Holder det? NJK panelets svar og det nordjyske arbejdsmarked

1. Holder det?NJK panelets svarog det nordjyske arbejdsmarked NJK Konference 1/6-2012 Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet jrh@business.aau.dk

2. Spørgsmåleter: • Når Nordjysk Konkjunkturbarometer rapporterer et nettotal på hvad betyder det så ‘i virkeligheden’? • Betyder det noget som helst?(Ekstern validering) • Jeg kommer ikke ind på intern validering • Dvs. om virksomhedernes rapporterede faktiske udvikling stemmer overens med deres forventninger fra sidst Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet

3. To slags data • NJK panelet: • Spørgeskema • Kvartalsvis stikprøve • Integreret Database for Arbejdsmarkedsforskning (IDA) • Longitudinel registerdata • Detaljeret information om alle beskæftigede personer, deres arbejdssted og deres arbejdsgiver • Årlig. Data henviser til sidste uge af november • Hvordan kan disse sammenlignes? Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet

4. Hvad kan sammenlignes? • Virksomheder spørges til mange ting i NJK: • Ordreindgang • Produktion • Eksport • Beskæftigelse • Osv • IDA indeholder information om mange af disse, men: • Generelt på arbejdsgiver, ikke arbejdssted, niveau • Vi ved ikke hvilke(t) arbejdssted(er) under arbejdsgiveren, der står for produktionen, eksporten mv. Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet

5. Undtagelse: beskæftigelse • I IDA kan vi se hvor folks arbejdsplads har adresse. • Og vi kan endda se antal årsværk præsteret ved hvert enkelt arbejdssted. • Derfor arbejder vi med to beskæftigelsesmål: • Årsværk • Gennemsnit af november-beskæftigelse for indeværende og forrige år • (formentlig et bedre estimat for gennemsnitlig beskæftigelse i indeværende år end indeværende års november-beskæftigelse) Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet

6. Beskæftigelseibarometret • Virksomhederne spørges en gang ikvartalet: • ‘‘Hvordan har udviklingen været i Deres virksomheds beskæftigelse i iforholdtil’’ • ‘‘Hvordan forventer De, at udviklingen vil være i Deres virksomheds beskæftigelse i iforholdtil?’’ • Dette omregnes til en årlig værdi ved at tage gennesnittet over kvartalerne. Dvs at det årlige nettotal for år er beregnet som: Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet

7. Problemer • IDA løber fra 1980 og frem men vi har p.t. kun adgang til og med 2008 • Barometret løber fra 1998 og frem • Men: • 1998: kun 2 kvartaler • 2004, 2005, 2006: kun 3 kvartaler • 2007, 2008: årlige data fra 4. kvartal • De årlige data anvendes på lige fod med det resterende • I tilfælde med færre end 4 kvartaler af data beregnes det årlige nettotal som gennemsnit af de tilgængelig kvartaler. • Det bliver dermed nødvendigt at justere barometrets tal for sæsoneffekter Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet

8. Sæsoneffekter • Fra hver tidsserie fratrækkes det gennemsnitlige sæsonudsving (i forhold til middelværdien, ). • er det gennemsnitlige sæsonudsving for kvartal , for hvilket der er observationer af nettotal : • Den sæsonjusteredeværdiafnettotalleterdermed: • Hvis, for eksempel, nettotalleti 2. kvartaligennemsniter 10 over detgennemsnitligenettotal, såfratrækkes 10 fraalleobservationer for 2. kvartal Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet

9. Udviklingen i barometrets nettotal forden nordjyske beskæftigelse Note: Bortset fra 2007-8 er nettotallene konstrueret som gennemsnit af sæsonkorrigerede tal for tilgængelig kvartaler. Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet

10. Hvadså med IDA? • Vi kender kommunen for hvert arbejdssted så vi kan relativt nemt tælle antal beskæftigelse og årsværk. • Dog har ikke alle beskæftigede fast arbejdssted. Disser personer er henført til deres bopælskommune. • De udgør 15-20% af beskæftigelsen i et givent år og har typisk branchekode i landbruget eller service erhverv som rengøring. • Årsværk er anslået af Danmarks Statistik ud fra data fra Skat. • Jo ældre end årgang af IDA, jo færre arbejdssteder har data for årsværk. • 2008: ca. 90%. 1996: ca. 86%. Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet

11. Udviklingen i november-beskæftigelse og årsværk i for barometrets dækningsområde. Ændring i procent: Note: November-beskæftigelse er simpelt gennemsnit af indeværende og forrige år Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet

12. Krydsplot 1: Procentvis vækst i november-beskæftigelse Hældningener 0.062 med standardfejl 0.020 og p-værdi 0.012. Forklaringsgradener 0.522 Årligtnettotal for beskæftigelsen Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet

13. Krydsplot 2: Procentvis vækst i årsværk Hældningener 0.068 med standardfejl 0.022 og p-værdi 0.014. Forklaringsgradener 0.509 Årligtnettotal for beskæftigelsen Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet

14. Lavere aggregeringsniveau • Korrelationen mellem barometret og IDA ser ud til at være en konsekvens af kun to observationer: • de to år med høj vækst, 2006 og 2007 • Det er nødvendigt med mere data • barometret opgøres også på mere disaggregerede niveauer: • Industri • Størrelsesklasse • Område (den letteste at følge i IDA) Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet

15. Områder • Barometretopgøresp.t. for 7 områder: • Frederikshavn • Hjørring • Brønderslev • Aalborg • Vesthimmerland • Mariager • Thisted • Thisteder dog folholdsvisnyibarometret, og vi kanderfor kun anvende de andre 6 områder Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet

16. Områder • I IDA har vi kommuner, og de gamle kan lægges sammen til de nye. • NJK er baseret på beskæftigelsesregioner som følger postnumre. • Konsekvensen er, at områdegrænserne i IDA ikke helt følger grænserne i NJK • Områderne svarer til de nye kommuner. Dog er: • Læsø under Frederikshavn • Rebild og Jammerbugt under Aalborg Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet

17. Paneldata • Førhavde vi en tidsserie med 11 observationer (1998-2008) • Nu har vi et panel med 66 observationer: Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet

18. Panelresultater (1) • Vi har estimeret den marginale effekt af nettotal for den faktiske udvikling i beskæftigelsen på den procentvise ændring i beskæftigelsen: Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet

19. Panelresultater (2) • Med data over tid er man ofte nødt til at forudsætte, at serien har faste egenskaber over tid • Det har vores serier sikkert ikke (jf. tidligere grafer) • Men vi kan ikke teste det pga. det begrænsede antal observationer • Ofte kan problemer dog løses ved at omskrive modellen til differencer • Koster et år (6 observation) men fjerner samtidig område-effekter Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet

20. Hvad med forventninger? • Virksomhederspørgesogsåtilderesforventningertilfølgendekvartal (år) • Hvordankorrelererforventningertildetkommendeår med den nordjyskebeskæftigelseidetkommendeår? • Mister 6 observationer da vi ikkehar IDA for 2009 Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet

21. Forventninger: • Mønstret i resultaterne er meget lig det mønster, som vi observerede for faktisk udvikling Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet

22. Konklusioner • Nettotallene baseret på Nordjysk Konjunkturbarometer giver et udmærket billede af den statistiske udvikling. • Her undersøgt ved beskæftigelsen • Ved større udsving (2006 og 2007) er sammenhængen stærkest. • Forventningerne rapporteret af panelets medlemmer stemmer udmærket overens med den fremtidige regionale udvikling • Her undersøgt ved beskæftigelsen Jacob Rubæk Holm, Aalborg Universitet