330 likes | 579 Views
Hypertensionsprojekter på Pharmakon. Hanne Herborg Udviklingschef Apotek og primær sundhedssektor www.pharmakon.dk. Forskning om compliance og concordance. ” Implementering af lægemiddelbehandlinger –forbedret compliance og egenindsats blandt brugere af blodtryksmedicin”
E N D
Hypertensionsprojekter på Pharmakon Hanne Herborg Udviklingschef Apotek og primær sundhedssektor www.pharmakon.dk
Forskning om compliance og concordance • ”Implementering af lægemiddelbehandlinger –forbedret compliance og egenindsats blandt brugere af blodtryksmedicin” • Kortlægningsundersøgelse og kontrolleret studie som demonstrationsprojekt fra januar 2006 til januar 2007 • Test med 240 patienter og 12 apoteker • Kort og udvidet version • ”Sikker og effektiv medicinbrug for type 2 diabetikere” • Kortlægningsundersøgelse og kontrolleret studie som demonstrationsprojekt fra januar til juni 2007 • Test med 80 patients og 5 apoteker • Kort og udvidet version
Plan • Projektoverblik • Koncept og program • Resultater
Formål-begge projekter • At udvikle og evaluere screeningsredskaber og compliance-ydelser • At teste om man gennem en individuel og målrettet rådgivning og støtte kan opnå forbedret resultat for patienten og forbedret ressourceanvendelse • At beskrive art og omfang af compliance-problemer blandt blodtrykspatienter og type 2-diabetikere.
InterventionsprogrammetSikker og effektiv medicinbrug • Et patient-apotek-læge samarbejdsprogram, der sigter mod partnerskab og nye ydelser i primærsektoren • Projektmidler fra Apotekerfonden, Hørslevs Fond, Dansk Farmaceutforening, Farmakonomforeningen • Tværfagligt forskerteam under Forskningscenter for Kvalitetssikret Lægemiddelanvendelse (FKL) ved Farmaceutisk Fakultet, KU
To rådgivningsprogrammer testet • Kort farmakonomydelse • Målrettet rådgivning i apotekets ”skranke” • Ca. 15 minutter • Opfølgning ved receptfornyelse eller via telefon • Udgangspunkt er det mest betydende problem • Udvidet farmaceutydelse • Afvikles i samarbejde med patientens læge • Varighed op til 1 time • Bredere perspektiv på compliance-problemet Begge programmer har en række redskaber at trække på.
Programelementer • Hurtig screening til identifikation af problemtyper • Spørgeskema, PEM, BT-måling • Patienternes egen historie som det centrale udgangspunkt • Tilretning af lægemiddelbehandlinger der ikke fungerer • Undersøgelse af ressourcer der kan skabe nye og bedre løsninger • Individuel coaching så løsningen tilpasses patientens behov og ressourcer • Tilbud om relevante compliance-teknologier og information/uddannelse • Opfølgning • Tæt samarbejde med patientens praktiserende læge.
Få historien Forbered Find ressourcer og Fede fortællinger Fejltjek Fælles plan Fælles mål Følg op! Få det gjort!
Sociale & økonomiske faktorer Sundhedssystem Sundhedsfagfolk Sygdoms- relaterede faktorer Behandlings- relaterede faktorer Patient- relaterede faktorer WHO tilgang: De 5 dimensioner i compliance WHO, Adherence to Long-Term Therapies: Evidence for Action, 2003
Hvad er det nye? • Helhedsperspektiv • Non-compliance ses som et systemproblem ikke som et individ problem, jf WHO’s model • Patientsikkerhedsfokus på lægemiddelbehandlingen • Medicin omsorg: Opfølgning på lægemiddelrelaterede problemer • Skelnen mellem forskellige typer non-compliance • tilsigtet og utilsigtet non-compliance • motivationsfaser og faser i lægemiddelanvendelsen • Nye metoder: • Screeningsredskaber, compliance-teknologi • Partnerskab gennem narrativ og systemisk tilgang: • motiverende samtale, coaching, patienthistorier • Fokus på både ressourcer, problemer og risiko • Multidimensionel tilgang • Kombination af metoder: viden/opfattelser, vaner, motivation, medicin, netværk, system
Helbred og Symptomer Netværk Medicin Vaner Motivation Viden Livsstil Sundheds system Non-compliance som systemproblem
Eksempler Jane: ca. 60 år med forhøjet blodtryk - mener ikke selv, at hun har et problem Otto: 65 år med type 2-diabetes - har lært at blodtryk ikke kan behandles som en kur Karin: 55 år - mener, at medicin er gift, og tager derfor så lidt som muligt Kurt: 63 år - får bivirkninger af sin blodtryksmedicin – dilemma, hvad skal jeg vælge livskvalitet eller et længere liv? 12
Redskaber til ydelserne • Spørgeskema, QSI: Tjek af sikker og effektiv medicinbrug • Medicinprofilen (PEM) • Interviewguide • Standard for måling af blodtryk • Nationale rekommendationsliste • ”Buffet” af løsninger: • Reminder-teknologier (SMS, E-mail, doseringsæsker, dagbog) • Information om medicin og blodtryk • Patientuddannelse og -coaching • Skriftlig information og hjemmeside • Ekstern kommunikation, henvisning
Bøtte til medicinen med alarm og feedback(MEMS) Find mulige løsninger Henvisning til læge Doseringsæske Tjek for problemer Henvisning til fx rygeafvænning Dosispakning Information og rådgivning Medicin Støtte til at huske Vaner Viden Brochurer SMS Motivation Måling af blodtryk hjemme Dagbog Internettet Samtale Individuelle huskeregler Andre hjemmesider Projektets hjemmeside Fælles aftaler
Helbred og Symptomer Netværk Livsstil Sundhedssystem Inddragelse af pårørende Inddragelse af kolleger Coaching i forhold til den samlede helbredssituation Råd om kommunikation med sundhedsprofessionelle Hjemmepleje Henvisning til læge med symptomer og bivirkninger Find mulige løsninger Coaching vedr. overgange fx fra hjem til sygehus Information om tilskud og substitution Henvisning til fx rygeafvænning Brug af Medicinprofilen
Effektevaluering • Proces- og aktivitetsmål • Compliance/lægemiddelforbrug • Patientvurderede effekter • Helbredseffekter • Tilfredshed • Patienter, læger, apoteker • Ressourceanvendelse
Hypertensionsstudiet Total stikprøve • 1426 spørgeskemaer returneret fra brugere af blodtryksmedicin, der havde accepteret at deltage i både kortlægning og interventionsstudie • Alle målt ved både start og slut • 40,8% udviste tegn på mulige compliance-problemer i flg et eller flere kriterier Stikprøve for kontrolleret studie • 563 patienter med lægeaccept udtaget af den samlede stikprøve • 240 udvalgt tilfældigt til interventionsgruppe for kort eller udvidet ydelse* • 323udvalgt tilfældigt til kontrolgruppe • 1186 samlet referencegruppe • *4 samtaler total 80 eller 240 minutter i 12 måneder respektive
Effekt - Hypertension Patientvurderede effekter ved end point • Alle forskelle mellem interventions- og kontrolgruppe var statistisk signifikante • Ingen statistisk signifikant forskel mellem patienter, der modtog kort eller lang ydelse Ændringer i interventions og kontrolgruppe • Signifikante forbedringer af BT målt af apoteket for interventionspatienter i basis og udvidet ydelse (p< 0,001) • Systolisk BT, basis: start 155,9 og slut 142,7 mm Hg. Udvidet: start 157,0 og slut 146,6 mm Hg • Signifikant forskel mellem interventions- og kontrol gruppe sås for flg spørgeskema indikatorer: • Viden (kort ydelse); • Selvrapporteret compliance adfærd (unintentional non-adherence) • Men ikke for selvrapporteret blodtyk, QoL og lægekontakt
Type 2-diabetes studiet Total stikprøve • 315 spørgeskemaer returneret fra brugere af blodtryksmedicin, der havde accepteret at deltage i både kortlægning og interventionsstudie • Alle målt ved start og slut • 65,1% udviste tegn på mulige compliance-problemer i flg et eller flere kriterier eller polyfarmaci • Stikprøve for kontrolleret studie • 205 patienter med lægeaccept og tegn på compliance-problem udtaget af den samlede stikprøve • 80 udvalgt tilfældigt til interventionsgruppe for kort eller udvidet ydelse* • 125udvalgt tilfældigt til kontrolgruppe • *4 samtaler på totalt 65 or 130 minutter i 6 måneder
Effekt - Type 2-Diabetes Patientvurderede effekter ved end-point Klar statistisk signifikant forskel fandtes mellem patienter der modtog kort og udvidet ydelse • Forskelle mellem interventions- og kontrol patienter viser generelle forbedringer, mange er signifikante Ændringer i interventions- og kontrolgruppe • Signifikant forbedring af BT målt af apoteket for interventionspatienter i udvidet ydelse (p< 0,001) • Systolisk BT: start 153,4 mm Hg, slut 138,6 mm Hg • Signifikant forskel mellem interventions og kontrolgruppe sås for forbedringer i flg spørgeskema indikatorer: • Selvrapporteret BT; Viden; QoL • Ikke- signifikant forbedring sås i selv rapporteret compliance (intentional, self-regulation)
Konklusion • Et multidimensionelt compliance- og concordance-program, der både adresserer lægemiddel- og patientrisikofaktorer og -ressourcer kan implementeres med positive patientresultater i et velfungerende samarbejde mellem patienter, apoteker og læger. • Både en kort farmakonomydelse og en udvidet farmaceutydelse kan implementeres • Den udvidede ydelse synes at have et stærkere potentiale i forhold til empowerment af patientens egenindsats og tilfredshed • Den korte ydelse kan være mere omkostningseffektiv
Den magiske kugle?- én smart løsning: en drøm - ikke virkelighed
Tommerup Apotek Svendborg Sct. Nicolai Apotek Svendborg Løve Apotek Odense Sct. Hans Apotek Odense Bolbro Apotek Odense Apoteket Ørnen Odense Albani Apotek Odense Sct. Knuds Apotek Haarby Apotek Fåborg Løve Apotek Ejby Apotek Assens Apotek Apoteker
Forskergruppe • Hanne Herborg, Udviklingschef, Pharmakon, (projektleder) • Steffen Jarlov, Speciallæge i almen praksis, Hillerød (klinisk ansvarlig) • Lars Bjerrum, Seniorforsker, læge, Forskningsenheden for Almen Medicin, SDU • Bente Overgaard Larsen,Lægemiddelkonsulent, Fyns Amt • Birthe Søndergaard, Lektor, Institut for Samfundsfarmaci
Følgegruppe • Ellen Westh Sørensen, Lektor, Institut for Samfundsfarmaci • Hans Ulrik Schaffalitzky de Muckadell, Apoteker, Svendborg Løve Apotek • Annemarie Hellebek, læge, Dansk Selskab for Patientsikkerhed • Ole Nørskov,praktiserende læge og praksisudvalgsformand, Fyns amt (udtrådt juni 2005) • Christian Hansen, praktiserende læge
Tilknyttede konsulenter Statistisk konsulent: • Jesper Lund, UNI-C Konsulenter i forbindelse med receptdatabaser: • Morten Andersen, Institut for Sundhedstjeneste-forskning, Klinisk Farmakologi, Syddansk Universitet • Jens Søndergaard, Forskningsenheden for Almen Medicin, Aarhus Universitet Konsulenter fra Pharmakon: • Lene Sørensen • Charlotte Rossing • Pernille Dam • Lotte Fonnesbæk • Bente Frøkjær