P < 2½  = - 5  = -4  = -3/2 2½  = -2/3  = -1/4 P = 5 – ½X  = 0 5 10 X (mængden)

46. Opgave 7.2 (fortsat) • Er efterspørgselskurven elastisk? • Elastisk betyder at elasticiteten (uden fortegn) er større end 1 • Kurvens elasticitet ændres overalt • Den er uelastisk ved P < 2½ og elastisk ved P > 2½ • Eksempel på en helt uelastisk kurve: X holdes fast på 10 uanset prisen! Derfor er X = 0 og elasticiteten = 0

47. 3. Erhvervsudvikling

48. Erhvervsudvikling • Etablering af nye virksomheder • Kopiering af etablerede virksomheder • Iværksætteri med innovation • Udvikling af eksisterende virksomheder • Vækst eller tilbagegang indenfor givne rammer • Fornyelse af eksisterende virksomheder • Nedlæggelse af eksisterende virksomheder

49. Arbejdsproduktiviteten i udvalgte lande

50. Konkurrenceevne