Klinisk retningslinie (clinical guideline)

1. Tidlig opsporing af kritisk sygdom Klinisk retningslinie (clinical guideline) Bodil Sestoft klinisk sygeplejespecialist september 2009

2. Historie • Ikke et nyt vidundermiddel, men en metode til at sikre, at der træffes beslutning på så aktuelt og nuanceret grundlag som muligt • Cochrane var talsmand for at rydde op i junglen af tvivlsomme og kostbare behandlinger – én metode var randomiserede kontrollerede undersøgelser • Gennem de sidste årtier er der sket en eksplosion af antallet af artikler

3. Klinisk retningslinie • Hvad er en evidensbaseret klinisk retningslinie? • Det er ”svaret på” en klinisk problemstilling • Tidlig opsporing af patienter, der er på vej til at udvikle kritisk sygdom, er utilstrækkelig og vanskelig

4. Klinisk retningslinie • Hvilken kvalitet har ”svaret”? • Sammenfatter den bedst tilgængelige evidens med den kliniske erfaring • Tværfaglig (og inddrager organisatoriske og sundhedsøkonomiske forhold) • Bygger på systematisk litteratursøgning og kritisk læsning • Indeholder direkte klinisk anvendelige anbefalinger • Anbefalingerne er styrkevurderet

5. Klinisk retningslinie • Hvem har udarbejdet denne kliniske retningslinie? • En arbejdsgruppe • tværfaglig • klinikere og teoretikere • fleksibel • dedikeret • Skabelon findes på www.kliniskeretningslinjer.dk

6. Klinisk retningslinie • Proces • Litteratursøgning • Kritisk læsning • Styrkevurdering

7. Klinisk retningslinie • En anbefaling styrke D er ikke nødvendigvis mindre vigtig eller rigtig end en anbefaling styrke A. Styrkebogstavet er en måde at graduere naturvidenskabelig undersøgelsesmetoder på • ”Evidens, viden og sundhedsfaglig praksis i et filosofisk perspektiv – eller faren ved at være mere katolsk end paven”1 1Uffe Juul Jensen (2004): I: Viden og evidens i forebyggelse; Sundhedsstyrelsen:

8. Tidlig opsporing af kritisk sygdom • Hvad ville vi gerne have svar på? • Hvilken effekt har anvendelse af forskellige observations- og scoringssystemer til tidlig opsporing af potentielt kritisk syge patienter sammenlignet med ikke standardiseret observation af indlagte patienter på sengeafsnit? • Hvilken betydning har uddannelse af personale i forhold til tidligt at identificere potentielt kritisk syge patienter? • Hvilken betydning har tilstedeværelse af både et observations- og scoringssystem og klinikerens viden og erfaring?

9. Hvad kan vi anbefale? • at der foretages systematisk observation af vitale værdier hos alle patienter med henblik på tidlig opsporing af kritisk sygdom A • at derudvikles og anvendes standardiseret beslutningsstøtte C • at observationer indføres i ét standardiseret grafisk system med henblik på ensartet registrering af alle patienter øget registreringsfrekvens øget relevant og tilstrækkelig reaktion på forværring af patientens tilstand vurderet på vitalværdier og/eller score B • at der anvendes entydig kommunikation faggrupper imellem om patienternes fysiologiske status (evt. ved anvendelse af scoresystem) C • atpersonale er uddannet i observation af vitale værdier scoring af vitale værdier dokumentation af vitale værdier handling på observerede vitale værdier A • at observations- og scoresystemer ikke anvendes som erstatning for den sundhedsprofessionelle viden og erfaring, men anvendes som supplement til ”Det kliniske blik” A

10. Kvalitetskontrol • Appraisal of Guidelines Research & Evaluation • et fælleseuropæisk evalueringsredskab

11. Kan denne retningslinie anvendes? • Svarer denne kliniske retningslinie til den lokale problemstilling? • Er anbefalingerne troværdige? • Er anbefalingerne klinisk relevante?

12. Klinisk retningslinie – et opdateret beslutningsgrundlag • Bedre patientforløb • Fokus på faglighed • Hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcer • opdateringsbyrden mindskes • få har lavet research, der kan anvendes af mange • Standardisering nødvendig for individualisering