De ikke uddannelsesparate: social baggrund, interesser og behov for alternativt læringsmiljø

1. Oplæg v. Torben Pilegaard Jensen De ikke uddannelsesparate: social baggrund, interesser og behov for alternativt læringsmiljø Konferencen: De ”ikke uddannelsesparate”– brobygning på tværs DGI-byen 4. Marts 2013

2. Hovedpunkter: • De ”ikke uddannelsesparate” – hvad betyder social baggrund? • En sammensat gruppe – målrettet individuel indsats! • Motivation og læringsmiljø • Den svære overgang og tværprofessionelt samarbejde • Hvad skal der til? Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

3. Familiebaggrund • Familietype • Forældres uddannelse • Forældres beskæftigelse • Samvær i familien • Er udannelsen parat? • (”dropouts” - ”pushouts”) • Socialt miljø • Undervisningsmiljø • Undervisningens tilrettelæggelse • Personkarakteristika • Køn • Etnicitet • Alder • Egne børn • Trivsel og helbred • Den unges uddannelsesbaggrund • Afsluttet skoleuddannelse • Faglige kompetencer fra folkeskolen • Personlige og sociale kompetencer • Lokalområdet • Boligområde • Vennekreds Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

4. Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

5. De måske ”ikke-uddannelsesparate”, en sammensat gruppe • De opgivende er kendetegnet ved massivt dårlige erfaringer med folkeskolen, de er skoletrætte • De praktiske har haft det godt med kammeratskabsgruppen og ofte også med lærerne, men dårligt med det faglige • De vedholdende er stille slidere, der trods svag social baggrund, klarer sig igennem på flid • De flakkende har svært ved at få deres egne interesser til at harmonere med omverdenens forventningspres Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

6. De ”ikke-uddannelsesparate” er ofte kendetegnet ved: • Manglende ressourcer i hjemmet og vanskelige familieforhold • Psykiske problemer – traumer og udviklingsforstyrrelser • Skoletræthed/Mangel på trivsel i grundskolen • Fysiske sygdomme • Mangel på tillidsbaseret voksenkontakt • Misbrug og kriminalitet i større eller mindre omfang • ”Ondt i livet” (ensomhed, mangel på netværk) • Belastede bolig- og lokalområder • Dårlige læse-, skrive- og regnefærdigheder Der er behov for en tvær- faglig og tværpro- fessionel indsats Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

7. Læsescore fra PISA-2000, fordelt på niveau blandt unge, der henholdsvis har gennemført eller afbrudt EUD Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

8. Eksamenskarakterer i folkeskolen og på hg hænger ikke sammen • Folkeskolekarakterer forklarer kun 17% af variationen i elevernes afslutningskarakterer på hg • Karakterer fra hg er vigtigere for hvad der kommer ud af hovedforløbet efter afsluttet hg end karaktererne fra folkeskolen • Men karakterer fra folkeskolen har betydning for frafald på hg • Konklusion: De kompetencer der opnås på hg og ikke de oprindelige fra folkeskolen, har størst betydning for succes på hovedforløbet Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

9. Andel af unge, der tillægger teknik/håndværk praktisk/fysisk arbejde stor vægt i et fremtidigt arbejdsliv Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

10. En god uddannelse, er en uddannelse, hvor man lærer ved at arbejde praktisk med tingene Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

11. Færdigheder og læringsmiljø • Læringsmiljøet betyder meget for de unges færdigheder og selvværd • Ikke alle grundskoler tilbyder de unge optimale læringsmuligheder • En praktisk tilgang til læring kunne for mange unge have ført til andre og bedre færdigheder – både faglige, personlige og sociale Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

12. Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

13. Tidlig og målrettet indsats • Uddannelsesparathed diskuteres med unge og deres forældre i 8. og 9. klasse • Behov for en mere praksisnær vejledning: • Målrettet brobygning (4 uger i 9. og 6 i 10. klasse) - uddannelsesplanen duer ikke for mange unge • 10. klasse på/med EUD (20 20 model) og på efterskole/frie fagskoler m.v. • Mere vægt på vejledning om job- og karrieremuligheder til de skoletrætte Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

14. Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

15. Fælles forståelse og tidlig identifikation og af de udsatte unge, hvorfor? • Vigtig for prioritering af indsatsen og dermed for en tidlig og målrettet indsats • Kan give klarhed om hvilke tilbud, der skal til for hvilke unge – evt uden for det etablerede system • Kan bidrage til kvalitet og sammenhæng i tilbud! • Styrker muligheden for en klar rolle- og ansvarsfordeling • og dermed for et tværprofessionelt samarbejde om den nødvendige indsats Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

16. Det vanskelige samarbejde KL: En helhedsorienteret ungeind-sats – partner-skab om unge. (2010) Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013 Erfaringerne viser imidlertid, at det i praksis er forbundet med betydelige udfordringer at etablere bæredygtige og velfungerende tværfaglige samarbejdsformer. Det tværfaglige arbejde hæmmes ofte af kompetencestridigheder samt manglende gensidig tillid og anerkendelse mellem de involverede faggrupper

17. En helhedsorienteret ungeindsats – partnerskab om unge KL: En helhedsorienteret ungeind-sats – partner-skab om unge. (2010) Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013 • ”På trods af barrierer har kommunerne mulighed for i højere grad at tilrettelægge en mere sammenhængende indsats, hvor de involverede forvaltninger og institutioner tager et fælles ansvar for at hjælpe de unge. Det kræver, at kommunalbestyrelsen og topledelsen har viljen til at prioritere, koordinere og sætte fælles mål på tværs af kommunen. Der er derfor behov for et stort politisk og ledelsesmæssigt engagement og ejerskab til opgaven.” • Er ambitionen realiseret? • Er der sammenhæng og kvalitet i indsatsen/ tilbuddene? • Bliver de unge klædt på til ungdoms- • uddannelserne?

18. Hvad skal der til? • Bring arbejdslivet, dets rollemodeller og praksis ind i grundskolen • behov for at ændre udskolingen • De ikke-uddannelsesparate skal gives bedre muligheder for at blive klædt på og finde vej • Bruges produktionsskoler og efterskoler/frie fagskoler m.v. i tilstrækkeligt omfang? • Behov for en ny uddannelse til de udsatte unge? Flexud-dannelse udsat – Igen! Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

19. Den gode uddannelse for de unge med mindre stærke forudsætninger? • Lærerne giver løbende personlig tilbagemelding på elevernes arbejde, skaber dialog og støtter • Gode elev-elev-relationer via organisering, der udvikler inkluderende socialt faglige fællesskaber • Veldefinerede mål og delmål for undervisningen • Praktisk tilgang til læring. Almene fag integreres i praktisk orienteret undervisningen, der involverer krop og bevægelse Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

20. Tre anbefalinger • Fat, at de unge, der har svært ved at gennemføre en uddannelse, er en sammensat gruppe. De skal tilbydes forløb, der tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af deres potentialer – ikke flere standardtilbud! • Mange ”rejser sig af støvet”, når de møder et praktisk og kropsligt orienteret læringsmiljø! Tilbyd det også i grundskolen! • Ikke flere kokke i køkkenet, men en sammenhængende indsats, med udgangspunkt i den unge! Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013

21. Referencer Folkesundhed & Kvalitetsudvikling og Socialstyrelsen (2012): Kortlægning af modeller for tværfagligt samarbejde Rangvid, Beatrice Schindler (2012): The Impact of Academic Preparedness of Immigrant Students on Completion of Commercial Vocational Education and Training Jensen, Torben Pilegaard og Britt Larsen (2011): Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. Værdier, interesser og holdninger. Kbh., AKF. Jensen, Torben Pilegaard og Britt Larsen (2011): Hvem falder fra - spiller skolen nogen rolle? I: Jørgensen, Christian Helms (red.): Frafald i erhvervsuddannelserne. Frederiksberg, Roskilde Universitetsforlag, 205-224. Jensen, Torben Pilegaard (2011): Analyse: Unge uden uddannelse - et fælles ansvar. Danske Kommuner, 2011 (15):36-37. Jensen, Torben Pilegaard (2010): Uddannelsesparathed - hvad er det? Faglige, personlige og sociale forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Klar, parat, uddannelse - inspiration om uddannelsesparathed. Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 12 - 2010, Kbh., Undervisningsministeriet, 12-21. Larsen, Britt og Torben Pilegaard Jensen (2010): Fastholdelse af elever på de danske erhvervsskoler. Juli 2010, København, AKF. Jensen, Torben Pilegaard og Maria Knoth Humlum (2010): Frafald på de erhvervsfaglige uddannelser Hvad karakteriserer de frafaldstruede unge? AKF Workingpaper, 2010(05), København, AKF. Jensen, Torben Pilegaard; Leif Husted, Anne Katrine Kamstrup, Søren Haselmann og Sebastian Møller Daugaard (2009): Unges frafald på erhvervsskolerne. Hvad gør de ”gode skoler”. AKF Workingpaper, 2009(13), København, AKF. Russell Rumberger (2011): Dropping Out. Why Students Drop Out of High School and What Can Be Done About It. Cambridge. Harvard University Press Torben Pilegaard Jensen, DGI-byen. 4. marts 2013