1 / 44

Lektion 1: Introduktion

Lektion 1: Introduktion. 0. Skemaændring… Velkommen! Og præsentation Introduktion til undervisningen (19 slides) Økonomiske nyheder Introduktion til nationaløkonomi (18 slides) Nationaløkonomi på dansk Beskrivende økonomi Næste lektion Og på et eller andet tidspunkt – skolefotograf!.

royal
Download Presentation

Lektion 1: Introduktion

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript


  1. Lektion 1: Introduktion 0. Skemaændring… • Velkommen! Og præsentation • Introduktion til undervisningen (19 slides) • Økonomiske nyheder • Introduktion til nationaløkonomi (18 slides) • Nationaløkonomi på dansk • Beskrivende økonomi • Næste lektion • Og på et eller andet tidspunkt – skolefotograf!

  2. 0. Skemaændring • "Vi starter året med en skemaændring.. Undervisningen i erhvervsjura den 4.9. er aflyst. Den obligatoriske bog er ikke kommet endnu, så underviser Jørgen Nielsen har besluttet at starte op med undervisningen i erhvervsjura den 11.9. i stedet. Erstatningsstime aftales senere." • Og de 7 stykker, der ikke har fået oplyst, mailadresse – se at få gjort det…

  3. 2. a. Undervisningstider 17.30-18.15 18.20-19.00 19.10-19.45 19.50-20.20 20.25-20.55

  4. 2. b. Pensum(har I fået det hele?) 1. Alslev T. m.fl. (2008), Nationaløkonomi på dansk, 9. Udgave. Forlaget Samfundslitteratur + øvelseshæfte (regne versus at tænke?) 2. Andersen, Linderoth, Smith og Westergaard-Nielsen, Beskrivende dansk økonomi, 3. udgave, HandelsVidenskab Bogforlaget, 2008 3. Det Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, Efterår 2008 (forventes udgivet i december), ‘Konjunkturvurderingen’. www.dors.dk

  5. 2 b. Pensum 4. Danmarks Statistik, Statistisk Tiårsoversigt 2008 http://www.statistikbanken.dk 5. Danmarks Nationalbank, Pengepolitik i Danmark, Kbh. 2. udgave 2003 6. Aalborg Universitet, Kompendium, Eksamens- og prøveopgaver, Samfundsøkonomi, 2008

  6. 2. c. Hvad skal I lære ifølge studieordningen? • forbedre virksomhedens beslutningsgrund-lag ved at give indsigt i: • markedets funktion - mikro • den nationale og internationale økonomis struktur, udvikling, problemer og mulige løsninger – makro • grundlaget for at føre økonomisk politik – især makro

  7. 2. d. Sidste holds råd til jer • Kom til timerne… • Vær aktiv i klassens diskussioner • Stil spørgsmål, når der er noget, du ikke forstår • Lav hjemmeopgaver • Følg med fra starten af – giv ikke slip • Følg med i den aktuelle økonomiske debat • Find supplerende litteratu • Bliv ikke forvirret af teori ikke lig virkelighed

  8. 2. e. Supplerende litteratur • Kureer, Henrik (2008), International økonomi, A-niveau, Hæftet, Systime • Grundlæggende og overvejende umatematisk gennemgang – genial hvis du er helt ny ift. faget. • Dalhoff, J. og H. Grell(2004) Samfundsøkonomisk minilex. Gyldendal • Opslagsværk

  9. f. Alt den matematik og kurver… • Hvis det volder problemer – Kureer… • Udarbejder ’kurvebog’ • Gennemgår kun eksamensrelevante kurver • Skriftlige opgaver ’kræver’ kurver • Mundtlig eksamen: kun relevante kurver • Anvendelsen af kurverne på virkeligheden!

  10. 2. g. Hvad synes jeg, at I skal lære? • At bestå den mundtlige eksamen med en god karakter! • Hvad giver gode karakterer? • At man kan ’tænke’ økonomisk • At I kan bruge den økonomiske teori til at forstå virkeligheden (den aktuelle øk.pol. debat og økonomiske udvikling) • Hovedsigte: At I skal få interesse for faget • Lære hvordan økonomer tænker – og lære at tænke selv økonomisk = bedre end en økonom!

  11. 2. h. De vigtigste brikker i forløbet • Pensum – især Nationaløkonomi på dansk • 4 Hjemmeopgaver, hvoraf mindst 3 skal afleveres og være bestået • Løbende småopgaver • En projektopgave (eksempler med) • Følg med i den økonomisk politiske debat og økonomiske udvikling i Dk og verden

  12. 2. i. De vigtigste brikker i forløbet Projekteksaminationen er individuel, uden brug af hjælpemidler og forløber efter følgende model: • præsentation af rapporten (5 min.) • diskussion af præsentation og rapporten (5 min.) • trækker et spørgsmål i pensum (ca. 15 min.) • en samlet mundtlig karakter.

  13. 2. j. Eksempel på et mundtligt eksamenspørgsmål I rapporten skelner I mellem decentral og central lønforhandling. • Forklar disse to begreber. • Hvilken type af lønforhandlinger har vi i Danmark? • Hvilken betydning har typen af lønforhandlingssystem for lønudviklingen i Danmark? • Hvis vi antager, at fagforeningerne har monopol på udbud af arbejdskraft, hvilken type af lønforhandlingssystem har man så? • Hvilke konsekvenser har en løndannelse som i spørgsmål 4 for løn og ledighed? • Er denne model af relevans for Danmark?

  14. 2. k. Hvad kendetegner eksamensspørgsmålene? • Bemærk: • blandingen af teori (’model’) og konkret viden om, hvordan dansk økonomi fungerer • forhold jer kritisk til teorien (’relevans’) • 3-7 spørgsmål – man skal ikke nå alle – men svare fornuftigt (kun mig der gør sådan!) • ’Normalt’ spørgsmål: ’Redegør for prisdannelsen under fuldkommen konkurrence og under monopol’

  15. 2. k. Hvad kendetegner eksamensspørgsmålene? • Analyse af sidste års spørgsmål: • Politikker: finanspolitik, pengepolitik, valutakurspolitik, handelspolitik • Økonomiske mål: økonomisk vækst, inflation, ledighed • Instrumenter: skat/skattelettelser, løndannelse, afgiftsforhøjelser • Centrale begreber: strukturledighed, andre ledighedsbegreber, multiplikator, elasticitet, automatiske stabilisatorer, markedsformer

  16. 2.l. Hvordan gik det så til mundtlig eksamen i foråret 2008?

  17. 2. m. Hvad forventer jeg af jer? Læs til hver gang og lav opgaven • Det vil øge jeres indlæring • Jeg kan tilrettelægge undervisningen derefter – øger jeres udbytte At I følger med i økonomiske nyheder!

  18. 2. m. Hvad forventer jeg af jer? At I løbende giver feedback på bogen og undervisningen, så jeg kan finde ud af, hvor I er => mere effektiv undervisning At I er ekstremt eksamensrettede => det er jeg også, men… Forventer (for) meget af jer…

  19. 2. n. Hvad kan jeg tilbyde? • en engageret og lydhør undervisning • en masse småopgaver • bolden så meget som muligt over på jeres banehalvdel – det lærer I mest af • meget lydhør overfor ændringsforslag

  20. 2. o. En typisk lektion 0. Slides ud kl. 12 på dagen på: http://business.aau.dk/hd/ samfundsøkonomi – Link til Poul… • Økonomiske nyheder (5 minutter) • Checkspørgsmål (opsummering af sidste lektion) – som I skal besvare (op til 40 minutter). Siden svar på hjemmesiden.

  21. 2. o. En typisk lektion 3. Spørgsmål til pensum – som jeg besvarer (90 minutter) plus dialog på klassen 4. Gruppearbejde, summeøvelser, små prøver, læse små tekster, feedback på hjemmeopgaver osv. ind imellem (45 minutter) 5. Når ikke altid alle slides… Tager dem altid næste gang… (hvis vigtige).

  22. 3. Økonomiske nyheder… • Dansk økonomi er på vej i bakgear • Men hvorfor? • Manglende udbud af arbejdskraft eller manglende efterspørgsel eller en kombination? • (Mindst) to forskellige teorier: • keynesiansk - efterspørgselsorienteret • neoklassisk (monetaristisk) - udbudsorienteret

  23. 3. Økonomiske nyheder… • Er der behov for at gribe ind? • Øge arbejdsudbuddet? (Arbejdsmarkedskommission) • SP opsparing? (Regering). Drop skattelettelser? (Socialdemokratiet) • Klarer lavkonjunkturen problemerne med mangel på arbejdskraft af sig selv? (Dansk Folkeparti) • Vismænd – behov for yderlig finanspolitisk stramning?

  24. 3. Økonomiske nyheder… • Hvem har ret? • ’økonomi bygger på rent politiske forudsætninger. Objektivitet findes ikke…’ (NØ, p. 18) • hvad siger I til det? • ’Har de ikke ret?’ – spørgsmål fra en studerende sidste år til Vismandsrapporten generelt

  25. 4.Introduktion til Nationaløkonomi • Hvad er Nationaløkonomi? • Teorier om mikro- og makroøkonomi • Hvad er teori? • Eksempel: at efterspørgslen vigtigst for… • Hvad skal man med teori? • Bruger man når der er noget, man ikke ved • Hvad er mikroøkonomi? • Mikro er teorier om, hvordan ’markedet’ fungerer (eller ikke fungerer = ’markedsfejl’)

  26. 4.Introduktion til Nationaløkonomi • Hvad er et ’marked’? • I studieordningen: markedets funktion, markedsmekanismen, markedsformer, indgreb i markedsmekanismen, faktormarkederne • I teorien: samspillet mellem udbud, efterspørgsel og pris på eksempelvis tomater/arbejdskraft/ = et marked • Hvordan ser et marked ud i virkeligheden?

  27. 4.Introduktion til Nationaløkonomi • Hvad er ’makroøkonomi’? • Økonomien = typisk Danmark set som et helhed. Sammenhængene mellem størrelser som vækst, ledighed, betalingsbalance, inflation, valutakurs • Økonomien beskrives af en model = landkort. Den model kan være verbal, matematisk eller grafisk. ’Øget efterspørgsel =>…’ = Sammenhængene i modellen = økonomisk teori • Makro det primære (2/3) til eksamen (NB!)

  28. 4.Introduktion til Nationaløkonomi • Beskrivende økonomi = deskriptivt = ateoretisk • Læs den for at få noget kød på teorierne • Gennemgår BØ, når der står noget nyt og vigtigt af mere teoretisk – almen - karakter

  29. 4.Introduktion til Nationaløkonomi • Erhvervsstrukturen ændrer sig over tid • Ser vi bort fra i makroøkonomi = kort sigt = 3-6 måneder. Erhvervsstruktur relevant for vækst på længere sigt (5-10 år – mindst!) • Økonomer tænker i vareproduktion og vareudveksling, selv om vi er i et service- og videnssamfund (’stordriftsfordele’, ’prisen på standardvarer’, ’materiel vækst)

  30. 4.Introduktion til Nationaløkonomi • Nøglebegreber ift. eksamen allerede i kapitel 1: Hvad er ’vækst’? Den procentvise stigning i den samlede samfundsproduktion (BNP) i ’faste priser’ (renset for inflation). 2 % fra 2000-2006 Hvad er ’produktivitet’? – normalt arbejdsproduktivitet = produktion per arbejder/per time. Også 2 %.

  31. 4.Introduktion til Nationaløkonomi Hvornår er væksten høj? En vækst højere end 2 % betragtes som relativt højt i Danmark (hvorfor?) => øget beskæftigelse (hvorfor?) Hvad bestemmer væksten? Mængden af ’produktionsfaktorer’ og produktiviteten. Hvad er produktionsfaktorer? Arbejdskraft, (produktions)’kapital’ (maskiner og bygninger), jord. OBS: ’penge’ ikke en produktionsfaktor!

  32. 4.Introduktion til Nationaløkonomi • Hvad bestemmer produktivitetsvæksten? • Ny viden implementeres i produktionen via: • Ny og bedre teknologi • Produktinnovation (produktudvikling) • Ændret organisation og ledelse • Forskning og udvikling – privat og offentligt • International handel • Institutionelle forhold (konkurrence m.m.)

  33. 4.Introduktion til Nationaløkonomi • Hvorfor er private investeringer centrale? • Udvider kapitalapparatet = produktionen kan øges • Introducerer ny teknologi = produktiviteten kan øges, og nye varer kan produceres • Forklar følgende udsagn: ”Den øgede produktivitet i landbruget og industrien har frigjort arbejdskraft til brug for andre formål uden en tilsvarende reduktion i værditilvæksten” (p. 11)

  34. 4.Introduktion til Nationaløkonomi • Hvad er ’konjunkturer’? (fluktuationer/udsving) (p. 14) • Udsvingene i væksten omkring en ’trend’ på ca. 2 % i Danmark • Hvorfor er konjunkturer vigtige? • Når konjunkturerne svinger, svinger privatforbruget og investeringerne i samme takt = øget ledighed eller øget beskæftigelse

  35. 4.Introduktion til Nationaløkonomi • Hvordan forklarer vi en høj ledighed? • Kan skyldes svigtende efterspørgsel • Kan skyldes ’udbudssiden’ = strukturer (’indre opbygning’): • ’mismatch’ mellem de kvalifikationer virksomhederne efterspørger og de ledige udbyder • ’stive lønninger’ (falder ikke ved høj ledighed) • ’hysteresis’ – at lang tids ledighed undergraver kvalifikationerne • geografisk ledighed.

  36. 4.Introduktion til Nationaløkonomi • Hvad er ’strukturpolitik’? • Det er (eksempelvis) strukturpolitik at forbedre de lediges kvalifikationer, mindske dagpengene/afkorte perioden, gøre en særlig indsats for de langtidsledige og øge mobiliteten for arbejdskraften

  37. 4.Introduktion til Nationaløkonomi • Hvad er ’strukturledighed’? • Et centralt begreb: der er grænser for, hvor langt den faktiske ledighed kan presses ned uden prisstigninger som følge af stigende lønpres p.g.a. mangel på arbejdskraft. Er p.t. skønnet til 4,5 % • Stor praktisk betydning – påvirker politikken… • Med i 3 af eksamensspørgsmålene og…

  38. 4.Introduktion til Nationaløkonomi • Hvad er ’Phillipskurven’? • Sammenhængen mellem inflation og ledighed. En teori: lav ledighed => høj inflation og omvendt. Bekræftes ikke af den danske ’empiri’ (p. 20) • Kan skyldes arbejdsmarkedsreformer og globalisering (hvor ved man det fra?) • Eller teorien er forkert + andet end løn bestemmer priserne (25 % af priserne bestemmes af lønnen)

  39. 4.Introduktion til Nationaløkonomi • Hvad er inflation? • Det er de årlige gennemsnitlige prisstigninger for varer og serviceydelser, som forbrugere efterspørger. • I øjeblikket ca. 4 %. Har ellers længe været omkring 2 % (løninflation 4 %)

  40. 4.Introduktion til Nationaløkonomi • Hvad er betalingsbalancen? • De mest centrale poster: eksport og import af varer (og serviceydelser) og udenlandsgæld. • Øget eksport, der er større end import => nedbringelse af udenlandsgæld.

  41. 4.Introduktion til Nationaløkonomi • Hvilke konjunkturer (faser) fra 1973-2008? • Kriseårene 1973-1982-83 • Gang i hjulene 1983-1987 • De 7 onde år 1987 til 1994 • Gang i halvfemserne 1994 til 2001 • Time-out 2001-2003 • Gang i hjulene 2004-2008 • Recession/lavvækst 2008-?

  42. 4.Introduktion til Nationaløkonomi • Hvad er finanspolitik? • Stram (kontraktiv), lempelig (ekspansiv) eller neutral finanspolitik • Stramning: højere skatter og/eller lavere offentlige udgifter. • Lempelse: lavere skatter og/eller øgede – ufinansierede – offentlige udgifter

  43. 4.Introduktion til Nationaløkonomi • Hvilke finanspolitiske indgreb skal I kende (og hvorfor?)? • Kartoffelkuren 1987 – finanspolitisk stramning • Kick-starten 1994 – en lempelse • Pinsepakken 1998 – en stramning • Forårspakken 2004 – en lempelse • 2005-2008 - ingen stramning

  44. 5. Næste lektion • Jeg følger slavisk lektionsplanen: • Nationaløkonomi på dansk, kap. 2-3 • Centralt udbuds- efterspørgselsfiguren • Lav opg. 1, p. 10 i Øvelsesbogen (bemærk løsning bag i) • Kast et blik på: s. 109, s. 106: 1 a, s. 103 i Opgavebogen.

More Related