90 likes | 204 Views
Arbejdsmiljø - parterne og aftalesystemet. Peter Hasle Arbejdsmiljøinstituttet. Arbejdsmiljøloven baseret på historisk samarbejde. Arbejdsrådet oprettet 1901 (nu arbejdsmiljørådet) Sikkerhedsrepræsentanter i metalindustrien i 50erne
E N D
Arbejdsmiljø - parterne og aftalesystemet Peter Hasle Arbejdsmiljøinstituttet Peter Hasle, 2006
Arbejdsmiljøloven baseret på historisk samarbejde • Arbejdsrådet oprettet 1901 (nu arbejdsmiljørådet) • Sikkerhedsrepræsentanter i metalindustrien i 50erne • Sikkerhedsorganisationen med sikkerhedsgrupper og sikkerhedsudvalg i industrien og B/A i 60erne • Sikkerhedsorganisationen for hele arbejdsmarkedet 1977 • Sikkerhedsrepræsentanter beskyttet efter TR-regler • Branchearbejdsmiljøråd fra 1977 • BST med partsbestyrelser fra 1979 (ophævet 2005) • Aftaler om dele af arbejdsmiljøloven fra 1997 Peter Hasle, 2006
Central partsindflydelse 1 • Arbejdsmiljørådet • arbejdsmarkedets parter • Arbejdstilsynet deltager • neutral formand (højesterestsdommer) • rådgiver Arbejdstilsynet og Beskæftigelsesministeren • udarbejder 5-års planer for arbejdsmiljøindsatsen • nedsætter regeludvalg • selvstændigt sekretariat i Arbejdstilsynet Peter Hasle, 2006
Central partsindflydelse 2 • Branchearbejdsmiljøråd (BAR) • 11 brede brancher • partssammensat uden Arbejdstilsynet • råder over 70 mill. kr. til aktiviteter • brancheindsatser og formidling • nogle har fælles sekretariater andre adskilt • et meget stort antal partsprojekter Peter Hasle, 2006
Andre centrale partsorganer • Arbejdsmiljøankenævnet • Arbejdsmiljøforskningsfonden • råder over ca. 50 mill. kr./år • det strategiske udvalg med parterne bevilger • Bestyrelsen for Arbejdsmiljøinstituttet • Videnscenter for arbejdsmiljø • Erhvervssygdomsudvalget • Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets erhvervssygdoms-forsikring • Bestyrelsen for forebyggelsesfonden (350 mill. kr./år) Peter Hasle, 2006
Den lokale Partsorganisation Topledelse Mellemledere Ansatte Topleder SiU SiO SiGr Arb.L. SiR Peter Hasle, 2006
Aftalemuligheder i arbejdsmiljøloven • Hviletid og fridøgn (fra 1977) • Sikkerhedsorganisationen (fra 1997) • rammeaftaler og lokalaftaler fx om SU+SiU • MED, MIO og private rammeraftaler • Mobning og seksuel chikane (1997) • Overtagelse af håndhævelse af dele af loven (2004) • aftalen skal ligge over lovens niveau • Arbejdstilsynet fører i givet fald ikke tilsyn • endnu ikke anvendt Peter Hasle, 2006
Ikke lovbaserede aftaler • EGA-handlingsplanen (1992) • halvering af ensidigt gentaget arbejde inden 2000 • flere brancheplaner bl.a. svineslagterier • Teksam-aftalen mellem DI og CO-industri • psykisk arbejdsmiljø hører til i SU • konsulentstøtte til virksomheder • Handlingsplan mod personløft 1994-2000 • Elementer i flere overenskomster indenfor det offentlige • senest stressaftale i 2005 Peter Hasle, 2006
Fremtiden for aftaler på arbejdsmiljøområdet • Arbejdsmiljøloven lægger op til flere aftaler • Ministeren og parterne ønsker flere aftaler • Men er der incitamenter nok til at indgå aftaler • Begge parter skal begrunde en aftaler overfor medlemmerne • Dilemmapræget blanding af aftaler og lovgivning • Forebyggelsesfonden kan være nyt incitament • EU søger at fremme aftaler • første eksempel stressaftale 2004 • implementeret i de offentlige overenskomster 2005 Peter Hasle, 2006