8. August 2012

1. Teknologier og digitale undervisningsmidler - formidling til og sparring af ledelse og kolleger - dansk 8. August 2012

2. UDSIGTSPUNKT

3. FAGHÆFTE 1It og medier i danskundervisningen Anvendelsen af it og medier er også i danskundervisningen et vigtigt fokusområde. Der skal tænkes både på brug af, læring om og læring med it og andre elektroniske medier. Centralt i overvejelserne for anvendelse af it og medier i undervisningen står fire temaer: • Informationssøgning og informationsindsamling • Produktion og formidling • Analyse • Kommunikation, videndeling og samarbejde Først og fremmest skal de forskellige elektroniske medier være integrerede værktøjer i den daglige undervisning og det daglige arbejde. Dels ved at computeren anvendes som et naturligt værktøj i både læse-, skrive-, søge og kommunikationsprocesser, og dels ved at forskellige fagrettede programmer og digitale læremidler indgår i undervisningen sammen med de skrevne materialer. Undervisningen med og om it og medier foregår både individuelt og i klassesammenhæng. Eleverne arbejder med computeren, mobiltelefonen, digitale kameraer etc. I klassen anvendes interaktive whiteboards, storskærmsprojektor, tv og andre digitale undervisningsmidler. Man må i det hele taget være åben over for den udvikling, der hele tiden foregår på dette område. Og man må inddrage og vurdere de relevante medier og muligheder undervejs i tilrettelæggelsen af undervisningen. Et vigtigt område gennem hele skoleforløbet er at forholde sig til medierne som et uformelt læringsområde, der foregår parallelt med den styrede og formelle læring. Eleverne tager en del af de erfaringer, de har fra brug af medier i fritiden, med sig ind i undervisningen, men det er ofte ukritisk og uden overblik over, hvorledes det kan anvendes målrettet. Derfor skal det ‘medbragte’ bearbejdes og stimuleres i forskellige undervisningssituationer. Det er en udfordring for skolen også at klæde eleverne på i forhold til deres anvendelse af medier i tiden uden for skolen. Her må fx analyse af computerspil, som mange børn beskæftiger sig en del med i deres fritid, indgå.

4. FAGHÆFTE 1It og medier i danskundervisningen Først og fremmest skal de forskellige elektroniske medier være integrerede værktøjer… Digitale læremidler indgår i undervisningen sammen med de skrevne materialer…. Og man må inddrage og vurdere de relevante medier og muligheder undervejs i tilrettelæggelsen af undervisningen…. Et vigtigt område gennem hele skoleforløbet er at forholde sig til medierne som et uformelt læringsområde, der foregår parallelt med den styrede og formelle læring. Det er en udfordring for skolen også at klæde eleverne på i forhold til deres anvendelse af medier i tiden uden for skolen.

5. FAGHÆFTE 48 Med udgangspunkt i elevernes rolle som brugere af it, og set i lyset af udviklingen udviklingen af web 2.0, inddrages følgende fire temaer i den faglige og tværfaglige undervisning: • Informationssøgning og -indsamling • Produktion og formidling • Analyse • Kommunikation, vidensdeling og samarbejde. De fire temaer inddrages med henblik på at facilitere elevernes læreprocesser og skabe bedre læringsresultater og for at understøtte, at eleverne tilegner sig digital dannelse. Temaerne vil optræde i forskellige former for anvendelsen af it i de enkelte fag.

6. MEDIALISERINGEN UDFORDRER • Videns- og læringsopfattelsen (hvad er god viden og læring i dag) • Læringsformerne (forholdet mellem tid, sted og rum) • Fagforståelsenog lærermidlerne • Lærer- og elevrollerne (nye positioner)

7. Børns og unges mediebrug • Digitale og mobile medier er i fokus • Medier, formater og aktiviteter blandes - konvergens • Primær og sekundær mediebrug - kulissemediebrug • Lukkede og åbne platforme og sociale sites • Mediering og remediering (remix) • Medialisering: Indirekte og direkte

8. Gendering ICT in everydaylife http://www.ucc.dk/udviklingogforskning/udviklings-ogforskningsprogrammer/didaktikoglaeringsrum/2136/genderingictineverydaylife/ http://www.ucc.dk/public/dokumenter/UFEV/Enheden%20for%20udvikling%20og%20forskning/Projektpr%E6sentationer%202009%20Lowres%20-%20til%20web/15_Gendering%20ICT%20in%20everyday%20life.pdf

9. Mediefortællinger- veluddannede familier • Dreng, 15 år: ”Jeg blev født i -97, og der var teknologien ikke så højt udviklet, som den er nu… Vi er født i en tid, hvor vi ikke havde så gode computere og heller ikke herhjemme..” • Pige, 14 år: ”Vi bruger f.eks. aldrig medier i matematik. Vi laver alle modeller i hånden… Der lærer vi så ikke at bruge medierne, og når man så kommer i gymnasiet eller på arbejdsmarkedet, så bruger du ikke andet end medierne til at lave f.eks. søjlediagrammer. Du sidder jo ikke bare og tegner et søjlediagram i hånden”.

10. Mediefortællinger- veluddannede familier • Dreng, 14 år: ”Det trådløse net virker for det meste... Men man kan ikke bare gå ned og tage en computer, det kan man ikke få lov til… Jeg føler, at jeg arbejder mere, hvis jeg arbejder på en computer”. • Far: Vi har ikke længere forventninger til, at skolen og lærerne er på omgangshøjde med den teknologiske og mediemæssige udvikling. • Mor: Vi kritiserer ikke længere skolen og lærerne, når teknologien ikke virker.

11. http://www2.lse.ac.uk/media@lse/research/EUKidsOnline/EU%20Kids%20II%20(2009-11)/EUKidsOnlineIIReports/Final%20report.pdfhttp://www2.lse.ac.uk/media@lse/research/EUKidsOnline/EU%20Kids%20II%20(2009-11)/EUKidsOnlineIIReports/Final%20report.pdf

13. Den pædagogiske dagsorden udfordres Lærer Elev Mediepædagogisk udfordring Skolens læringskultur Fagdidaktisk projekt Uformelle læringskompetencer Undervisning

15. Drivkræfter • Rapporten viser dog en masse muligheder for netop at gøre op med denne traditionelle undervisning og udvikle didaktikken og læringsrummetsmuligheder… • En af de muligheder, som rapporten i øvrigt peger på, for at udvikle sin brug af tavlen i undervisningen er at se ud over brugen af det tavletilhørende software og i højere grad anvende de tilgængelige læringsressourcer, som den pågældende underviser har på sin arbejdscomputer, men også at inddrage det væld af gratis læringsressourcer, som efterhånden er udviklet og er tilgængelige for alle online… • Lærerens monopol på tavlen også brydes ved at lade elever være penneførende eller tavleansvarlige, hvorved der opstår mulighed for kollaborative læringsprocesser med tavlen som teknologi/medie. Det pointeres, at der er mange pædagogiske fordele ved at lade eleverne deltage på denne måde, fx fremhæves det, at fagligt eller socialt svage elever kan få succesoplevelse ved fx at være den penneførende elev. Det foreslås også, at enkelte elever på skolen udpeges til at være ansvarlige for, at it-udstyr er på plads i det klasserum, hvor de skal bruges, samt at tavlen er tændt og klar til undervisningen.

16. Barrierer • Det problematiseres således, at tavlerne ikke i højere grad anvendes som en teknologi, der kan udvikle skolens didaktik, men at de snarere betyder et tilbageskridt til mere traditionel, lærerstyret undervisning… • En anden af de forhindringer, som rapporten peger på, er teknik, som ikke virker. Når opsætning og login på netværk tager for lang tid, eller når systemet ikke virker, så har det enten den konsekvens, at underviserne må sig, eller at de helt undlader at anvende teknologien….

17. Udviklingsperspektiv

18. UNDERVISNINGENS DIGITALISERING OG DIDAKTIK 2.0Rene B. Christiansen og Karsten Gynther:Folkeskolens læremiddelkultur under presDidaktik 2.0 – didaktisk design for skolen i videnssamfundet i: Didaktik 2.0.

20. Vidensprodukter 1.0 og 2.0

21. Didaktik 2.0 – en planlægnings- og refleksionsmodel Lærerens didaktiske design: Stilladsering Undervisningsloop Vidensmål Vidensprodukter Evaluering Elevernes didaktiske design Læringsaktiviteter Adgang til viden

22. UDVIKLINGSPROJEKTETSVENDBORG KOMMUNE 2011-2013 Hver skole bedes indsende 1 til 3 korte, uredigerede videooptagelser (af max. 5 min. varighed), der belyser arbejdet med de udvalgte digitale værktøjer sammen med elever og lærere. Vigtigt: Hver video indledes med en meget kort præsentation af: skole, matrikel, klassetrin og tema (fag/emne/projekt). Video(erne) kan optages på mobiltelefon,  videokamera eller iPad. Gør hvad der er nemmest for jer. Jeres video streames direkte på den fælles private Bambuserkanal. Det er således kun deltagerne i projektet samt Ole og jeg der kan se jeres optagelser. Giv filen en titel der indeholder skolens navn og temaet. Videoerne benyttes som udgangspunkt for en senere vejledning sammen med Ole og Merete. Deadline: d. 3.februar 2012 Opskrift: Gå ind på www.bambuser.com log på med fælleskoden: Username: xxxxx Password: xxxxx Installer en BambuserApp på en smartphone, eller brug videokamera eller…, optag, læg jeres video som Privat. http://ordtilbillede.blogspot.com/

23. Mediepædagogiske vejledningsværktøjer • InformationssøgningWordle.netSortfix • Produktion og præsentationPreziBambuserYouTubeWix • Analyse og brainstormingMindMeister • Kommunikation og samarbejdeBloggerWikispacesSkoleintraDropboxYou Tube / Skole TubeFacebookMailSms

24. Mediepædagogiske vejledningsværktøjer – nogle erfaringer • Fokus er rettet mod digitale værktøjer (understøttelse af praksis) • Fokus skal flyttes til æstetik og formsprog (udfordring af praksis) • Fokus skal flyttes til arbejdsformer (udfordring af praksis) • Fokus skal flyttes til roller og positioner (udfordring af praksis)

25. Læringsrum og læringsformer Ressourcer og læremidler Roller og relationer

26. Det innovative læringsmiljø Læringsrum og læringsformer Roller og relationer Ressourcer og læremidler

27. Skolen og medierne – Svendborg Kommune – 2012 Ole Christensen og Lars Tjørnelund Nissen (2012): Skolen og medierne - fra medievejledning til ny pædagogisk praksis http://medialisering-svendborg-2012.wikispaces.com/ http://mediepiloternesvendborg.blogspot.com/http://www.youtube.com/watch?v=J_iIGmYv8XAhttp://medieminuttet.blogspot.com/

28. Læreren siger? I skal lave en brainstorm eller tænke over et emne... Læreren siger? I skal lave en fremlæggelse... Eleven skal tænke: Online officepakke Eleven skal tænke: Mindmeister Læreren siger? I skal skrive eller regne... Læreren siger? I skal opsamle og lave logbog... Eleven skal tænke: Blog Eleven skal tænke: Prezi Læreren siger? I skal dokumentere eller evaluere... Læreren siger? I skal søge Info... Eleven skal tænke: You tube eller bambuser Eleven skal tænke: Google

29. Mediestok - pejlemærker i en mediebaseret undervisning Målsætning Indsamle Bearbejde Formidling Evaluering Skoletubes mediesuite YouTube Prezi Wix Slidemaker Animoto Screenomatic Blog Mindmeister Cloudoffice Moviecut Lydstudie Mindmeister VoiceThread Tikitoki - Tidslinje Google YouTube Bambuser Smartphone Tablet Dropbox

30. Nordic Smart - DK IT- integration i fagene - et brugerdreven innovationsprojekt mellem Absalons Skole Roskilde og University College Sjælland http://ucsj.dk/fileadmin/user_upload/FU/Publikationer/Nordic-Smart-projektet-DK-UCSJ-FINAL-rapport-290611.pdf

31. Didaktiske læremidler og åbne læringsressourcer i dansk Lærernes kreative brug af bloggen i Nordic Smart-projektet er et godt eksempel på, hvor mange forskellige didaktiseringsmuligheder, der ligger i det enkelte software.

32. At undervise i film med weblogs og SMART Board • Projektet har vist, at både når det handler om at fastholde et fagligt fokus og om at lade eleverne komme til orde, har brugen af sociale medier og interaktive whiteboards potentialer til at kvalificere det analytiske arbejde • SMART Boardet og et web 2.0 værktøj som bloggen har det tilfælles, at de synliggør undervisningens processer og støtter sammenhængen fra oplæg til gruppearbejde og evaluering. Lærerne peger på den øgede synlighed som en særlig gevinst ved at inddrage disse teknologier i undervisningen.

33. Skab og del – tegneserieproduktion med kreative gratisprogrammer • Også set fra en mere snæver faglig synsvinkel ligger der i et stort læringspotentiale i at udnytte elevernes motivation i produktorienterede forløb – vel at mærke, hvis de tilrettelægges på en måde, der leder til æstetiske erkendelser. • Når eleverne skal producere, er valget af produktionsværktøj vigtigt. Læreren skal vælge et værktøj, hvis muligheder, indhold og udtryk modsvarer den genre, eleverne skal producere i, og de faglige mål, læreren har med undervisningen. • I undervisningens indledende fase læste eleverne tegneserier, som de selv medbragte. Herefter skulle eleverne i grupper udarbejde deres egne tegneserier i gratisprogrammet ToonDoo.com. I ToonDoo og lignende programmer som fx Toonlet.com kan eleverne selv producere tegneserier ved at sammensætte og manipulere med nogle af programmernes mange færdigproducerede skabeloner til personer, genstande, miljøer mv. http://skolestuen.blogspot.dk/2010/05/gratis-tegneserie-vrktj-pa-nettet.html

34. Udvikling af kommunikative kompetencer Det er jo vildt spændende, og det er jo danskfagligt, så det står ud af begge ører (…) hvordan man kommunikerer og etik på nettet, og sprog, og hvordan opfatter vi betydninger af nogle bestemte ord, og kan man tillade sig at sige de samme ord i klasserummet og danskbloggen, som man kan ovre i klubben (…) her bliver det jo synliggjort og virkeliggjort, altså det var jo en nødvendig kommunikation, det var ikke bare et undervisningsforløb om kommunikation, men det var måden at kommunikere på, der var funktionel kan man sige. (lærerudtalelse)

35. eDidaktisk overvejelsesmodel http://edidaktik.evidencenter.dk/

36. Fremtidens vejledningsunivers • vejlederkultur i skolen • nye organisations- og refleksionsformer • på tværs af tid, sted og rum • fra lærer til lærer • kollegavejledning og sidemandsoplæring • flydende lærlingeskaber

37. Mediepædagogisk praksis Organisationens mediekultur UDVIKLINGSPERSPEKTIV? Elev Andre vejledere/konsulenter Medievejleder Ledelse Lærer

38. Skolens mediekultur • Lærerens danskfaglighed • Vejleder

39. Udfordringer (I) • Hvordan skal skolen forholde sig til samfundets digitalisering og medialisering? • Hvordan skal skolen møde og håndtere den uformelle mediebrug?

40. Udfordringer (II) • Hvordan udvikles en mediepædagogisk platform og et nyt didaktisk design? • Hvordan skal mediepædagogisk undervisning og vejledning organiseres (tid, sted og rum)?

41. Udfordringer (III) • Hvorledes udvikles og tilrettelægges blandede læringsformer der både rummer fysiske og virtuelle tilstedeværelsesformer – såvel synkront som asynkront? • Hvad er de forskellige tilstedeværelsesformers styrker og svagheder?