1 / 28

Innovationsdidaktik Model for bæredygtigt læringsmiljø

Innovationsdidaktik Model for bæredygtigt læringsmiljø. Anvendelsesorienteret undervisning. Innovation og eksperimenterende tænkning. Projektchef for Det Erhvervsrettede uddannelseslaboratorium / lektor i Erhvervspædagogik Dorrit Sørensen. Fokus i oplæg .

rosine
Download Presentation

Innovationsdidaktik Model for bæredygtigt læringsmiljø

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. InnovationsdidaktikModel for bæredygtigt læringsmiljø Anvendelsesorienteret undervisning. Innovation og eksperimenterende tænkning Projektchef for Det Erhvervsrettede uddannelseslaboratorium /lektor i Erhvervspædagogik Dorrit Sørensen

  2. Fokus i oplæg • Innovation er mere end et fag. Det er også en tilgang til læring, der skal involvere, inspirere og engagere eleverne på gymnasierne og HF.   • Præsentere  en innovationsdidaktisk model - ID-modellen, der beskriver seks didaktiske forhold, der tilsammen udgør rammen for et bæredygtigt læringsmiljø. • Tale om hvordan innovationsprocesser kan få plads i undervisningen og  både kan udfordre og udfolde traditionelle læringsformer .

  3. Fokusområder: • Samarbejde i fællesskaber • Kompetenceforståelse i sammenhæng til fag og faglighed på nye måder • Innovation i sammenhæng til vidensproduktionog videnanvendelse

  4. Udgangspunkt Der er behov for at elever får flersidede kompetencer: • faglige, • innovative, • internationale og • anvendelsesorienterede

  5. Behov for en ny uddannelsestænkning Uddannelsestænkning – Nu • Faste professioner og erhverv • Uddannelse som certificering og placering • Uddannelse som livsfase, lineære og planlagte forløb • Fast pensum og fag (knowthat) • God undervisning via studieordninger og kvalitetssikring • Individualisering som opgave - den enkeltes og samfundets behov er identiske • Individualisering som pres Uddannelsestænkning - i fremtiden • Livslang læring og omstilling • Uddannelse som konkurrenceparameter. • Livslang uddannelse, yoyo-forløb, afklaring gennem afprøvning • Stoftudvælgelse, knowhow • God undervisning via motivation og mening, kvalitet nu-og-her • behov for inkluderende fællesskaber og relationer

  6. Tilgang • Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke læring, viden, fag og dermed didaktik. • Ambitionen om innovation og at give kommende generationer et innovativt mindset, rækker langt videre end bare til at indføre innovation som fag i undervisningen.

  7. Innovation betyder • Nyskabelse med værdiskabelse i bredere forstand for øje, altså en proces, hvor man ser muligheden, får en idé, gennemfører den, og ideen skaber værdi. Redigeret af Sørensen og Koch, 2010 • Opgaven er, at skolerne skaber de miljøer og læringsprocesser, der fører til, at eleverne får innovative kompetencer og et skabende mindset.

  8. Innovation er mere end et fag • Viden skal bruges – klasserummet er et ”eksperimentarium" – et levende laboratorium - hvor eksperimenter og udforskning af teoretisk viden gøres til brugbar viden. Dette udgør omdrejningspunktet. • Fokus på at observere og lære at bruge viden i nye sammenhænge,

  9. Et billede af en skolekultur

  10. Uddannelse som et laboratorium • Uddannelsen er et levende laboratorium som: • Stiller spørgsmål • Undersøger praksis • Udfører eksperimenter • Deler viden • Udvikler nye løsninger

  11. Uddannelse som et laboratorium • Det levende laboratorium: • Er er baseret på en systematisk inddragelse af deltagerne i processen. Vigtige principper er: • Udforskning • Eksperimenter • Evaluering af innovative ideer • Udvikling af scenarier, koncepter og cases

  12. Nyt vidensparadigmeVidensproduktion = innovation Vidensproduktion Bevæger sig fra: Viden der udvikles, til viden der virker. Denne bevægelse Sker Gennem ledelse som Facilitering og involvering En dannelse til innovation Bliver skabt Viden Skabes af Dorrit Sørensen

  13. Vidensproduktion bygger på , udfordring, hypoteser og Idéudvikling • Udfordring, behov, problem som igangsætter • Hypotese som innovationsgreb, der sætter retning • Idéudvikling som metode • Udfordringer, hypoteser og Ideudvikling samler viden på tværs af fag

  14. Hvordan

  15. Kompetence Dannelse Dannelse Proces Proces Kompetence Kompetence Proces Proces Proces Proces Dannelse Dannelse Kompetence ID modellen – InnovationsDidaktisk rammeværk

  16. Kompetence Dannelse Dannelse Proces Proces Kompetence Kompetence Proces Proces Proces Proces Dannelse Dannelse Kompetence ID- modellen Innovationsdidaktisk model Fællesskab Arbejdsdeling, Samarbejde, Fokus på relationer, Italesættelse af proces / artikulation af protokol • Struktur • Innovationsmodeller • Drejebog • Tidsstyring/styring • Brug af øvelser, redskaber/ værktøjer • Formative tilbagemeldinger • Fokus på effekt – virker det • Undervisningsmiljø • Skabe det fysiske rum • Skabe det sociale rum /stemning • Skabe netværk • Etablere vidensmiljøer i og uden for klasserummet • Arbejde eksperimenterende • Lærerrolle • Orkestrere lærerprocesser • Leder • Formidler • Facilitator • Skubber • Læringsdirigent • Medskaber • Intervenør • Lærings varians • Aktivitet • Fordybelse • Performance • Metodemangfoldighed • Divergent læring ( kreativ, åben) • Konvergent læring (analytisk, målrettet) • Horisontal (helhed) • Vertikal (del) • Viden og fag • Faglighed , Videndeling , VidenskabelseVidenssamling (antropologisk arbejde, at gøre viden til data), Ikke viden

  17. Viden og fag Didaktiske elementer: • Faglighed • Videndeling • Videnskabelse • Videnssamling (antropologisk arbejde, at gøre viden til data) • Ikke viden

  18. Undervisningsmiljø Didaktiske elementer: • Skabe det fysiske rum • Skabe det sociale rum • stemning • Skabe netværk • Etablere vidensmiljøer i og uden for klasserummet • Arbejde eksperimenterende

  19. Læringsvarians Didaktiske elementer: • Aktivitet • Fordybelse • Performance • Metodemangfoldighed • Divergent læring (kreativ, åben) • Konvergent læring (analytisk, målrettet) • Horisontal (helhed) • Vertikal (del)

  20. Fællesskab Didaktiske elementer: • Arbejdsdeling • Samarbejde • Fokus på relationer • Italesættelse af proces • Meningsskabelse

  21. Lærerrolle Didaktiske elementer: • Leder • Formidler • Facilitator • Læringsdirigent • (Orkestrere lærerprocesser) • Medskaber • Intervenør (Skubber)

  22. Struktur • Innovationsmodeller • Drejebog • Tidsstyring/styring • Brug af øvelser, redskaber/ værktøjer • Formative tilbagemeldinger • Fokus på effekt – virker det

  23. Innovationsmodeller • Kie • Innovationstrappen • Innovationsdiamanten

  24. Projektflow - se gennem innovationstrappen – 3N

  25. Innovationsmodel • Innovationstrappen er en model, der kan bruges til planlægning af innovationsforløb, undervisning, møder, mm

  26. Mine pointer • ID- modellen præsentere en ny måde at tænke viden og fag på. • Vi skal i stedet for at tænke i fag og fagdidaktik skal blive bedre til at fokusere på selve skabelsesprocessen i forbindelse med løsning af innovationer eller opgaver. • Det er i arbejdsprocessen, eleverne lærer at tænke innovativt og det er processen, der skaber dannelse og kompetence.

  27. Mine pointer • Vi skal blive mere frie af fagets traditioner og fagets sædvanlige måder at løse opgaver på. • Eleverne skal blive nysgerrige antropologer, der ubundne af 'plejer' observerer og søger i deres omverden og anvender deres viden, så de bedst muligt kan løse den opgave, de er stillet overfor.

  28. Mine pointer • Det er en bevægelse, der går på tværs af fagene og styres af observation, herunder analyse og kreativitet, og det lærer eleverne at tænke frit og fleksibelt i forhold til anvendelse af deres viden. 

More Related