Idrætten og kommunerne Thomas Bach SVØM 130908

1. Idrætten og kommunerneThomas BachSVØM130908

2. Kommunale udviklingstendenser Større og mere professionelle kommuner. Øget decentralisering på foreningsområdet. Større fokus på foreningernes output. Fokus på brugere/borgere

3. Større og mere professionelle kommuner • Større afstand mellem politikere/forvaltning og foreningsledere • Konkurrence mellem flere centre i samme kommune • Mundtlige og underforståede aftaler afløses af skriftlighed og dokumentation • Lokalt bestemte og historisk betingede støtteordninger afløses af harmonisering • Fra halvdags kontormedarbejdere til professionelle konsulenter

4. Øget decentralisering på foreningsområdet • Fra centralt fastsatte regler (fx 5% og FOU) til kommunal selvbestemmelse • Kamp om midlerne med andre områder – uden lov i ryggen • Den lokale kulturkamp forstærkes • Vanskeligere rådgivning fra centralt til lokalt hold • Lokal prioritering af rammevilkår for foreningerne

5. Større fokus på foreningernes output • Fra ’det er godt i sig selv’ til ’hvad får vi for pengene’ • Målrettede tilskud til specifikke opgaver • Større krav om dokumentation • Instrumentalisering ift. Integration, sundhed, miljø osv. • Professionalisering, flere kunder i butikken og nye aktiviteter eller cuttet forbindelse til det offentlige

6. Fokus på brugere/borgere • Per Olsen • 64 – efterløn • Fodboldformand • Vinklub • Spansk og EDB • Annie Olsen • 61 – overassist. • - Motionsven • Stavgang • Sangkor og spansk Mette Højrup Høgh 41 – teamleder - Skolebest. - Lidt fitness • Morten Høgh • 44 – butikschef • Stadig håndbold • Cykler • Badmintonleder Mikkel Højrup 16 – 10. kl. - Elitefodbold - Ungdomsklub Mia Højrup 18 – 3.g. - Badminton (lige stoppet som træner) - Arbejder på cafe • Mathias Højrup Høgh • 10 – 4. kl. • - Badminton • Jolle • Spejder • Guitar Marie Høgh Hansen 15 – 9. kl. - Har gået til basket - Arbejder og går i fitnesscenter

7. Mette og Morten • Tilfredse, stressede lønarbejdere i (u)balance mellem fritidsliv og arbejdsliv • Familie og arbejde stiller krav om fleksibilitet og engagement • Forventning om konstant læring og kompetenceudvikling • Ramt af friværdi, skattestop og nye velværelser

8. Forventninger til fritidslivet • Indgår i fleksibel planlægning sammen med familie og arbejdsliv (tilgængelighed og tidsuafhængighed) • Giver værdi i fortællingen om det gode liv (engagement i egne børn, livsstilskurser og overskudshandlinger) • Store krav til faciliteter, kvalitet og service (veloplyst fritidsforbrug, betaler gerne, skal have noget for pengene)

9. Børn og unge • Mange valgmuligheder – egne valg/eget ansvar Det største problem // udfordring i dit liv lige nu er… ’skolen og tanken om, at jeg i en alder af 16 år skal bestemme, hvad jeg vil resten af mit liv’ Fie 16 år (Det normale ungdomsliv, CeFU) • Kvalitetsbevidste ønskebørn uden tid men med mange penge – vant til medbestemmelse og individuelle løsninger

10. Unges forbrug

11. Hvad laver du typisk i løbet af en uge?

12. Tidsforbrug 13-18 årHverdag Medier: TV 133 min* Video (lej/køb) 121min** Radio 82 min** Læse (serier,bøger,mag) 40 min* Internet 59 min** • Andet: • Spille pc/playstation 131 min** • Bruge pc (skole/andet) 114 min • Hjælpe til 39 min* • Være med venner 182 min** • Dyrke sport 99 min** • Lave lektier 70 min* • SFO/Ungd.skole 128 min • Arbejde 168 min** * Piger over GNS ** Drenge over GNS

13. Forventninger til fritidslivet • Kan skrives ind i min fremtidsplan – kompetencer, identitet, oplevelser • Tager højde for min livssituation – tid og sted • Engagerende fællesskab – socialt og sundt • At jeg kan vælge noget andet – idræt, fritidsjob, uddannelse, venner, kæreste

14. Fælles udfordringer for fritidslivet • Konkurrenceudsat med krav om relevante valgmuligheder med kvalitet • Skal være let tilgængelige og kunne tilrette-lægges fleksibelt afhængigt af livssituation • Skal give mening, fællesskab og individuel tilfredsstillelse på én gang

15. Fremtidens foreningsliv i kommunerne • Målstyring – resultatkontrakter, professionalisering, frit valg, serviceharmonisering, skattestop og partnerskaber med private, organisationer, øvrige kommuner mv. • Ny, helhedsorienteret politikformulering – sundhed og forebyggelse, vækst og udvikling, børn, unge og ældre, integration, uddannelse til alle osv. • Branding – internt: identitetsdannende, fællesskab i nye kommuner og eksternt: ’komme på landkortet’, tiltrække borgere, virksomheder og turister

16. Foreningslogik eller kommunelogik Autonomt tilskudsområde Tillid og anerkendelse Frivillighed Egenværdi Foreningsmonopol ’Sig-selv-nok’ Folkeoplysning Foreningen/medlemmerne Ring til en ’en halvdags’ Selvstændig tilrettelæggelse Fast plads i den kommunale bevidsthed Målstyret opgaveløser Resultatkontrakter Social kapital Nytteværdi Mange leverandører Partnerskab Kompetenceudvikling Borgerne/de aktive Formaliserede fora med fuldtidsprofessionelle Del af frit valgs strategi Nye opgaver og aktører

17. Helhedsorienteret politikformulering • Sundhed og forebyggelse • Vækst og udvikling • Børn og unge • Integration • Uddannelse til alle • Miljø og bæredygtighed • Ungdomspolitik

18. Oplevelsesøkonomi Eventstrategi Performancemåling Vækstpolitik Professionalisering Elitekommune Fra kultur og fritid til event og branding

19. …men også… • Assens – mulighedernes land • Kendt for natur, kunst og kultur ud over naturligvis Amanda • Syddanmark - en legende og lærende region • Svendborg – Danmarks smukkeste mødested • Vejle – skal kunne ses fra månen • At lege er at leve

20. DIF i kommunerne Har etableret ca. 70 idrætsråd Har strategisk besøgt de største kommuner og (næsten) alle 98 Udpeger særlige satsningskommuner Budskaber: sundhed, partnerskaber, elite og faciliteter Etablerer lokale projekter fx ’idræt og sundhed for hele familien’, idrætsbørnehaver og lederakademi Monitorering af kommunernes idrætspolitik Uddeler lokale lederpriser, fejrer danmarksmestre og årets idrætskommune Forsøger at lære af den kommercielle sektor (elite: a/s’er og bredde: fitness)

21. DGI i kommunerne • Spiller sig meget aktivt på banen ift. sundhed og faciliteter • Byder sig til med uddannelse, partnerskaber (også med andre organisationer) og rådgivning • Etablerer lokale projekter fx idræts-SFO’er, ’Børn og unge i bevægelse’ og ’Gang i Danmark’ • Har udsendt samlet bud på en fremtidig kommunal kultur- og fritidspolitik • Placerer 16 DGI-/idrættens huse • Satser på at komme ind i de store byer