Almen Studieforberedelse Erfaringer fra eksamen 2008 – Forberedelse af eksamen 2009

1. Almen StudieforberedelseErfaringer fra eksamen 2008 –Forberedelse af eksamen 2009 Almen studieforberedelse Konferencer sept. 2008 Bjørn Grøn og René Bühlmann

2. Justeringer af læreplanen s 2008 • Budskabet fra rektorforeningen: • arbejdsro – ingen større ændringer • Derfor kun ændringer mht: • nv og ap skal ikke afgive timer • ingen krav om hvor i gymnasieforløbet at-timerne placeres • ingen krav om evaluering inden udgangen af 1.g Bemærk: Evalueringskriterierne fra 1.g er bevaret i vejledningens ark med bedømmelseskriterier til afsluttende prøve

3. Kommende justeringer s 2009? • Diskussion herom forår 2009, på baggrund af • EVA’s rapport • Evt politiske beslutninger • Centrale temaer i denne diskussion • Fag og hovedområder? • Videnskabsteori for fag og hovedområder? • Studierapportens rolle

4. Hvordan gik det – med valg af fag? naturvidenskab 10.000 matematik 400 samfundsvidenskab 11.500 religion 3.500 filosofi/ Old 700 historie 5.200 dansk 3.500 engelsk 2.500 øvrige sprog 250 kunstneriske fag 900

5. Hvordan gik det – med karaktererne?

6. Prøven 2009

7. Prøven 2009 – første halvleg 14 januar: eksamensopgaven offentliggøres • Rektor præsenterer opgaven (Skolen bestemmer selv klokkeslæt) • Hver elev får samtidig udleveret papirkopi af opgaven + instruks • Hver elev får udleveret en cd-rom med ressourcerummet 1-2 dage før: • ”Supervejledere” på skolen får udleveret disketten • Denne gruppe forbereder at kunne give en første orientering / vejledning til lærere og elever umiddelbart efter offentliggørelsen Inden 9. februar: Skolerne har indtastet elevernes valg af fag Februar: eleverne skriver synopser 2. marts: Synopserne afleveres på skolen Hvordan fungerede vejledningsperioden mht valg af emne – valg af fag – fokus og problemformulering?

8. Vejledende eksamensopgave:Krig, medier og teknologi • Emnet: Krig, medier og teknologi • Overordnede problemstillinger : ... Du skal inden for emnet ’Krig, medier og teknologi udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige eksamen. Du skal vælge et eller flere eksempler på krige eller krigslignende situationer, hvor medier og/eller teknologi har betydning. I dit arbejde med krig og krigslignende situationer kan du fokusere på baggrund, forebyggelse, forløb, genopbygning og/eller fortolkning. • Rammer for fagkombinationer : Du skal anvende viden og metoder fra to faglige hovedområder.

9. Eksamensopgaven 2008 • Emnet: Fremtiden – visioner og forudsigelser • Overordnede problemstillinger : …Du skal inden for emnet "Fremtiden – visioner og forudsigelser" udarbejde en synopsis, der kan danne udgangspunkt for den mundtlige prøve. • Opgave A:Du skal vælge en naturvidenskabelig eller en samfundsvidenskabelig forudsigelse og forklare den teori og de forudsætninger, der ligger til grund for forudsigelsen. Du skal behandle emnet forudsigelse med anvendelse af viden og metoder fra to faglige hovedområder. • Opgave B:Du skal vælge en kunstnerisk, religiøs, teknologisk eller politisk vision/forudsigelse og forklare den sammenhæng, hvori den optræder og vurdere dens betydning. Du skal behandle emnet vision/forudsigelse med anvendelse af viden og metoder fra to faglige hovedområder. • Opgave A og B: Du skal vælge to fag, som skal være fra hvert sit faglige hovedområde. Bemærk: Rammerne for fagkombinationerne kan variere, jf. Videnskab og ansvar

10. Ressourcerummet • et inspirationsmateriale • består af: • et antal artikler, kronikker, essays eller lignende sammenhængende tester, der uddyber opgaveformuleringen og belyser denne fra en række forskellige vinkler • materialer (tekst, billeder, film, lyd...) præsenteret i kort form (manchetter, der f.eks. kan indeholde korte citater) med aktive links eller andre henvisninger • henvisning til litteratur, til leksika, portaler og andre steder, hvor der kan hentes overblik af biblioteksmæssig karakter, ideer til eksperimenter • billeder, lyd og film-klip / -henvisninger Anvendte eleverne det? Anvendte lærerne / vejlederne det?

11. Synopsen – skal indeholde • Titel • Fagkombination • (Elevens) Problemformulering • Præsentation af de problemstillinger (underspørgsmål), der er arbejdet med – og hvilke der vil blive draget frem ved prøven • Diskussion af hvilke materialer, teorier og metoder der er relevante i arbejdet med disse problemstillinger/spørgsmål – og hvilke der vil blive draget frem ved prøven • Delkonklusioner på arbejdet med disse problemstillinger • En samlet konklusion i relation til problemformuleringen – samt spørgsmål til drøftelse og videre undersøgelse • en perspektivering til problemstillinger, teorier og metoder fra studierapporten. • En litteraturliste fra læreplan

12. Problemformulering • I problemformuleringen angives den sag eleven har valgt at arbejde med • Pas på med problemformuleringer, der er: • rene dispositioner • opbygget efter (Blooms) taksonomiske krav • for brede og uspecifikke • uden fokus • Problemformuleringen skal være knyttet til hovedkonklusionen Erfaringer fra vejledningsperioden: - var vejlederne aktive sparringspartnere i udarbejdelsen af problemformuleringen?

13. Synopsens problemstillinger • I arbejdet med problemstillingerne (underspørgsmål) skal eleven inddrage materialer, teorier og metoder fra de to fag • Et af de særlige krav i AT er, at eleven skal reflektere over de teorier og metoder, der er anvendt i arbejdet med disse problemstillinger • Denne teori – og metode-diskussion kan med fordel knyttes til delkonklusionerne på de enkelte underspørgsmål Erfaringer fra vejledningsperioden: - vejleder er sparringspartner mht teorier og metoder? - vejleder finder materialer?

14. Det videnskabsteoretiske element • Indgår i de faglige mål: … indsigt i elementær videnskabsteori… • Synopsen: diskussion af hvilke materialer, teorier og metoder, der er relevante… • Elementær videnskabsteori drejer sig om: • at kunne ”se fagene ovenfra”, dvs. forholde sig reflekteret til fagene og kunne diskutere og vurdere, hvad de valgte fag kan og ikke kan – generelt, i relation til sagen og i et samspil med hinanden • at kunne redegøre for pågældende fags særlige og karakteristiske metoder og teorier – uden nødvendigvis at gå ned i detaljerne, f.eks. i en litterær analyse eller et matematisk bevis. Erfaringerne fra de mundtlige prøver : • blev overvejelser om teori og metode relateret til de konkrete problemstillinger?

15. Prøven 2009 – anden halvleg Den mundtlige prøve

16. Hvilke materialer foreligger ved prøven? • Synopsis – tilsendt på forhånd • Studierapport – elevens ansvar • Disposition / talepapir – måske - Gav synopsis gode muligheder for lærer og censor til at forberede sig? - Hvordan blev eleverne forberedt på den nye eksamensform?

17. Den mundtlige prøve • Fremlæggelse ca 10 min - dialog ca 14 min • Eksaminanden har lov til at blive klogere frem til den mundtlige prøve og her fremlægge nogle af elementerne anderledes og give andre vurderinger, end der står i synopsen • Der eksamineres på grundlag af den mundtlige fremlæggelse samt synopsen • Der kan stilles uddybende spørgsmål med udgangspunkt i eksaminandens studierapport • Den mundtlige prøve må ikke indeholde elementer af særfaglig eksamination løsrevet fra den sag, eleven har arbejdet med • Eksaminationen skal for de enkelte fags vedkommende afdække i hvilken udstrækning, eksaminanden har kunnet bruge fagene i behandlingen af sagen

18. Hvordan gik det i 2008– i relation til fagligt indhold og mål? Erfaringerne fra vejledningen og de mundtlige prøver: • Lykkedes det at få et klart fokus? • Lykkedes teori- og metodediskussionen ? • Lykkedes det at undgå ”parallel-eksamination”? • Lykkedes samtalen om præstationen og bedømmelsen, eller tog man blot et gennemsnit?

19. Spørgsmål til plenum • Hvordan sikres i 1. del af vejledningsprocessen, at eleverne vælger sag fremfor fag? • Hvilken rolle har vejlederne i elevernes udarbejdelse af problemformuleringen? • Hvad kendetegner en god synopsis? • Hvordan integreres studierapporten i synopsis og mundtlig eksamen?

21. Hjælp til eleven – til at komme i gang De fem spørgsmål eller pentagonen (problemspørgsmål): • Hvad spørges der om? (Vær præcis. Hvad er undersøgelsens hovedspørgsmål? Dette skal senere danne grundlag for problemformuleringen) • Hvorfor spørges der? (Hvorfor er det interessant?) • Hvilket materiale undersøges? (Empiri? - Artikler? – Bøger?) • Hvilken teori / hvilke metoder skal anvendes? (Hvilke fag er i spil, hvilke områder af fagene?) • Hvordan vil du gå frem i din undersøgelse? (Arbejdsplan og første rå disposition til synopsis)

22. Disposition / talepapir • En indledning, hvor eleven præsenterer emnet og problemformuleringen. Det er vigtigt for sammenhængen i fremlæggelsen, at undersøgelsens hovedresultater præsenteres i denne første fase. • En punktopstilling med hoved- og underpunkter, om de problemstillinger fra synopsen, som eleven har nævnt vil blive forklaret og uddybet ved eksamen. En gennemgang af evt. nyt stof, der er kommet til siden synopsen blev skrevet • En redegørelse for, hvordan fagenes metoder er blevet anvendt, og for hvorledes det faglige samspil har givet en indsigt, som fagene hver for sig ikke alene kunne give • En revideret konklusion, hvor synopsen sammenfattes i lyset af det nye stof der er kommet til • Undgå at skrive helsætninger i talepapiret, da dette vil have karakter af skriftsprog og let kan forlede til oplæsning

23. Bedømmelseskriterier – 1 • Eksaminanden bedømmes på sin mundtlige præstation i fremlæggelsen og i den efterfølgende dialog • Der gives én karakter. Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang eleven lever op til de faglige mål, som er angivet i læreplanens pkt. 2.1. • I bedømmelseskriterierne indgår også eksaminandens evne til at anvende viden og metoder fra de to fag, men hele tiden i relation til og i et omfang, der er relevant for sagen og dennes behandling. • Herudover lægges der vægt på, hvordan eleven udvælger, strukturerer og formidler det faglige stof.

24. Hvordan gik det – i relation til de faglige mål? • – opnå viden om et emne ved at kombinere flere forskellige fag og faglige hovedområder • – anvende forskellige metoder til at belyse et komplekst problem • – forstå enkeltfaglig viden som bidrag til en sammenhængende verdensforståelse • – vurdere, hvorledes et givet emne indgår i større historiske og/eller nutidige sammenhænge • – vurdere forskellige fags og faglige metoders muligheder og begrænsninger • – anvende indsigt i elementær videnskabsteori og videnskabelige ræsonnementer til at formulere og reflektere over problemstillinger af enkeltfaglig, flerfaglig og fællesfaglig karakter. Erfaringerne fra de mundtlige prøver: • - lykkedes samtalen om præstationen og bedømmelsen, eller tog man blot et gennemsnit?