260 likes | 699 Views
22. Produktionsstyring. Produktionsstrategi. Produktionsfunktionens hovedopgave Omdanne råvarer til færdigvarer: I de rigtige mængder, i rette kvalitet, til rette tid, til lavest mulige omkostninger Produktionsstrategi Udspringer af virksomhedsstrategien, herunder konkurrencestrategi
E N D
22. Produktionsstyring Produktionsstrategi • Produktionsfunktionens hovedopgave • Omdanne råvarer til færdigvarer: • I de rigtige mængder, i rette kvalitet, til rette tid, til lavest mulige omkostninger • Produktionsstrategi • Udspringer af virksomhedsstrategien, herunder konkurrencestrategi • Eksempler på konkurrenceparametres indflydelse:
22. Produktionsstyring Produktionsformer • Produktionsformer • Styk- og projektproduktion • Serieproduktion • Masse- og procesproduktion • Kundetilpasset masseproduktion Produkt- variation Styk- og projekt- produktion Kundetilpasset masseproduktion Serie- produktion Masse- og procesproduktion Produktions- omfang
22. Produktionsstyring Igangsætning af produktionen Ordre Ordre a. Ordrestyret produktion Leve- randører Kunde Produktion Leveringstid Ordre Ordre Ordre b. Lagerstyret produktion Leve- randører Kunde FVL Produktion Leveringstid Ordre Ordre Ordre c. Kombination af ordre- og lagerstyret produktion Leve- randører Kunde RVL Produktion Leveringstid
22. Produktionsstyring Produktionslayout • Produktionslayout • Positionslayout • Funktionslayout • Linjelayout • Gruppelayout • Positionslayout • Flytter materialer, maskiner og arbejdspladser hen til det sted, hvor produktet fremstilles f.eks. bygning af en ny bro • Fordele • Skræddersyes til opgaven • Fleksible enheder • Ulemper • Lange transportafstande for materiale mv. • Involvere mange forskellige fagfolk • Kompliceret styring
22. Produktionsstyring Produktionslayout • Funktionslayout • Samler alle opgaver af samme art på samme sted. Materialer passerer de forskellige arbejdssteder alt efter, hvilken bearbejdning der skal foregå. • Fordele • Høj udnyttelse af kapaciteten f.eks. maskiner • Fleksibilitet • Ikke følsom overfor maskinnedbrud • Let at erstatte medarbejdere ved ferie og sygdom • Ulemper • Flaskehalse og kødannelser – længere gennemløbstid, større kapitalbinding og store transportomkostninger • Kræver planlægning • Ansvaret for produktionsgennemløbet er delt ud på flere afdelinger
22. Produktionsstyring Produktionslayout - funktionslayout 2 1 4 Rå- vare Færdig- vare 3 6 5
22. Produktionsstyring Produktionslayout • Linjelayout • Arbejdspladserne indrettes og forbindes efter det enkelte produkt. Hvert produkt har sin egen bestemte produktionslinje. • Fordele • Høj produktivitet og kort gennemløbstid • Lille kapitalbinding i lagre • Ansvaret samlet hos lederen af den pågældende linje • Ulemper • Investeres i flere maskiner mv. • Rutinepræget arbejde • Sårbar overfor nedbrud • Ufleksibelt
22. Produktionsstyring Produktionslayout - linjelayout 1 2 3 4 5A 6A Rå- vare Færdig- vare 1 2 3 4 5B 6B
22. Produktionsstyring Produktionslayout • Gruppelayout • Kombination af funktionslayout og linjelayout. En eller flere grupper af medarbejdere står for fremstillingen af et eller flere produkter • Fordele • Jobudvidelse og jobberigelse medfører øget motivation og ansvarsfølelse • Fleksibelt og let at overskue • Korte transportafstande og gennemløbstider • Ulemper • Ikke alle er indstillet på at påtage sig et kollektivt ansvar • Svært at bruge individuelle aflønningsformer som f.eks. akkord.
22. Produktionsstyring Produktionslayout - gruppelayout Rå- vare 1 2 3 Færdig- vare 6 5 4
22. Produktionsstyring Produktionsstyringssystemer • Produktionsstyringssystemer • MRP I (Materials Requirements Planning) • Prognosestyret • MRP II (Manufacturing Ressource Planning • Prognosestyret • JIT (Just in time) • Ordrestyret
22. Produktionsstyring Produktionsstyringssystemer • MRP I • Formål • Styring af materialer og komponenter • Systemet kan beregne • Hvilke materialer og komponenter man skal bruge • Hvor mange materialer og komponenter man skal bruge af hver slags • Hvornår man skal bruge de forskellige materialer og komponenter • Fordele • Forbedre leveringsevnen • Begrænset kapitalbinding • Godt grundlag for kapacitetsstyring • Ulemper • Manglende fleksibilitet • Kræver stor datadisciplin
22. Produktionsstyring Produktionsstyringssystemer - MRP I Kunde- ordre Salgs- prognose Produktionsplan Styk- lister Bruttobehov Lager- behold- ninger Plan- lagte ordrer Nettobehov Indkøbs- ordrer Produk- tions- ordrer
22. Produktionsstyring Produktionsstyringssystemer • MRP II • Videreudvikling af MRP I • Koordinere materialeplanlægningen med planlægningen af kapacitetsudnyttelsen på afdelinger, maskiner og arbejdssteder • Sikre en optimal kapacitetsudnyttelse
22. Produktionsstyring Produktionsstyringssystemer - MRP II Kunde- ordre Salgs- prognose Nye produk- ter Hovedplanlægning Styk- lister Opera- tions- struktur Materiale- styring Kapacitets- styring Lager- behold- ninger Reali- stisk Nej Ja Indkøbs- ordrer Produk- tions- ordrer
22. Produktionsstyring Optimal seriestørrelse • Omstillingsomkostninger • Løn- og maskinomkostninger, rengøring af arbejdspladsen samt prøvekøring af maskinerne • Lageromkostninger • Rente af investeret kapital • Løn til lagerpersonale, lokaleomkostninger samt svind • Optimal seriestørrelse • Den mængde, hvor summen af omstillingsomkostninger og lageromkostninger pr. år er lavest.
22. Produktionsstyring Optimal seriestørrelse Lageret tømmes i løbet af de næste 150 dage ( 9.000 stk. : 60 stk. pr. dag) Der produceres 12.000 stk. pr. serie. Produktionstiden er 50 dage (12.000/240). I løbet af de 50 dage er brugt 50 x 60 (12.000/200) = 3.000 stk. Derfor er lageret på 9.000 stk. (12.000 stk. - 3.000 stk.) Der produceres 6.000 stk. pr. serie. Produktionstiden er 25 dage (6.000/240). I løbet af de 25 dage er brugt 25 x 60 (12.000/200) = 1.500 stk. Derfor er lageret på 4.500 stk. (6.000 stk. - 1.500 stk.) Lageret tømmes i løbet af de næste 75 dage ( 4.500 stk. : 60 stk. pr. dag) Eksempel: Årligt salg (forbrug) Variable enhedsomkostninger (VE) Omstillingsomkostninger pr. serie Lageromkostninger i procent af gennemsnitslagerets værdi Produktionskapacitet 240 stk. x 200 dage 12.000 stk. Kr. 10 Kr. 1.000 20% 48.000 stk. Lagerstørrelse i 1.000 stk. Lagerstørrelse i 1.000 stk. 10 Maksimumlager = 9.000 stk. (12.000 stk. x 0,75) 10 8 8 Maksimumlager = 4.500 stk. (6.000 stk. x 0,75) 6 6 Gennemsnits lager = 4.500 stk. Gennemsnits lager = 2.250 stk. 4 4 2 2 0 Dage 0 Dage 50 200 25 100 125 200 1 serie pr. år 2 serier pr. år f p (1 - ) = (1 - 12.000 48.000 ) = 0,75 Lagerstigningstakt =
22. Produktionsstyring Optimal seriestørrelse - tabelløsning Eksempel: Årligt salg (forbrug) Variable enhedsomkostninger (VE) Omstillingsomkostninger pr. serie Lageromkostninger i procent af gennemsnitslagerets værdi Produktionskapacitet 240 stk. x 200 dage 12.000 stk. Kr. 10 Kr. 1.000 20% 48.000 stk. Gennemsnitslager i kr. = Gennemsnitslager i stk = Omstillingsomkostninger = Seriestørrelse i stk. = Lageromkostninger = 20% af gennemsnitslagerets værdi Årligt forbrug : antal serier pr. år Gennemsnitslager i stk. x 10 Seriestørrelse : 2 x (1- (12.000/48.000)) Antal serier pr. år x 1.000 12.000 6.000 4.000 3.000 2.400 2.000 4.500 2.250 1.500 1.125 900 750 45.000 22.500 15.000 11.250 9.000 7.500 9.000 4.500 3.000 2.250 1.800 1.500 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 10.000 6.500 6.000 6.250 6.800 7.500
22. Produktionsstyring Optimal seriestørrelse - tabelløsning Eksempel: Årligt salg (forbrug) Variable enhedsomkostninger (VE) Omstillingsomkostninger pr. serie Lageromkostninger i procent af gennemsnitslagerets værdi Produktionskapacitet 240 stk. x 200 dage 12.000 stk. Kr. 10 Kr. 1.000 20% 48.000 stk. kr. 12.000 10.000 Lageromkostninger 8.000 6.000 4.000 2.000 Seriestørrelse 2.000 4.000 6.000 8.000 10.000 12.000
22. Produktionsstyring Optimal seriestørrelse - matematisk løsning • Wilsons formel • Forudsætninger • Jævnt fordelt salg (ingen sæsonudsving) og produktion • Konstante omstillingsomkostninger (uafhængig af seriestørrelse) • Konstante VE (ingen kvantumsrabat ved indkøb af råvarer) • Proportionale lageromkostninger 2 x F x O . P x R x (1-f/p) Optimal seriestørrelse Q =
22. Produktionsstyring Optimal seriestørrelse - matematisk løsning Eksempel: Årligt salg (forbrug) Variable enhedsomkostninger (VE) Omstillingsomkostninger pr. serie Lageromkostninger i procent af gennemsnitslagerets værdi Produktionskapacitet 240 stk. x 200 dage 12.000 stk. Kr. 10 Kr. 1.000 20% 48.000 stk. 2 x 12.000 x 1.000 10 x 0,2 x (1-12/48) 2 x F x O . P x R x (1-f/P) = 4.000 stk. Optimal indkøbsstørrelse Q = = Optimal antal serier = Årligt forbrug Q 12.0000 4.000 = = 3 4.000 x 0,75 x 10 x 0,15 2 = kr. 3.000 Lageromkostninger = Q x (1-f/p) X VE x lagerrente 2 = Omstillingsomkostninger = Årligt forbrug x omstillingsomk. Q 12.000 x 1.000 4.000 = kr. 3.000 = I alt = kr. 6.000
22. Produktionsstyring Produktionsstyringssystemer • Just in Time - JIT • Formål • Producere varerne • I det nødvendige antal • I den rigtige kvalitet • I rette tid • Systemet er især udviklet med henblik på at • Tilpasse produktionen til ændringer i efterspørgslen • Reducere varelagrene • Idealmål for JIT: • Intet spild/Ingen lagre/Ingen fejl/Ingen maskinnedbrud • Ingen omstillingstid (SMED) • Kort leveringstid/seriestørrelse på 1 stk.
22. Produktionsstyring Produktionsstyring – Push og Pull A. Push- princippet Planlægningsafdeling Afkortning og høvlning Boring Pudsning MVL MVL MVL B. Pull- princippet Afkortning og høvlning Boring Pudsning Materialestrøm Informationsstrøm
22. Produktionsstyring Produktionsstyringssystemer Sammenligning mellem typiske MRP- og JIT-systemer
22. Produktionsstyring Produktionsstyringssystemer