Thomas Dam, november 2011

1. Let's get lost: Begrebsindviklingogrefleksioner over socialitetens (ud)fordringerisamspilletmellemaktør (-er) og institution Thomas Dam, november 2011 Thomas Dam

2. Konklusion • Socialitet er ikke så meget en egenskab ved subjektet, eller en kompetence der kan trænes og udfoldet, som det er en fordring: • En institutionel pædagogisk fordring • En selvskabelsesfordring • … og alle mellemrummene imellem Thomas Dam

3. Hvorfor fare vild? Promoting Social Skills De rodede mellemrum • Det overordnede mål er at fremme og forbedre sociale kompeten- cer hos elever på 14+ og at forbedre læreres færdigheder i at arbejde med sociale kompetencer • Påpeger sammenhænge mellem social kompetence, identitet, socialitet, læring • Påpeger de normative aspekter af social kompetence. En blandt mange eller hegemonisk socialitet? Thomas Dam

4. De rodede mellemrum

5. Teoretisk justering • At bruge de rodede mellemrum til at pege mulige toninger af begrebet socialitet ud, at udsætte mening, at anskueliggøre subjektets balanceringer i forsøget på at demonstrere passende socialitet • Socialitet er … Thomas Dam

6. Hetero- og etnonormativitet • Fordringer til subjektet om passende måder at positionere sig i det sociale landskab som ’rigtig’ dreng/pige og udpegningen af Den Første og Den Anden i lyset af etnicitet; Vesten og resten. Thomas Dam

7. Hetero- og etnonormativitet • I frikvarteret viser Gülsüm mig Wahid fra niende på eget initiativ (…) Hun peger ham lydløst ud for mig og siger: ’Han er klam’. Wahid står i en gruppe piger fra sin egen klasse. Han snakker hurtigt og gestikulerer ivrigt, mens gruppen omkring ham lytter og griner (…) Han er høj og meget slank. Mine øjne glider over hans lyse affarvede hår, hvor de sorte hår i bunden er begyndt at vokse frem igen, ansigtets høje kindben og store brune øjne. Jeg noterer mig hans elegante gestik. Hans lange ben i knaldrøde bukser. Kæderne omkring håndleddet. Er han klam, tænker jeg? (…) Gülsüm svarer lynhurtigt: (…) ’Se lige hans ben! De er så tynde, og han vokser dem (…) Han er så klam, jeg mener helt vildt’. (Staunæs 2004:13) Thomas Dam

8. Status • Socialitet er … • reflekteret omgang med hetero- og etnonormativiteter Thomas Dam

9. Indlejringslængsel • En præmis i al menneskelig eksistens om fællesskab, om tilhør, om produktion af værdighed Thomas Dam

10. Indlejringslængsel • De mobbede hende Cille, med at hun var fed og alt muligt, og jeg gjorde så ikke noget, og så sagde de: ’nej altså Ronja, du kan ikke gå sammen med os, hvis du ikke gør det samme som os’, og så tænkte jeg ’nå, kan jeg ikke, det var nyt’, fordi nu havde de mobbet hende i et år eller sådan noget og så, og hver gang de gjorde det, og jeg ikke gjorde noget, så blev de ved med at sige det, at jeg skulle altså også sige noget, og til sidst så havde jeg været så meget sammen med dem, at jeg også begyndte at sige noget, sådan helt automatisk. Jeg begyndte at sige det samme som dem, altså bare for ikke at være udenfor. (Kofoed 2009:116) Thomas Dam

11. Status • Socialitet er … • reflekteret omgang med hetero- og etnonormativiteter, • Indlejringslængsel, Thomas Dam

12. Læringsrelaterede diskursive bud: Intersektionalitet • Oprindelighed –ikke-oprindelighed • Tilpas klog – tilpas fræk • Passende hårlængde • Passende påklædning • Den rette maskulinitet (hegemonisk maskulinitet) • Etnicitet • Inklusionsfremmende artefakter: Elektronik, generøsitet etc. • En korrekt læsning af socialt diskursive bud, generelt set. Thomas Dam

13. Læringsrelaterede diskursive bud: Intersektionalitet • Martin: Før vi begyndte i børnehaveklassen har vi alle sammen gået der. Ikke Mark. Han kom først i fjerde kl. Så i starten var vi meget sådan fordi han havde noget rigtig grimt hår (griner). Han havde hår helt herned til • J.: helt til øjenbrynene? • Martin: Ja også hele vejen og så rundt sådan. Rigtig grimt. Så drillede vi ham og i frikvartererne der var han meget ude for… der var han ikke god nok. (…) og så spurgte han engang om han måtte være med til fodbold. Det måtte han godt. • J.: Hvordan holdt han op med at være udenfor? • Martin: (…) det var da han begyndte… at spurgte om han måtte være med til fodbold (Kofoed 2003: 175) Thomas Dam

14. Status • Socialitet er … • reflekteret omgang med hetero- og etnonormativiteter, • indlejringslængsel, • læringsrelaterede diskursive bud, Thomas Dam

15. Selvet • Det flertydige selv: • Diskursernes betydning for barnets Selvforfattelse • Identitet som konstruktion • Identitet er konteksafhænig • Identitet er diskursiv • Identitet som subjektivering • Identitet som ’institutionelt selv’ Thomas Dam

16. Selvet som konstruktion • ’Når andre børn mandag morgen fortalte i klassen, at de i den forgangne weekend havde været på Louisiana, at de selv havde læst sig igennem ’Mis med de blå øjne’, eller at de havde ordnet have eller haft gæster, så opnåede deres virke en form for anerkendelse og fylde i klasseværelset. Men Martins fortællinger om, at han har set set ’mindst 20. videofilm i weekenden’, vækkede ikke den samme anerkendelse. Når Martin fortalte, at han havde været i Givskud Dyrepark, fik det selvfølgelig opmærksomhed, men hvad skulle de sige, når historien sluttede med, at hans far fik et spark i klunkerne af et æsel, så han ikke kunne køre bilen hjem? (Hviid 2004:134) Thomas Dam

17. Status • Socialitet er … • reflekteret omgang med hetero- og etnonormativiteter, • indlejringslængsel, • læringsrelaterede diskursive bud, • selvfordringer, det institutionelle selv og selvteknologier Thomas Dam

18. Nye pædagogiske fordringer • Nye diffuse teknologier på spil – det formelle og det uformelle. • Når kongen er død… bliver børn fra middelklassen de nye herskere. Retoriske evner – ikke nødvendigvis faglige kompetencer. • Gruppen som selvteknologi: når gruppearbejdet er en fordring, skaber det særlige subjektiveringer. • Konsumentpædagogik: eleven er konsumenten og alle ’rum’ er hans supermarked: Timerne, frikvartererne, fritiden: Kynisme Solidaritet (toget fra Roskilde til Kbh. og hvordan er det lige med gruppedannelsen i idræt?). • Den symbolske kapital: I hvor høj grad subjektet legemliggør den pæd. dagsorden/kompetence udi selvskabelse i dobbeltkontingensen, karakterer og socialitet. Thomas Dam

19. Nye pædagogiske fordringer:Et eksempel • Buskelundskolen tager nu et spring ind i fremtiden: • Vi skaber en skole der organiserer sig i det, vi kalder ”Nye Fællesskaber” – en skole uden klasser. • Buskelundskolens nye organisering tilbyder børnene en større palet og forskellighed i hverdagen. Skolen skal håndtere og formidle en hastigt voksende viden, og danske børn skal rustes til at kunne indgå i samarbejde og relationer med mennesker i alle aldre og af forskelligt køn og herkomst. • skolen må derfor vise børnene en bred vifte af læringsrum, i spændingsfeltet mellem pligt og lyst. • Nye Fællesskaber for forældre : du kan melde dig til en interesse og sammen med en repræsentant for bestyrelsen fordybe jer i drøftelser af et område. • Se mere på: www.buskelundskolen.silkeborg.dk Thomas Dam

20. Nye pædagogiske fordringer. Et eksempel • ’Min egen Bog. Hvert barn har sin egen bog. Heri skriver og tegner barnet det, der optager barnet netop nu. Her samles også resultater, evalueringer og dokumentation for faglig udvikling og læring'. • ’Nye fællesskaber’ betoner samarbejde mm., hvilket også derfor bør indgå som en del af den faglige udvikling. En ny type af socialitet: Barnet skal her kunne gennemskue, hvad det er godt ’at blive optaget af’ og hvordan man skriftliggør en ’passende socialitet’. • Min bog = kristen bekendelsespraksis, pastoralmagten Thomas Dam

21. Nye pædagogiske fordringer. Et eksempel • ’Samtalen mellem primærvoksen og barn er central. samtalen indeholder drøftelser om barnets læring, fremskridt, interesser og forhold til andre børn m.v.' • Læreren er kommunikationsekspert, eleven er novice. Grundlaget for samtalen er bl.a. elevens socialitet: er den af en passende beskaffenhed? Er samtalen demokratisk, er parterne lige? Thomas Dam

22. Status • Socialitet er … • reflekteret omgang med hetero- og etnonormativiteter, • indlejringslængsel, • læringsrelaterede diskursive bud, • selvfordringer, det institutionelle selv og selvteknologier • og er fremkaldt af de nye pædagogiske fordringer Thomas Dam

23. Udgang • Socialitet er rodet • Socialitet er et projekt, der har mange interessenter • Socialitet er et projekt, der handler om at frembringe det ’passende’ • Socialitet er en del af den pædagogiske dagsorden, men ikke en hvilken som helst socialitet Thomas Dam

24. Litteratur • Hviid, P. (2004) Pædagogisk rummelighed og Martins hverdagsliv i skole og SFO. I: Andersen, J. (red.) Den rummelige skole – et fælles ansvar. Kroghs Forlag • Kofoed, J. (2003) Elevpli. Inklusions-eksklusionsprocesser blandt børn i skolen. Ph.d. Afhandling. Institut for pædagogisk psykologi. Danmarks Pædagogiske Universitet • Kofoed, J. (2009) Genkendelser af digital mobning. Freja vs. Ronja vs. Arto vs. Sara vs. Emma … I: Kofoed, J. & Søndergaard, D.M. (red.) Mobning. Sociale processer på afveje. Hans Reitzels Forlag • Staunæs, D. (2004) Køn, etnicitet og skoleliv. Samfundslitteratur Thomas Dam