Billede:NASA earth energy budget.gif

1. Jord energiens kredsløb Skitse af CO2’s funktion i atmosfæren • Solarkonstanten (Målt uden • for jordens atmosfære, vinkelret • på strålingsretningen) = 1.350 W/m2. • Global solindstråling i Danmark på • vandret flade: ca. 1.000 kWh/m2. pr. år • Solindstråling i Danmark på flade med 45° • mod syd: ca. 1.200 kWh/m2. pr. år Billede:NASA earth energy budget.gif http://da.wikipedia.org/wiki/Solindstr%C3%A5ling http://da.wikipedia.org/wiki/Billede:NASA_earth_energy_budget.gif

2. Biologisk kulstofkredsløb

3. Afgørende • Autotrofe organismer • Fotosyntese • Respiration • Balance • Nordlige halvkugle – lav – sidst på året

4. Geokemisk kulstofkredsløb • Transport af C ml. jord, luft og vand. • Langsom omsætning.

5. Geokemisk kulstofkredsløb: • CO2 opl. i vand og danner kulsyre: • Kulsyren reagerer med karbonater: • Silikater nedbrydes i kontakt med vand og CO2: • Optages af mikroorganismer. • Kemiske reaktioner går den modsatte vej. • CO2 konstant i atm. når karbonater gendannes : • CO2 fjernes fra atm. når silikater gendannes:

6. CO2 i tal: • 3 De tre kulstof puljer • Jord lagerne 1.500mia tons kulstof • Oceanernes dybe lag 36.000mia tons kulstof • Klippernes kalksten 75mia tons kulstof CO2 i atmosfæren: • 0,037% (370 ppm)

7. Naturlig CO2 svingning • aldrig over 300 • CO2 stigning sidste 600 år • Nået 370 • Atmosfærens indhold af kulstof 13 • Fossil brændstof indeholder procentvis mere kulstof 12 Normal kulstof balance

8. Fremtids scenarier I scenariet med det mindste udslip regnes med en verdensbefolkning i år 2100 på 6,4 milliarder, en økonomisk vækst på 1,2% og en reduktion i omkostningerne ved kernekraft. Ved det største udslip er tallene 11,3 milliarder, 3% og kernekraft udfases. Det er kun den allerstørste - og måske urealistiske reduktion - som giver en stabilisering i mængden af kuldioxid. IPPC 1998. En stigning i Jordens temperatur vil betyde at vandstanden i Verdens have stiger. IPCC 1998.

9. CO2 – deponering Forskellige alternative til afskaffelse af CO2 efter brænding • Vaskning af CO2 • CO2 deponering i naturen • CO2 deponering i undergrunden

10. Udvending af CO2 1) Brug a kautisk soda NaOH til at få Na2CO3 som bruger CO2 i luften 2) Mekanisk komprimering hvor luften bliver kølet ned til CO2’en er flydende.

11. Vaskning af CO2 Formål: opsamle CO2 i atmosfæren og begrave det i undergrunden. CO2 + 2 NaOH Na2CO3 + H2O kuldioxid + kaustisk soda  natriumkarbonat og vand Bundfældet i kalk for at danne CaCO3 (kalksten) Varmet op og CO2 frigives og kan opbevares for evigt. Vil udlede 1 kulstofatom i atmosfæren hver gang teknikken opsamler 4 kulstofatomer

12. Deponering i naturen • Deponering i gamle oliekilder eller underjordiske hulrum, naturen og teknologien vil derefter løse problemet. Fordele • Nem og simpel metode • En midlertidig løsning til når vi får opbrugt vores large. Ulemper • Mulighed for udslip tilbage til atmosfæren • Dyrt

13. Lagring i undergrunden

14. Deponering i træer Købe nyt skovareal for mængden af CO2 man forurener (200 kr. pr ton CO2) Fordele • Meget miljøvenlig. • Billigt og simpelt. Ulemper • Det tager lang tid og tager masser af dyrebar plads.

15. Fotoelektriske effekt  metal, elektromagnetisk stråling  elektroner halvledermateriale Skaber vekselstrøm vha. induktion Udnytter ca. 40 % af den indstrålede energi Mette, Isabella, Maria og Lotte 2.c Solceller og vindmøller

16. Bølgeenergi Tidevandsenergi turbine Vandmølle Transducer Mette, Isabella, Maria og Lotte 2.c Vandenergi

17. Elektrolyse Brændselscelle Metalhydrid + vand Tryk Flydende Brintpillen Mette, Isabella, Maria og Lotte 2.c Brint

18. Mette, Isabella, Maria og Lotte 2.c Atomkraft (kernekraft) • Bygger på: • Fission • Fusion • Kernereaktionen • Er den centrale komponent i et kernekraftværk. Dette er stedet hvor der udvindes energi via fission eller fusion.

19. Energien frigives i form af: • Varme • Ioniserende stråling • Affald • Kerneaffald • Kan genanvendes igennem oparbejdningsanlæg, udnyttes i forbindelse med produktion af kernevåben eller deponeres • Skal håndteres forsigtig da det er enormt radioaktivt

20. Biomasse rådner Bakterier Temp. 38 °C Reguleret surhedsgrad Anaerobe forhold Metan er 21 værre ved drivhuseffekten end kuldioxid Mette, Isabella, Maria og Lotte 2.c Biogas

21. Fældning af regnskoven Af Michael Botha og Nicolaj Skafsgaard.

22. Regnskoven, generelt • Regnskoven er et af verdens ældste økosystemer - den har eksisteret i 60 til 70 millioner år. • Af det lys, der rammer regnskovens trætoppe, er det kun ganske lidt, der når ned til skovbunden (under 2 %) • Temperaturen ved skovbunden i regnskoven er næsten konstant omkring 26˚C. http://www.srl.caltech.edu/personnel/krubal/rainforest/Edit560s6/www/where.html#AM www.regnskoven.dk/fileadmin/user_upload/Skoletjeneste/REGNSKOV.pdf+regnskoven&hl=da&ct=clnk&cd=2&gl=dk&client=firefox-a

23. Næring • Det meste regnskov gror på en meget næringsfattig jordbund, ofte rent sand. • Vigtigt for regnskoven at holde hus med de næringsstoffer, der er tilbage. • Opbevarer næringsstofferne i biomassen ved at f.eks. ikke at skifte blade så tit. http://www.dfi.dk/dfi/undervisning/biologi/1_4.htm

24. CO2 • Afskovningen er i sig selv med til at forværre klimaet. Regnskoven optager CO2 fra atmosfæren og lagrer det. En hektar regnskov binder, hvad der svarer til 100 tons CO2. • Når skovene afbrændes frigives der store mængder CO2 fra det brændende træ og fra jorden. http://www.modkraft.dk/spip.php?page=nyheder-artikel&id_article=6402

25. Fældning • Indonesiens regnskove brænder, overalt ryddes der enorme arealer af oprindelig skov for at give plads til bl.a. palmeolieplantager. • Det vurderes, at Indonesien er verdens tredjestørste udleder af CO2 – som følge af skovrydning, dræning og afbrænding af tørvejord. http://www.modkraft.dk/spip.php?page=nyheder-artikel&id_article=6402

26. Skovrydning truer ny medicin • Regnskoven har i mange år hjulpet til udvikling af ny medicin, men.. • Når regnskoven forsvinder, forsvinder muligheden også. En fortsat skovdestruktion kan meget vel forhindre forskerne i at opdage og videreudvikle kilder til livsvigtig medicin, mener eksperter. http://www.hiv.dk/?id=2211&easysitestatid=-613296162 http://www.europa-kommissionen.dk/eu-politik/noegleomraader/told_handel/adgang_til_medicin/medicin.jpg

27. Genmodificerede træer mod global opvarmning Forskere har knækket koden til tre af poppeltræets gener. Håb om at lave træer som kan binde mere CO2 Poppeltræet har 520 millioner basepar, hvilket er 50 gange mindre end et fyrretræ og er derfor meget egnet til modeltræ.

28. Sidste århundrede steg havene med 20 cm • Havstigning op mod 1,4 m inden 2100 • Temperatur stigninger på mellem • 6- 10 grader C på Arktis inden 2100 • 2005: 239 kubik-kilometer is smelter årligt. • Global opvarmning på 1-2 grader • gennemsnitlig – 3 grader ved polen. • Opvarmning ved polerne går hurtigere. • De varme vinde fra ækvator driver mod • polerne. Polerne smelterFacts

29. Polerne smelterKonsekvenserne • Klimaændringer • Ekstreme storme • Ekstrem varme • Ekstrem tørkeperiode • Ekstrem oversvømmelser • Ekstrem nedbør • Vandstanden stiger • Øsamfund truet • Natur ændringer • Balancen ændres i det økologiske system – pga. ændring af dyr og planters levevilkår • Hav ændringer • Varme have • Større tilførsel af ferskvand • Øget tilskud af kuldioxid • Ændrer vandets temperatur, surhedsgrad og saltindhold • Ændringer af varme havstrømme som golfstrømmen • Ferskvandsproblemer • Kunstvanding forringes • Jordbunden kommer til at lide af vandstress og saltophobning • Som gør det svært at skaffe fødevarer nok til den voksende befolkning

30. Polerne smelterÆndring af økosystem • Foråret på arktisk kommer flere uger tidligere en for et årti siden ( 18/6-07 ”Current Biology”) • Temperaturen stiger voldsomt ved polerne. Årstiderne ændres. (Toke Høye, biolog, ph.d.) • Blomstre springer ud i polarområder omkring en måned tidligere • Fugle lægger deres æg op til 30 dage før. • Gennemsnit af alle arter reagerer på foråret 14,5 dage tidligere end for 10 år siden. • Store problemer for polarområdernes økosystem. Forstyrre vekselvirkning mellem forskellige arter. • Nordsøen: • Temp. steget med 2 grader = koldvandsplankton flytter nord på = mindre mad til torsk og havfugle.

31. Polerne smelter Artsdiversitet • Isbjørnen behøver is for at overleve, men hvis isen helt forsvinder om sommeren vil den mangle levesteder og antallet af bjørne vil blive stærkt reduceret. • Evolution og tilpasning af arterne kan ikke følge med til økosystemets forandringer. • Årstidernes skifter tidligere og ødelægger dyrs livscyklus. • Ændringer i livscyklus hos jagede dyr kan betyde mangel på føde for rovdyr. • Færre rovdyr vil føre til over bestande af arter som på den måde vil blive en trussel for sig selv.

32. Ændringer af havstrømme • Golfstrømmen ophører • Ny istid for nordlige halvkugle • Klima ændringer • Tørke • Oversvømmelser • Al Gore: ”Ændringerne kan ske i løbet af meget kort tid”Eksperter: ”Ændringerne vil ske i løbet af årtier”

33. Stigende vandstand i Danmark Vandstandsstigningen vil være mellem 13 og 94 centimeter frem til år 2100 Vandstandsstigningen vil erobre land og forårsage oversvømmelse Vandstandsstigningen vil påvirke mange naturområder Vandstandsstigningen vil øge presset på sårbare økosystemer De ændrede levevilkår vil ændre sammensætningen af arter

34. Stigende vandstand i Danmark Økosystemerne vil blive mindre stabile og mere sårbare Risiko for at mange arter vil uddø og bliver udryddet Andre arter vil trives bedre i de ændrede forhold En 1 mio. landbaserede dyre- og plantearter i fare Grundvandet vil stige sammen med havene Truede økosystemer grundet begrænset tilpasningsevne Flere skadelige insekter og svampeangreb vil påvirke økosystemerne

35. Stigende vandstand i Danmark Oversvømmelserne og grundvandsstigningen vil ødelægge jorden Den ødelagte jord vil blandt andet forårsage ustabile skov og skovdød Den ødelagte jord vil betyde at landbruget skal flyttes De naturlige områder i Danmark vil blive færre og mindre Vurdering af de udsatte områders samfundsmæssigværdi bliver afgørende

36. Vadehavet Dyre- og plantelivet i vadehavet er afhængig af tidevandsvariationen En vandstandsstignig vil skabe et stort pres på området omkring vadehavet Digerne vil betyde at de nuværende vadeflader bliver dækket med vand Intet område i Europa kan erstatte vadehavets økosystemer To artsgrupper rammes - Vadefuglene der søger føde på vadearealerne - Vandfugle der lever af plantemateriale Den manglede føde vil fuglene finde inde i landet i landbrugsafgrøderne Menneskelige indgriben eller naturlig udvikling?

37. Havenes stigning og økosystemet Af Søren og Kenneth

38. Havene vil stige • Jordens gennemsnitstemperatur øges • Havene vil udvide sig • Vand fylder ca. 0,08% mere ved 6°C end ved 5°C • Det bliver en målelige størrelser, når man tager havenes størrelse i betragtning

39. Konsekvenser på verdensplan • En global temperaturstigning på over 4°C i løbet af det næste århundrede • En stigning i verdenshavene på mere end 20 cm I løbet af 50 år • 50 cm er nok til oversvømme i atoller og lavtliggende landområder

40. Konsekvenser på verdensplan • Ved 1 meter ville 17% af Bangladesh og 6% af Holland blive oversvømmet • 92 millioner mennesker kan komme i farer på grund af oversvømmelse • Det er i første omgang de fattigste lande i verden der er de mest udsatte • Oversvømmelse kan ødelægge afgrøder

41. Stigende vandstand i Danmark Vandstandsstigningen vil være mellem 13 og 94 centimeter frem til år 2100 Vandstandsstigningen vil erobre land og forårsage oversvømmelse Vandstandsstigningen vil påvirke mange naturområder Vandstandsstigningen vil øge presset på sårbare økosystemer De ændrede levevilkår vil ændre sammensætningen af arter

42. Stigende vandstand i Danmark Økosystemerne vil blive mindre stabile og mere sårbare Risiko for at mange arter vil uddø og bliver udryddet Andre arter vil trives bedre i de ændrede forhold En 1 mio. landbaserede dyre- og plantearter i fare Grundvandet vil stige sammen med havene Truede økosystemer grundet begrænset tilpasningsevne Flere skadelige insekter og svampeangreb vil påvirke økosystemerne

43. Stigende vandstand i Danmark Oversvømmelserne og grundvandsstigningen vil ødelægge jorden Den ødelagte jord vil blandt andet forårsage ustabile skov og skovdød Den ødelagte jord vil betyde at landbruget skal flyttes De naturlige områder i Danmark vil blive færre og mindre Vurdering af de udsatte områders samfundsmæssigværdi bliver afgørende

44. Vadehavet Dyre- og plantelivet i vadehavet er afhængig af tidevandsvariationen En vandstandsstignig vil skabe et stort pres på området omkring vadehavet Digerne vil betyde at de nuværende vadeflader bliver dækket med vand Intet område i Europa kan erstatte vadehavets økosystemer To artsgrupper rammes - Vadefuglene der søger føde på vadearealerne - Vandfugle der lever af plantemateriale Den manglede føde vil fuglene finde inde i landet i landbrugsafgrøderne Menneskelige indgriben eller naturlig udvikling?