e-læring – teori og praksis

1. e-læring – teori og praksis Tom Nyvang nyvang@hum.aau.dk

2. Dagsorden • Kort præsentationsrunde • Kort om e-learning lab • Læringsteori – grundlaget for tilrettelæggelse af e-læring • E-læring samt valg og anvendelse af systemer i lyset af teorien • E-læring – anvendelse i Danmark og tendenser de kommende år • Ibrugtagning af e-læring i organisationer • Kilder

3. Kort om oplægsholderen • Forskning og udvikling • Design af e-læring • Ibrugtagning af ikt i universitetsuddannelse • E-læringsstrategi • Undervisning • Design af e-læring • Ikt i organisationer • Pædagogik og læring

4. Kort om e-learning lab • R&D laboratorium ved Institut for Kommunikation, AAU • 6 forskere • 10 ph.d. studerendes, forskningsassistenter, udviklingskonsulenter, … • Designer og evaluerer brug af e-læring gennem en lang række internationale projekter • www.ell.aau.dk

5. E-læring er… • Læreprocesser, der på en eller anden måde understøttes af informations- og/eller kommunikationsteknologi • For at forstå og udvikle e-læring må man derfor som minimum have: • En forståelse af læreprocesser • En forståelse af IKT

6. Læring og didaktik • En ny didaktisk model for tænkning om rammerne for undervisning – fordi e-læring bør tilrettelægges under hensyn til rammebetingelser • Teori om experiential learning – fordi kombinationen af erfaring og eksperimenter er hyppigt anvendt i e-læring • Herunder også læringsstile • Teori om læring i praksisfællesskaber – fordi sociale/kollektive læreprocesser er hyppigt anvendt i e-læring

7. Forskellige modeller for undervisning og læring • Formidlingsmodellen • Vækstmodellen • Dialogmodellen • Den kritiske model • Mesterlæremodellen • … også forslaget til en ny: Helhedsmodellen Kilde: Hiim og Hippe

8. Formidlingsmodellen • Læreren formidler til eleven • Envejskommunikation • Viden som genstand, der kan flyttes og/eller overføres • Forelæsningspædagogik

9. Vækstmodellen • Eleven aktivt opsøgende • Eleven finder selv frem til sine læringsopgaver • Eleven et subjekt og læring er subjektiv

10. Dialogmodellen • Læreren og eleven som ligeværdige partnere • Læreren tilrettelægger ud fra elevens interesser • Gruppearbejde meget anvendt • Stoffet må have med elevens virkelighed at gøre

11. Den kritiske model • Bygger på elevens forhold til samfundet som motivation og afsæt • Eleverne vælger selv hvad de vil arbejde med • Fokus på skævheder anomalier i samfundet • Ofte projektorienteret

12. Mesterlæremodellen • Forskellig fra formaliseret skoleuddannelse, men ikke uden struktur og planlægning • Den praktiske opgave, observation, deltagelse og feedback • Eleven del af et arbejdsfællesskab

13. Helhedsmodellen • Relationer frem for faste modeller

14. Helhedsmodellen udvidet Kilde: http://www.puc.aau.dk/publika/p%E6d-omstilling.htm

15. Helhedsmodellem • Konsekvenser for god e-læring?

16. Experientiel learning - Kolb • Viden erhverves gennem to processer: • Erfaring • Apprehension - konkret erfaring • Comprehension – abstrakt beskrevet eller begrebsliggjort erfaring • Transformation • Intention • Extention

17. Kolb

18. 4 vidensformer • Divergent • Konkret erfaring transformeret gennem intention • Observatør: Lad mig lige tænke over det her… • Assimilativ • Abstrakt beskrevet erfaring transformeret gennem intention • Teoretiker: Hvordan hænger A sammen med B? • Konvergent • Abstrakt beskrevet erfaring transformeret gennem extenstion • Pragmatiker: Hvad kan det bruges til i praksis? • Akkomodativ • Konkret erfaring transformeret gennem extention • Handlingsorienteret: Lad mig bare prøve…

19. Læringsstile jf. Kolb

20. Mere om læringsstile • Dunn og Dunn • Fysiske elementer • Emotionelle elementer • Sociologiske elementer • Fysiologiske elementer • Psykologiske elementer • …

21. Experiential learning - Kolb • Konsekvenser for god e-læring? • Samspillet mellem refleksion og handling • Samspillet mellem umiddelbare erfaringer og abstrakte koncepter • Transformationer og vidensformer • Samspillet mellem forskellige erkendelses- og vidensformer • Eksperimenter i et sikkert miljø, fastholdelse af oplevelser, analyse værktøjer, concept mapping, …

22. Læring i praksisfællesskaber - Wenger • Social læringsteori • Praksis • Meningsforhandling • Praksisfællesskab • Identitet • Medlemskab

23. Meningsforhandling • Deltagelse og reifikation/tingsliggørelse

24. Praksisfællesskab • Gensidig engagement • Fælles projekt • Delt repertoire

25. Identitet • Modes of belonging/tilhørsformer • Engagement- forbundethed, interpersonelle relationer, fælles mål • Imagination – forestilling om fællesskab og forestilling om at være med i det, at kunne sætte sig i andres sted, dele forestillinger • Alignment – troskab mod fællesskabet, koordination af forestillinger, overtale, inspirere

26. participation designed reification emergent local identification global negotiability Design – læringens forskellige dimensioner DESIGN

27. Design – tilhørsformer/infrastrukturer Imagination Alignment Convergence Coordination Arbitration Orientation Reflection Exploration Design Engagement Mutuality Competence Continuity

28. Ramme for design

29. Cultivating – den korte version • Design for evolution • Open a dialogue between inside and outside perspectives • Invite different levels of participation • Develop both public and private community spaces • Focus on value • Combine familarity with excitement • Create a rytm for the community

30. Læring i praksisfællesskaber • Konsekvenser for god e-læring? • Meningsforhandling • Deltagelse • Tingsliggørelse (reificering) • Koordinering • Gensidig afhængighed i læreprocessen • Ressourcehåndtering • Organisere og dele ressourcer og værktøjer

31. Helhedsmodellen igen – at vælge tilgang Kilde: http://www.puc.aau.dk/publika/p%E6d-omstilling.htm

32. Øvelse • Evaluer SWIM i lyset af det I nu ved • Hvordan støtter applikationen experiential learning? • Erfaring og refleksion, forskellige vidensformer, læringsstile • Hvordan støtter applikationen læring i praksisfællesskaber? • Meningsforhandling, koordinering, ressourcehåndtering i praksisfællesskaber • 2 grupper • http://www.aub.aau.dk/swim/ • SWIM har til formål at gøre studerende bevidste om deres informationssøgningsstrategier • Anvendes alene eller i grupper

33. Kort om SWIM

34. Niveauer og evalueringsteknikker

35. E-læring – historisk oversigt

36. E-læringstendenser • E-Materialer • Synkron og asynkron kommunikation/samarbejde • Learning management (LMS) • E-portfolio

37. Tendenser - materiale • Forelæsning • http://www.hum.aau.dk/video/e-learn/is-scorm/ • Støtte til refleksion: • http://www.aub.auc.dk/swim/lan/splashintro.html • Standardisering (fx SCORM) og udveksling/køb/salg af e-materialer • SCORM objekter kan kodes fra bunden, bygges i et LMS eller i særlige værktøjer • Se www.adlnet.org

38. Tendenser – kommunikation og samarbejde • Firstclass • Lotus Quickplace (nu Workplace) • Synkron kommunikation • Ikt i lokal kommunikation – fx Smart Boards og lignende

39. Synkron – webbaseret og stigende i omfang • Marratech: • Lotus Sametime • Breeze • Netmeeting • … • (IP-baserede konferencer også stigende)

40. Tendenser - LMS • It’s learning • Fronter • Blackboard/WebCT • Moodle • Claroline

41. Tendenser e-portfolio • Uddannelses eller kursus portfolio • Refleksions- og/eller bedømmelses portfolio • Selvstændig applikation eller indbygget i andre som modul eller lignende.

42. De næste 5 år… • Portaler og personlige portaler, der integrerer kommunikation, læringsstøtte, administration • LMS som særlige applikation forsvinder • Mobil adgang • Det kunstige skel mellem læring og e-læring udviskes • Portfolio på tværs af uddannelse og jobs • …men selvom fleksibel, mobil, distribueret adgang findes er der stadig behov for rum til læring

43. Ibrugtagning af ikt i uddannelser

44. Ibrugtagning af ikt i uddannelser - I • Identificer drivkræfter for ibrugtagning af ikt i eksisterende uddannelsespraksis og prioriter hvilke drivkræfter, der er vigtigst. • Identificer drivkræfter for ibrugtagning af ikt i eksisterende ikt-praksis og prioriter hvilke drivkræfter, der er vigtigst. • Identificer forankringspunkter for ibrugtagningen. Afgør om organisationen skal anvende individ- eller organisations-/ledelsesdrevet ibrugtagning. Hvis begge dele anvendes, afgør så hvordan relationen mellem dem skal være. • Identificer principper for valg af ikt, identificer herunder pædagogiske og/eller administrative principper systemet skal understøtte samt behov for integration med andre systemer. Vælg system, etabler driftsorganisation og sæt systemet i drift. • Identificer principper har tilpasning af ikt, herunder principperne for valg af ikt. Iværksæt pædagogisk og/eller administrativ samt teknisk tilpasning.

45. Ibrugtagning af ikt i uddannelser - II • Identificer principper for udvikling af praksis i lyset af systemvalg, -tilpasning og de identificerede drivkræfter og deltagende aktører. Iværksæt udvikling af praksis. • Identificer kompetencebehov og iværksæt om nødvendigt kompetenceudvikling. • Tilvejebring ikt jævnfør formulerede behov. • Identificer principper, standarder og praksis for integration og overførsel af data mellem gamle og nye systemer og iværksæt integration og dataudveksling. • Identificer principper for og iværksæt kommunikation, der involverer relevante aktører og skaber bredt kendskab til ibrugtagningens indhold og konsekvenser i organisationen.

46. Kilder • Dunn & Dunn: En række bøger om læringsstile • Hiim & Hippe 1998, Undervisningsplanlægning for faglærere: Forskellige pædagogiske grundsyn og Helhedsmodellen og de didaktiske kategorier. • Kolb 1994, Experiential learning • Georgsen, M., & Bennedsen, J. (Eds.). (2004). Fleksibel uddannelse og læring - metoder, erfaringer og perspektiver.Aalborg: Aalborg Universitetsforlag. • Wenger, E. (1998). Communities of practice - learning, meaning and identity. Cambridge: Cambridge University Press. • Wenger, E., McDermott, R., & Snyder, W. M. (2002). Cultivating communities of practice - a guide to managing knowledge. Boston, Mass.: Harvard Business School Press. • UNEV – tidsskrift for universiteternes efter- og videreuddannelse www.unev.dk • www.ell.aau.dk