Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer

1. Det Videnskabelige Råd vedCenter for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

2. Det Videnskabelige Råd • Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger

3. Det Videnskabelige Råd udtaler sig bl.a. om: • Procedure ved bedømmelsen og godkendelse af kliniske retningslinjer • Kvalitetskrav til bedømmerne • Skabelon og manual til udarbejdelse af kliniske retningslinjer

4. Det Videnskabelige Råd • Undersøge muligheden for at udvikle en metode til vurdering af kliniske retningslinjer baseret på konsensus • Påpege fremtidige forsknings- og udviklingsområder • Tage initiativ til formidling om relevante metodiske problemstillinger • Integrere viden fra kvantitativ og kvalitativ forskning i udarbejdelsen af kliniske retningslinjer

5. Hidtil har det videnskabelige råd overvejende arbejdet med resultater fra kvantitative studier. Man har indført AGREE-instrumentet til at vurdere de kliniske vejledninger. (Appraisal of Guidelines for Research & Evaluation) Man har opbygget en kursusvirksomhed, der kan kvalificere personer til at udarbejde og at bedømme kliniske retningslinier.

6. AGREE seks områder: • Afgrænsning og formål (emne 1-3) • Inddragelse af interessenter (emner 4-7) • Stringens i udarbejdelsen (emner 8-14) • Klarhed og præsentation (emner 15-18) • Anvendelighed (emner 19-21) • Redaktionel uafhængighed (emner 22-23)

7. Man må dog konstatere at der mangler noget i det system der er bygget op: Patientaspektet behandles stedmoderligt inden for den kvantitative forskningstradition, og det kommer derfor kun i begrænset omfang ind i de kliniske retningslinier Patientaspektet dækkes oftest bedst gennem resultater fra kvalitative studier

8. Det Videnskabelige Råd • Undersøge muligheden for at udvikle en metode til vurdering af kliniske retningslinjer baseret på konsensus • Påpege fremtidige forsknings- og udviklingsområder • Tage initiativ til formidling om relevante metodiske problemstillinger • Integrere viden fra kvantitativ og kvalitativ forskning i udarbejdelsen af kliniske retningslinjer

9. Problemer med integrering af kvalitative undersøgelser • Kvalitative forskere kender og bruger ofte kun én metode • sygeplejersker, antropologer, samfundsforskere og psykologer bruger ofte forskellige metoder, eller bruger de samme metoder forskelligt. • man kan ikke umiddelbart vægte metodernes evidensgrad mod hinanden og man kan ikke umiddelbart udpege den ene metode som værende bedre (have højere evidens) end den anden. • dvs. metoderne kan ikke rangordnes i forhold til deres evidensgrad, på samme måde som vi ser det med kvantitative undersøgelser

10. Evidensgraduering • Metaanalyse (af RCT) Randomized Clinical Trials • Eksperimentelle studier som: Randomiserede kontrollerede studier (RCT) • Observationelle studier som: kohortestudier • Case-kontrol studier • Deskriptive studier (survey) • Oversigtsartikler • Ekspertvurderinger

11. Et andet problem er læsningen af kvalitative artikler: • Forskningsartikler, der anvender kvalitative metoder, er ikke bygget op efter en fast disposition sådan som kvantitative forskningsartikler ofte er: • IMRAD-princippet: Introduction Methods Results And Discussion • Det kan gøre det vanskeligt og tidsrøvende at vurdere artiklerne. Ofte kræver det flere gennemlæsninger

12. Ved sidste møde havde Det Videnskabelige Råd besøg af: • Dr Carol Pelowe, Thames Valley University der holdt oplægget: • “Experiences using appraisal tool for qualitative studies, developed by Joanna Briggs Institute, Adelaide”

13. Vi blev præsenteret for forskellige checklister og har desuden selv identificere et par stykker. • VAKS (Vurdering af kvalitative studier) H. Høstrup et al. (2009) • CASP (Critical Appraisal Skills Programme) (2006) • JBI (Critical Appraisal Instrument) – Fra Joanna Briggs Institute (2008) • NICE (Methodology checklist: Qualitative studies). L Spencer et al. (2003)

16. Hvordan kommer vi videre? • Én ting er vi enige om: Vi starter ikke med at udvikle egne checklister ! • Vi udvælger en række relevante artikler, hvor der er anvendt kvalitative metoder • Vi vil bedømme reproducerbarheden ved at lade to bedømmere bruger samme checklister på de samme artikler • To bedømmere anvender forskellige checkliste på samme artikler • På grundlag af disse erfaringer må vi beslutte det videre forløb.