Kronologi

1. Kronologi Fra Antik til Pop Art

2. Perioden op til 1400 - skulptur • Marmor eller bronze • Menneskefiguren som motiv - atleter • Kontraposto – dynamisk ligevægt • Ophøjet ro – ingen følelsesudtryk • Udtryk for frihed, glæde ved nuet, demokratiet som styreform • Antikken kaldes perioden fra 750-476 f.v.t. i Grækenland og Rom • Høj grad af naturalisme i menneske-fremstillingen • Dog i idealiseret form = gud

3. Myron: Diskoskasteren - ca. 450 f. kr. Polyklet: Spydbæreren – ca 450

4. Akropolis i Athen (447-432 f.v.t.) • Doriske marmorsøjler omkring det største rum, der indeholdt en kæmpestatue af gudinden Athene. Taget har trekantgavle • Det er et tempel, en helligdom, for Athene. Ofringer og tilbedelse af gudinden. Rundt omkring ligger mindre templer. • Sejrsmonument • Matematisk præcision • Harmoni, regelmæssighed, Arkitektur i antikken

5. RenæssanceCa.1400 og 1500-tallet • Antikkens genfødsel • Opdagelsen af centralperspektivet • Religiøse  verdslige motiver, portrætter • Humanismens ånd, interesse for mennesket  Vægt på naturtro menneskeskildring • Ro og harmoni i billedopbygning • Michelangelo, Leonardo da Vinci Michelangelo, Den hellige familie, 1503-06

6. Michelangelo: David, 1501-04Klassisk roKontrapostoNøgenhedNaturalismeMenneskelighedFrihedssymbol

7. Barok: 1600-tallet • Italien: Den katolske kirke • Pragt, følelser, svulmende former og bevægelser • Dramatiske højdepunkter i fx religiøse motiver • Clair-obscure: lys-mørke kontrast • Slyngede linier, kurver, dynamisk komposition • OBS: mere afdæmpet i Holland: Borgerlig kultur, hverdagsskildringer • Rubens, Rembrandt, Vermeer Jan Vermeer, 1665-67 Rubens, Bortførelsen af Leukippos’ døtre, 1617

8. Perioden efter 1750:Romantik 1750-1850 • Harmonisk komposition og farveholdning - varm • Idealisering af menneske og natur Realisme 1840-1880 • Tiden omkring den industrielle revolution og 1848-rev. • Naturalistisk gengivelse af naturen, friluftsmaleri • Nøgtern virkelighedsgengivelse som ”øjenåbner” for virkeligheden  realisme • Motiver fra dagligdagen, arbejdet, uden forskønnelse og idyl • Social stillingtagen og kritik • Millet, van Gogh Van Gogh: Kartoffelspiserne, 1885

9. Impressionisme1860-1900 • Paris bliver moderne storby • Indtryk! • Motiver i naturen, storbymylder, samtiden • Realister, men ikke politiske • Lysfyldt friluftsmaleri • Luft og atmosfære skildres med lys og farve, farvede skygger • Uden omrids, detaljer forsvinder, rene farver i løse penselstrøg, skitsepræg • Inspiration fra foto i beskæring, øjebliksbilleder • Degas, Monet, Renoir, Manet, (Skagensmalerne) Monet, Sunrise, 1874

10. Symbolisme1880-1900 • Afstand fra naturalisme, ydre virkelighed og objektivitet • Motiver ofte religiøse eller mytiske, død og tungsind • Det indre, følelser, sjæl, angst, drømme, det alment menneskelige • Stillestående liv, fortættet stemning, isolerede mennesker • Ingen fælles stil; kontrastrige rene farver / gråtoner • Banebrydere for ekspressionisme • Munch Edvard Munch: Selvportræt med cigaret

11. EkspressionismeCa.1900-1920 • Modernitet, dynamik • Udtryk for malerens ”jeg” • Motiver fra både natur og storby, subjektivt udtrykt • Ensomhed, angst og fremmedgjorthed • Sjælelige processer, psykiske tilstande, følelsesmæssige udbrud • Stærke, voldsomme farver, kontraster, kraftig penselføring • Optrukne konturlinier, forenklet form, store farveflader •  Mod abstraktion • Munch, Nolde, Emil Nolde: Dansen omkring guldkalven, 1919

12. Kubisme1907-1925 • Splittet, krakeleret verdensbillede i industrisamfund • Motiver i natur, masker, mennesker, stilleben • Geometriske figurer, grundformer • Gengivelse af bevægelse eller flere sider af motivet på én gang • Male det man ved om ting, frem for det man ser • Rum er ikke-perspektivisk, overlappende flader • Jordfarver. Collage introduceres • Picasso, Braque, Lundstrøm, Giersing Picasso,, Portræt af Dora Maar,1937

13. Futurisme 1910-1920 • Tekniske fornyelser, maskinalder • Begejstring for teknik, fremskridtstro • Fartens skønhed, motiverne er bevægelse i sig selv, mennesker, dyr, byliv, maskiner • Dynamisk komposition, flimrende bevægelse, billedflade i facetlignende fragmenter Jais Nielsen: Afgang, 1918

14. Surrealisme1924-1945 • ”Over-virkelighed” • Motiver fra det ubevidste, drøm, instinkt. Freud: Male id’et, det fortrængte • Drømmeagtige universer eller golde, øde landskaber • Chokerende sammenstillinger af realistiske enkeltelementer • Erotiske motiver og kritik af den borgerlige undertrykkelse af seksualitet • Naturalistisk tegning, farve, skygge, perspektiv • Præcise detaljer • Dali, Freddie Salvador Dale: Soft Selfportrait Freddie: Verdenskrigens faldne,

15. Efter 2.verdenskrig søges en ny begyndelse. Kold krig, angst, Hiroshima • Figurativt maleri belastet af nazismens (mis)brug • Abstrakt maleri passer sig for et frit vesten • Abstrakt kunst dominerer efter 1950 • Kunstneren er fri for æstetiske konventioner, mønstre, regler • Beskueren læser sin egen tolkning ind i billedet, bliver tvunget til at tænke over sig selv og sin verden • Også skulptur – rene former Abstrakt kunst - CobraFra 1945 fx Asger Jorn: Det store relief og ”Den lange rejse” på ÅSG

16. Asger Jorn: Det store relief, 1958 Per Kirkeby: Mild Vinter II (1989)

17. Philip Pearlstein: Mr. Og Mrs. Edmund Pillsbury, 1973 Fotografisk lighed: afslørende Ofte kølig og saglig i farvevalg og rum Naturalistisk, men med ekstremt billedudsnit og disharmonisk komposition Michael Bevilacqua, Zero, 2002 Motiver fra massemedierne og forbrugersamfundet Tegneseriestil Kunsten til folkBanal, Ikke ophøjet stilMange og klare farver Umiddelbart glad og ukritisk Fotorealisme og Popkunst

18. Samtidskunst - 2000 → Postmodernismenbruges om perioden efter modernismen i 1900-tallet Relationel æstetikfx installationer, hvor beskueren interagerer med kunstværket, Felix GonzalezTorres portræt af Ross og værkerne på ENTER ACTION, Guldfisk i blender Vigtigt er forholdet mellem værk og tilskuer. Værket eksisterer først/især, når tilskueren tager aktivt del i det Samfundsmæssige og politiske emner Street Art: Søren Bencke/Papfar Huskmitnavn • Udspiller sig i det offentlige rum – ikke på museer og gallerier • Også en slags relationel æstetik • Relationen mellem værk og beskuer er central