Motivation i praksis – et lærerudviklingsprojekt

1. Motivation i praksis –et lærerudviklingsprojekt Fra alle sider efterlyser man, at flere unge fatter interesse for naturvidenskab og går I studier indenfor naturvidenskab og teknologi (NT). Mange faktorer vides at spille ind på unges evt. valg af NT-uddannelse, men diverse forskningsreview lader ikke tvivl om, at undervisningen i naturfag i såvel folkeskolen som gymnasiet har stor betydning. I det lys er det problematisk, at gymnasielærere i de naturvidenskabelige fag ikke kender til moderne teorier om motivation. I dette R&D-projekt får lærerne indblik i sådanne teorier – og hjælp til at prøve at omsætte dem. Traditionen foreskriver: faglig udfordring, velvalgte emner og en vis variation Lærere i gymnasiets naturvidenskabelige fag udvikler hurtigt en tænkning og en praksis for, hvordan man håndterer problemet med elevmotivation. Typisk vil de fokusere på, at der skal være faglig udfordring, lejlighedsvise “dryp” af emner som elever traditionelt interesserer sig for – og så iøvrigt en vis variation i arbejdsformerne. Hvad det sidste angår, har man så det held at naturfagene pr. tradition omfatter både opgaveregning og elevøvelser – elementer som bidrager til et vist skift i arbejdsformerne. Alligevel må man konstatere, at hvor relevante disse tiltag end måtte være, er de ikke tilstrækkelige til at motivere flertallet af tidens unge. Hvorfor traditionen ikke længere slår til En række undersøgelser peger på, at problemet med unges holdning til naturfag er størst i de mest teknologisk udviklede samfund. Der er intet der tyder på, at naturfagsundervisningen i disse lande bedrives mere kedsommeligt eller dårligere end i lande med mere interesserede elever. Der er heller ikke den store forskel på naturvidenskabens status i de to sammenhænge. Derfor vil de fleste mene, at motivations- og rekrutteringsproblemet indenfor naturfag/videnskab snarere skyldes at de sen-moderne samfund udvikler nye ungdomstyper og sætter dem under særligt pres. Først og fremmest for kontinuerligt at kunne skabe sig selv gennem valg og performances. Unges motivation er således knyttet til identitet, værdier, selvværd og personlig udvikling. Helt andre kategorier end naturfagslærere traditionelt tænker i. • Indsigter fra moderne motivationsteori – en mulig løsning • Det ville være bekvemt, såfremt studier af menneskers motivation kunne sammenfattes I en enkelt gylden opskrift. Desværre er noget sådant imidlertid ikke muligt. Nogle motivationsteorier har dog kraftigere belæg end andre, og i projektet her har vi valgt at inddrage tre sådanne, som vi ud fra vores egen erfaring med undervisning og forskning i gymnasiets naturfag finder særligt relevante: • Attribution theory (Weiner m.fl.) • Eens begrundelser (attributions) for succes/fiasko i een aktivitet er afgørende for, om man er motiveret for at deltage I aktiviteten påny. • Self-efficacy (Bandura) • Eens tro på at kunne mestre en given opgave er afgørende for både motivation og udbytte af opgaven. • Self-Determination theory (Deci & Ryan). • Eens motivation er alt andet lige størst i en undervisning, som tilgodeser eens behov for fællesskab, autonomi og giver een mulighed for at opleve sig selv som kompetent. • Motivationsteorierne er midlet – ikke målet Motivationsteorierne kan skærpe lærernes opmærksomhed på kritiske aspekter. Samtidig giver de guidelines for lærerens interaktion med den enkelte elev – og for hvordan klasserum, læringsaktiviteter m.m. (fx projektarbejde, eksperimentelle øvelser) med fordel kan struktureres. Teorien skal omsættes for at nå målet! Lærer-feedback (skriftligt og mundtligt) har stor betydning for elevernes faglige selvtillid – og dermed for motivation og læring “Since the origins of the declining interest among young people for science studies are found largely in the way science is taught in schools, this will be the main focus.” Executive summary: fra Rocard-rapporten “Science Education Now – a renewed pedagogy for the future of Europe”, EU 2007 • Projektet i praksis: forskningsdelen: • I hvilket omfang er det muligt at ændre lærernes tænkning og undervisningspraksis gennem deltagelse i et sådant projekt • Interviews • Video-optagelser • Evt. lærerlogbøger • Projektetipraksis: udviklingsdimensionen • 10 lærerefrikøbes (a 50 timer) • 5 workshops • Litteratur-studier • Individuelleafprøvninger I praksis • Video-clips somdiskussionsoplægog • dokumentation • Evalueringogmateriale-optimering • DVD og bog med materialetilbrug for læreruddannelseog –efteruddannelseindenforemnet Fællesskab, autonomi og kompetence – Self-Determination som drivkraft i uformel læring Det Naturvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Ny Munkegade 120 8000 Århus C Projektet indgår i det europæiske samarbejde