Download
1 / 20
200 likes | 297 Views
Accient Analysis Group, OUH. Fokus. Analyse af alders-relateret tidstrend over arbejdsulykker. Analyse af alders-relateret risikofaktorer og risiko for skader Analyse af markedskonjunkturers betydning for skaderisiko. . Naturlig optageområde for skadestuen på Odense Universitets Hospital.
E N D
Fokus • Analyse af alders-relateret tidstrend over arbejdsulykker. • Analyse af alders-relateret risikofaktorer og risiko for skader • Analyse af markedskonjunkturers betydning for skaderisiko.
Naturlig optageområde for skadestuen på Odense Universitets Hospital Beskæftigelsen i BA udgør ca. 67% af hele Fyn Skadestue
ResultaterArbejdsulykker i bygge og anlæg behandlet på skadestuen på Odense sygehus fra 1980 -2010
Årlige antal arbejdsulykker pr. 1000 beskæftigede i bygge-og anlæg i OUHs optageområde, 1980-2010
Årlige aldersopdelte arbejdsulykker pr. 1000 beskæftigede i bygge-og anlæg i OUHs optageområde, 1980-2010
Alder og risiko for skader ved forskellige arbejdsaktiviteter * Snublen, fald, ramt af genstand under færden, håndtering og bæring af emner etc. ** Vinkelsliber, sømpistol etc *** Forgiftninger, elektrisk påvirkning etc
Alder og risiko for forskellige skader (IRR=Incidence Rate Ratio)
Konjunkturer og anmeldelser for arbejdsulykker • Recession = fald i anmeldte arbejdsulykker. Højkonjunktur= visa versa • Ændrede arbejdsvilkår • Merarbejde under højkonjunktur og visa versa • Arbejdstempo stiger under højkonjunktur og visa versa • Ændringer i arbejdskraft-sammensætning • Flere uerfarne ansættes under højkonjunktur og visa versa • Ændringer i lysten til at anmelde arbejdsulykker • Under recession=større risiko for afskedelse, marginalisering mm.
Sammenhængen mellem almen arbejdsløshed i DK og antallet af arbejdet timer i bygge- og anlæg.
Årlige skade-incidencer i bygge- og anlæg og det årlige timeforbrug i perioden 1980-2010.
Arbejdsmarkeds-markører for konjunkturudsving Makroøkonomiske faktorer • National arbejdsløshed • Bruttonationalproduktet (BNP) Branchespecifikke økonomiske faktorer • Merarbejde i byggeriet (timer/år) • Nyansættelse i byggeriet • Byggetilladelser, mm
Sammenhængen mellem skadeincidence og national beskæftigelse i byggesektoren, 1980-2010 R2 =0.09, p=0.01
Sammenhængen mellem årlige skadeincidencer og national beskæftigelse i byggesektoren, nu aldersopdelt, 1980-2010. R2 =0.11, p=0.06 R2 =0.13, p<0.05 R2 =0.20, p<0.05 R2 =0.05, p>0.05 R2 =0.01, p>0.05
Sammenhængen mellem skadeincidence og nationalt timeforbrug i byggesektoren, nu aldersopdelt, 1980-2010 R2 =0.16, p<0.05 R2 =0.19, p<0.05 R2 =0.23, p<0.05 R2 =0.10, p>0.05 R2 =0.00, p>0.05
Konklusioner • Overordnet har ulykkestrenden været stabil gennem 31 år. • Unge bygningsarbejdere har væsentlig højere risiko for at pådrage sig skader, og alle typer af arbejdersaktiviteter udgør en øjet risiko for at de unge kommer til skader i forhold til ældre. • Økonomisk recession ser overordnet ud til at være godt for arbejdssikkerheden og den modsatte tilstand, - dårligere. Men ikke så markant som for skader der anmeldes. • Unge/midaldrende under 40 år syntes at være særligt sårbare for konjunkturudsving, de ældre er nærmest upåvirket.
Implikationer • Fortsætte og skærpe nuværende forebyggelsesinitiativer i branchen, og sætte fokus på de mange og små håndværksfirmaer og mindre renoveringsopgaver. • Særligt fokus på de unge og nyansatte, som skal beskyttes mod at blive pålagt risikable opgaver,- ikke mindst under økonomiske højkonjunkturer. • Særlig lovgivning og regulering for arbejdstagere under 25 år?
