Gruppearbejde

1. Gruppearbejde • Er der forskel på on- og offlines virkelighedstatus? • Er online venner mindre virkelige end off-line venner? • Hvis en person kun engagerer sig socialt online, lever hun så i en kunstig virkelighed? • Kan min hjemmeside betegnes som en virtual reality / kunstig virkelighed?

2. Virkeligt og virtuelt • Påstand: Det er ikke meningsfuldt at skelne mellem ’det virtuelle’ og ’det virkelige’ • Den ’digitale’ virkelighed er ikke løsrevet fra os selv. Den er hverken mere eller mindre virkelig end os lige nu i dette lokale

3. Virkeligt og virtuelt • Dagsorden: • The social construction of reality: vores virkelighed udgøres bl.a. af sprogligt skabte virkeligheder • How to do things with words: man kan handle vha. sproget • A Rape in Cyberspace: for mange giver det ikke mening at skelne mellem on- og offlines virkelighedsstatus

4. The social construction of reality • ”Everyday life is, above all, life with and by means of the language I share with my fellowmen.” (Berger & Luckmann 1966/1973: 51) • Handler om den del af vores virkelighed, der skabes ved vores omgang med hinanden • Kommunikationen mellem mennesker udgør og skaber virkelighed

5. The social construction of reality • Signification: ved brug af tegn fylder vi virkeligheden med betydning • ”…language is capable of becoming the objective repository of vast accumulations of meaning and experience, which it can then preserve in time and transmit to following generations” (Berger & Luckmann 1966/1973: 52)

6. The social construction of reality • Hverdagens virkelighed stammer fra samfundsmedlemmernes handlinger og bevarer samtidig sin virkelighed igennem dem – i.e. hverdagens virkelighed konstrueres gennem individers handlinger (tale-handlinger) • De afviser at tage stilling til filosofiske spørgsmål om virkelighedens ontologi

7. The social construction of reality • Bevidstheden kan bevæge sig i flere virkeligheder – eksempelvis drømmens verden og arbejdslivets verden. Begge virkeligheder er virkelige. • Leg og teater betegnes også som virkeligheder, som bare opererer efter helt andre regler

8. The social construction of reality • Hverdagens virkelighed udspringer af ’her og nu’ – det kropslige tilstedeværs ’her’ og det tidslige tilstedeværs ’nu’. • Men hverdagens virkelighed består ikke kun af disse samtidige tilstedevær. Den favner nemlig også fænomener, der ikke er tilstede her og nu

9. The social construction of reality • Det betyder samtidig, at sproget bliver et reservoir for akkumuleret mening og erfaring. Som kan videregives til kommende generationer • Dvs. at sproget transcenderer ’her og nu’, hvilket også medfører at sproget bygger bro mellem hverdagens virkeligheds forskellige zoner

10. The social construction of reality • Fordi sproget kan transcendere ’her og nu’, er det samtidig i stand til på ethvert tidspunkt at aktualisere en hel verden. Sproget kan gøre objekter, der er rumligt, tidsligt og socialt fjernede fra ’her og nu’, tilstedeværende

11. The social construction of reality • A-A er den anden helt virkelig. Men andre kan også være virkelige, uden man nogensinde har mødt dem – eksempelvis i kraft af deres rygte • Alt hvad vi kan referere til er virkeligt men på forskellige måder • Nogle elementer i vores virkelighed eksisterer først i sproget – fx ’Gud’.

12. The social construction of reality • A-A udtrykkes fx vrede ved diverse kropslige tegn: ansigts mimik, kroppens holdning, lemmernes bevægelse osv. • Disse kropslige tegn kan ikke eksistere udover A-A situationen. Men vrede kan dog objektiveres (objekter) eller signifikeres (sprog) • Objectivation: eksemplet med kniven i væggen • Signification: eksemplet med det sorte kryds på døren

13. The social construction of reality Pointen er: • Den sociale virkelighed er ’sproglig’. Det er ’bare’ noget vi har snakket os til. • Fællesskaber i den fysiske og digitale/virtuelle verden eksisterer ’kun’ i vores hoveder. De er alle ’virtuelle’/virkelige

14. How to do things with words • Bl.a. her har Berger & Luckmann hentet inspiration • Man kan handle vha. sproget • Mange interpersonelle handlinger er uløseligt forbundet med sproget • Dette er et fællestræk mellem on- og offline livet

15. How to do things with words • Hvad er et performativ? – noget bliver virkeligt idet det siges. Det at sige noget = at gøre det – fx: jeg væder en femmer på at…. • Man bruger sproget til fx at: døbe, befale, undskylde, love, konkludere, dømme, gratulere osv • (Er det i mindre grad en del af virkeligheden at undskylde online end offline?) – telefonisk?

16. How to do things with words • Det interessante ved Austin i vores sammenhæng er ikke de grammatiske detaljer, men hans vision om at sproget skaber det, det nævner

17. A Rape in Cyberspace • Det siger noget om onlines virkelighedsstatus, at de omtalte mennesker var så påvirkede af online-voldtægterne • Online-verdener kan have stor betydning for de medvirkende. De virkninger og betydninger er virkelige. • Vores tænkning kan ikke adskilles fra os selv (vores krop). Pas på descartiansk dualisme.

18. Ekstra: Socialkontruktionismen • Om sandhedens og virkelighedens relativitet indenfor forskning. • Udgangspunktet er Søren Kjørup: Er sandheden blot en social konstruktion?, in Norsk Medietidsskrift, 2000 nr.2. • Vigtighed: ’Hvis det alligevel på forhånd er udelukket at man skulle kunne nå frem til nogen form for sandfærdig skildring af virkeligheden, hvorfor skal man så anstrenge sig med stofsamling, analyse, dokumentation osv.?’

19. Ekstra: Socialkonstruktionismen • Ontologi: • Anti-essentialisme (der findes ingen virkelighed = der findes kun de virkeligheder vi italesætter, og de kan ikke bekræftes som objektive virkeligheder) • Vs. Alt hvad vi kan referere til og tale om eksisterer – men ikke på samme måde (mr. Pickwick og mr. Blair).

20. Ekstra: Socialkonstruktionisme • Epistemologi / erkendelsesteori: • En selvmodsigelse: ’objektiv viden er en umulighed’, fordi viden er forankret i vores sprog og subjekt’ • Men ’viden er noget der hviler på menneskelig oplevelse eller forståelse, og som udtrykkes i sprog og begreber, så hvis dette tænkes bort, kan der ingen viden være’ (Kjørup). • Den socialkonstruktionistiske idé om objektiv viden er absurd og må forkastes (Kjørup).

21. Ekstra: socialkonstruktionisme • Derimod: ’idealet om sandhed må forstås som et ideal der sætter skel inden for området af menneskets ytringer’ (Kjørup)