1 / 9

17 fravænnede pr kuld m. mælkeanlæg v. svinekonsulent Bjarke Lassesen

17 fravænnede pr kuld m. mælkeanlæg v. svinekonsulent Bjarke Lassesen. Forudsætninger Muligheder Succeser Ulemper/fiaskoer Økonomi. Agenda. Kuldstørrelsen (>14 efter kuldudjævning) Størrelse af faresti (plads til mælkekop og grise – min. 2,70 x1,70 m) Bemanding automatik/manuel tildeling

ryan-torres
Download Presentation

17 fravænnede pr kuld m. mælkeanlæg v. svinekonsulent Bjarke Lassesen

An Image/Link below is provided (as is) to download presentation Download Policy: Content on the Website is provided to you AS IS for your information and personal use and may not be sold / licensed / shared on other websites without getting consent from its author. Content is provided to you AS IS for your information and personal use only. Download presentation by click this link. While downloading, if for some reason you are not able to download a presentation, the publisher may have deleted the file from their server. During download, if you can't get a presentation, the file might be deleted by the publisher.

E N D

Presentation Transcript

  1. 17 fravænnede pr kuld m. mælkeanlægv. svinekonsulent Bjarke Lassesen

  2. Forudsætninger Muligheder Succeser Ulemper/fiaskoer Økonomi Agenda

  3. Kuldstørrelsen (>14 efter kuldudjævning) • Størrelse af faresti (plads til mælkekop og grise – min. 2,70 x1,70 m) • Bemanding automatik/manuel tildeling • Investeringsramme Forudsætninger

  4. Fravænne flere grise pr kuld end soen har patter til • Fravænne flere kg ”gris” pr kuld • Reducere den samlede dødelighed • Reducere vægtspredningen indenfor kuldet • Reducere smittespredning (specielt virus) • Standardisere farestaldsarbejdet • Automatisering af tildeling Muligheder

  5. Nu har de første nye automatiske anlæg fungeret næsten 2 år og fungerer stadigvæk. Flere brugere er yderst tilfredse. • 5 leverandører af anlæg på det danske marked (konkurrence). • VSP har kørt funktionstest og foretaget erfaringsindsamling. VSP har set god effekt på pattegrisedødelighed og fravænnet ”kg” pr kuld (+0,7 gris/kuld, markant færre døde – specielt ved de mindste, +0,3 kg/gris ved udjævning til 18 stk/kuld). • Produktion er mere ”teknik” og mindre håndværk end etablering af ammesøer. Succes’er

  6. Tidligere forsøg med simple ”mælkeanlæg” havde begrænset succes. Tidligere erfaringer med konsekvent mælketildeling viste at en del søer holdt op med at malke, og øget diarré-frekvens hos grisene. Enkelte anlæg er taget ned igen pga dårlig funktion/manglende resultater i besætningen. Ulemper/fiaskoer

  7. Investering i anlæg (50.000 – 60.000 kr til grundenhed herefter 600– 1400 kr/faresti) • Udgift til mælke/mælke-erstatning (10-20 kr/gris) • Ekstraarbejde (i gns. ca ½ time/kuld) • Bedre udnyttelse af farestier (ca. 10% færre farestier nødvendig) Økonomi

  8. Etik (”sødmælkskalve”/Er det i realiteten tidlig fravænning vi praktisere?) Producerer grise der har fået mindre somælk lige så godt og effektivt som de der har ”levet” af mælkeerstatning? Skånes søerne og holder de sig i bedre energibalance ved brug af mælkeanlæg? Punkter til eftertanke

More Related