AT 3.1 - 2012

1. AT 3.1 - 2012

2. Overordnet emne Katastrofen - årsager og konsekvenser

3. Tidsplan

4. Opgaven Du skal vælge en sag, hvor en bestemt katastrofe spiller en væsentlig rolle. Du skal udarbejde en problemformulering samt en synopsis, hvor den valgte katastrofe, dens årsager og/eller konsekvenser belyses. Som et led i din fremstilling af den valgte sag skal du gøre rede for din brug af begrebet katastrofe og begrunde dit valg af materiale. Du skal anvende viden og metoder fra to fag. Det ene fag skal være på mindst B-niveau. De to fag skal være fra hvert sit hovedområde.

5. Katastrofen Voldsomme naturfænomener som eksempelvis flodbølger, mudderskred og jordskælv kan udvikle sig til naturkatastrofer, hvis de har omfattende og ødelæggende følger for mennesker og natur. Andre naturkatastrofer kan være menneskeskabte som for eksempel klimaforandringer eller hungersnød. Krigs- eller terrorsituationer er eksempler på, at mennesket også selv forårsager katastrofer. Ulykker kan desuden udvikle sig til katastrofer, når mange dør eller kommer til skade. Titanics forlis og giftudslippet fra den kemiske fabrik i Seveso i 1976 udviklede sig til katastrofer.

6. Vi frygter katastrofen Vi kender til katastrofer, vi kan forestille os fremtidige katastrofer, og vi frygter dem for deres uhyggelige konsekvenser og uforudsigelighed. Vi forsøger også at forstå dem og måske finde en grund til, at de sker. Kunst og litteratur behandler i stor udstrækning katastrofer. Frygten for katastrofen og ritualer for at undgå katastrofen spiller en stor rolle i flere religioner og er en stærkt samlende kraft i flere samfund. Nogle forestiller sig, at naturkatastrofer er et resultat af, at naturen vinder over eller endda straffer mennesket. En anden opfattelse er, at mennesket selv skaber katastrofer ved ikke at medtænke de modsætninger, der kan være mellem civilisationens udvikling og naturgrundlaget , eksempelvis forurening og dens indbyggede katastrofer. Under det voldsomme pestudbrud i Europa i 1348 blev der fremsat flere forklaringer. Nogle mente, at pesten var Guds straf over en syndig menneskehed. Andre mente, at udbruddet blev fremkaldt af en særlig planetkonstellation. I dag har vi en omfattende biologisk viden om epidemiers udbredelse, men vi frygter stadig deres konsekvenser.

7. Katastrofen giver os ny viden Vi lærer af katastrofer og forsøger at udvikle beredskab, så vi kan modstå fremtidige katastrofer eller minimere katastrofens omfang. Det kan være bygning af diger, sikkerhedsprocedurer i lufthavne m.v.. Katastrofen kan også medvirke til etablering af videnskabelige projekter og til at give os ny viden. Vi forsøger også at begrænse virkningerne af katastrofer. Det kan ske i form af international hjælp til katastrofeområder, eller det kan være krisebehandling af traumatiserede ofre for katastrofer. På den anden side kan viden og forestillinger om katastrofer og deres konsekvenser også udnyttes til udvikling og etablering af nye magtpositioner, eksempelvis undtagelsestilstand, udsættelse af demokratiske valg og styring af nyhedsdækning.

8. Katastrofen kan fascinere og vække medfølelse Netop fordi katastrofen så voldsomt overskrider vores sædvanlige erfaringer, er katastrofer også fascinerende. Vi har adskillige skildringer af det katastrofale jordskælv i 1755 i Portugal, der i detaljer fortolker katastrofens omfang, og en af de mest fotograferede begivenheder i begyndelsen af 1900-tallet er tiden kort efter jordskælvet i San Francisco i 1906. Fascinationen kommer til udtryk i fiktionen – mest tydeligt i katastrofefilmen, der udgør en særlig genre. Massemedierne opfylder vores behov for information om katastrofer, men de udnytter dem også. Øjenvidneberetninger om katastrofer pirrer, men vækker også verdenssamfundets medfølelse. YouTube indeholder massevis af amatørvideoer af orkaner, tsunamier og jordskælv.

9. Katastrofen forstærker globale uligheder Ifølge Verdensbankens opgørelser finder 95 % af alle dødsfald forårsaget af katastrofer sted i udviklingslande. De økonomiske tab som følge af naturkatastrofer er 20 gange højere i udviklingslande end i industrialiserede lande. Når katastrofen rammer, får ofrene ofte umiddelbart hjælp. I lande med manglende eller svag infrastruktur kan det være vanskeligt at få effektiv hjælp iværksat. Efter jordskælvet i Haiti oprettede internationale hjælpeorganisationer adskillige teltlejre, og det knuste samfund har brugt flere år på at flytte indbyggerne tilbage i byerne. Haiti vil lide under eftervirkningerne i mange år fremover. Derimod fik den amerikanske storby New Orleans forholdsvis hurtigt genetableret infrastrukturen efter orkanen Katrina.

10. Ressourcerummet indeholder • opgaveformuleringen med tilhørende inspirationsmateriale, som du med fordel kan orientere dig i for at indkredse den sag, du vil arbejde med • mere materiale, som du kan bruge til en afgrænsning af din sag og din problemformulering  • ekstra materiale, som især indeholder eksempler på sager.

11. Opslagsværker • Ressourcerummet hørende til opgaven • Opslagsværker på EMU - herunder • brug af skoda • brug af bibliotekernes databaser • AT hos Systime • Minileksikon på ÅSGtil synopsens udarbejdelse

12. Brug bibliotekerne • Der er bemanding på skolens bibliotek i forbindelse med vejledningslektionerne • Brug ”spildtiden” ved vejledninger til at søge information i studieområdet • Brug også Åby bibliotek

13. Vejledningerne • For at få mest muligt ud af de individuelle vejledninger skal du møde op med noget på skrift. • Send det gerne til dine vejledere inden, så vejlederne kan nå at læse det.

14. De faglige mål De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne: • tilegne sig viden om en sag med anvendelse af relevante fag og faglige metoder • foretage valg, afgrænsning og præcisering i arbejdet med sagen og på dette grundlag opstille og behandle en problemformulering samt selvstændigt fremlægge resultatet heraf • perspektivere sagen • vurdere de forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger i forhold til den konkrete sag • demonstrere indsigt i videnskabelig tankegang og gøre sig elementære videnskabsteoretiske overvejelser i forhold til den konkrete sag.

15. Tilbagelevering af synopsis • Synopsis tilbageleveres torsdag i uge 41 • Du får en kort samtale med den ene af dine vejledere om din synopsis • Du får en karakter for din synopsis