Vejret

1. Vejret Vandet i luften

2. Vandet i luften • 70 % af jorden er dækket af hav, udover det har vi floder, åer og søer. • Vand findes på 3 former: Fast, flydende og gas (is, vand og damp) • Fast (is) når temperaturen er under 0 grader, flydende når temperaturen er over 0 grader, jo højere temperatur jo mere af vandet vil fordampe.

3. Vandkredsløbet

4. En byge • Fra planter ,jord, søer og hav fordamper der hele tiden vand. Jo varmere det er, jo mere vand fordamper der. • Luften indeholder altid en mængde vanddamp. Jo varmere luften er, jo mere vanddamp kan den indeholde. • Når det er varmt stiger luften til vejrs, og da temperaturen falder ca. 1 grad for hver 200 meters stigning, vil luften blive koldere. • Dermed kan luften ikke indeholde så meget damp mere, og dampen bliver til små dråber. Dråberne er så små at de kan holdes oppe af den stigende luft. Det er det vi kender som skyer.

5. En byge • Hvis der er rigtig mange små dråber i skyerne, begynder de at støde sammen, og vokser sig større og større. Skyerne bliver nu mørke fordi solens stråler ikke kan gå igennem de mange dråber. • På et tidspunkt bliver dråberne så store at de opstigende vinde ikke længere kan holde dem oppe. Dråberne falder mod jorden, og vi har regn.

6. Lyn og torden • Lyn og torden opstår når store mængder varm luft stiger til vejrs, og danner store skyer fyldt med vand og is. • Inde i skyerne suser is og vand rundt på grund af stærke luftstrømme. De gnider sig op af hinanden og bliver dermed elektriske ladede, på samme som det sker når vi gnider en ballon mod en trøje.

7. Lyn og torden • Det øverste af skyen bliver positivt ladet, og det nederste bliver negativt ladet. På et eller andet tidspunkt bliver spændingsforskellen så stor at der springer en gnist (lyn) mellem områderne. Lynet kan også springe til en anden sky eller til jorden. • Temperaturen i et lyn er over 25000 grader, og den elektriske spænding kan være op mod 50 millioner volt. • Normalt kan luften ikke lede strøm, men ved meget høje spændinger nedbrydes luften til plasma og danner ioner, således at strømmen kan ledes.

8. Lyn og torden • Det der skaber braget i forbindelse med lyn, altså torden, er lynets temperatur. Den høje temperatur får luften til at udvide sig, for derefter at trække sig sammen, og det udløser det høje brag vi kender som torden. • Lyset bevæger sig med en hastighed på 300.000.000 m/s, det vil sige at vi nærmest ser lynet øjeblikkeligt. Lyden derimod bevæger sig ’kun’ med en hastighed på ca. 330 m/s. Ved at tælle sekunder fra man ser lynet til det slår ned, kan man derved bestemme afstanden til lynnedslaget.

9. Bjerge, luft og fænomenet fønvind • Når vinden rammer et bjerg, bliver den tvunget til vejrs og bliver dermed afkølet. Det vil ofte føre til at det begynder at regne eller sne, afhængig af temperaturen. • Når luften når over bjerget vil den altså have mistet en del af sin fugt (vanddamp). Desuden falder luften igen, og dermed bliver det varmere, og den kan nu indeholde mere vanddamp. • Derfor er der ofte tør luft på læ siden af et bjerg, og altså dermed klart vejr. • Det oplever vi i Danmark når vinden er i nordvest, så ligger vi i læ af de norske fjelde, og vi får dermed klart vejr. Det er dog hovedsageligt Nordjylland der oplever dette fænomen der hedder fønvind.

10. Vejrkort

11. Varmfront • Varm luft er lettere end kold luft, og vil stige til vejrs når det rammer kold luft. Dermed afkøles det og danner skyer og regn. En varmfont giver længerevarende regn.

12. Koldfront • Kold luft presser sig ind under den varme luft, da den er tungere. Dette får den varme luft til at stige voldsomt til vejrs. Dette giver store skyer med kraftig regn, men det er som regel hurtigt overstået.

13. Dug og tåge • Den mængde vanddamp der er i luften kaldes luftfugtigheden. Er den 100 % kan der ikke være mere vanddamp i luften, og vanddampen bliver til små dråber vand. • Om sommeren kan det om aftenen blive ret koldt. Det betyder at luften ikke kan indeholde så meget vanddamp. Dermed kommer der små dråber, der sætter sig på græs og blade. Det er det vi kender som dug. • Hvis et tykt luftlag lige over jorden afkøles således, at der dannes helt fine dråber i luften, har vi tåge. Tåge er helt det samme som en sky, blot helt nede ved jordoverfladen.