Yachtskipper 3 2012/2013 Navigation - 1. del

1. Yachtskipper 3 2012/2013 Navigation - 1. del

2. Navigation - hvad er det ? Den metode man benytter, når man • planlægger, • udfører og • kontrollerer en sejlads fra et sted til et andet

3. Navigation - hvilke metoder ? • Terrestrisk navigation • Astronomisk navigation • Radioteknisk navigation • Inertinavigation

4. Terrestrisk navigation - hvordan ? Denne metode benyttes, når sejladsen udføres og kontrolleres i et søkort ved hjælp af: • Sømærker • Punkter, pynter og fyr på land

5. Astronomisk navigation - hvordan ? Denne metode benyttes, når sejladsen udføres og kontrolleres i et søkort ved hjælp af: • Observationer af himmellegemer

6. Radioteknisk navigation - hvordan ? Denne metode benyttes, når sejladsen udføres og kontrolleres ved hjælp af: • Data udsendt via radiobølger fra stationer på jorden eller i verdensrummet

7. Terrestrisk navigation - hvad skal vi kunne ? • Planlægge sejladsen: - søkort og håndbøger mv. • Uføre sejladsen: - bestiksejlads ved kurssætning og gisset sted • Kontrollere sejladsen: - stedbestemmelse ved kursudledning og observeret sted

8. Kurssætning og kursudledning Vi skal anvende følgende værktøjer og begreber: • Styret kurs - kompaskurs • Sejlet kurs - gennem vandet • Beholden kurs - over grunden • Kompassets misvisning • Kompassets deviation • Afdrift - for vind og sø • Sætning - for strøm - beregne strømtrekanter

9. Inden vi kommer så langt - nogle grundbegreber Du skal være fortrolige med følgende begreber: • Jorden • Stedangivelse og stedforandring på jorden • Kompasinddeling - kurs og retning • Kompaslinier og storcirklen • Pejlinger • Sømilen • Stedlinier

10. Jorden i solsystemet • Jorden drejer én gang rundt om sin egen akse på 24 timer • Jorden omløber solen på 1 år • Månen omløber jorden på 29,5 døgn

11. Jorden som en kugle - jordens gradnet • Alle cirkler er 360 º • 1 º kan deles i 60 ' • 1 ’ kan deles i 60 " • Storcirkler - en cirkel hvis plan indeholder jordens centrum • Lillecirkler - alle cirkler der ikke er storcirkler • Breddeparalleller er lillecirkler (bortset fra ækvator) - 90º N og 90º S • Meridianer er halve storcirkler vinkelret på ækvator - 180º V og 180º Ø

12. Stedangivelse på jorden • Et steds bredde - et steds længde • Affarende sted og påkommende sted • Breddeforandring og længdeforandring • Middelbredde og afvigning

13. Hvilken retning? - Kompasinddeling i 32 ”streger”

14. Hvilken retning? - Kompasinddeling i 360 ”grader” • 32 streger = 360º ==> 1 streg = 11º 15'

15. 1 - Hvad forstår vi ved et skibs kurs ? • Styret kurs = Den kurs du styrer på kompasset

16. 2 - Hvad forstår vi ved et skibs kurs ? • Styret kurs = Den kurs du styrer på kompasset • Sejlet kurs = Den kurs du sejler gennem vandet

17. 3 - Hvad forstår vi ved et skibs kurs ? • Styret kurs = Den kurs du styrer på kompasset • Sejlet kurs = Den kurs du sejler gennem vandet • Beholden kurs = Den kurs du kommer frem over grunden

18. Hvad forstås ved den ”retvisende” kurs ? Definition: Den retvisende kurs er den kurs (i grader eller streger), som den • Styrede kurs • Sejlede kurs • Beholdne kurs danner med nordretningen Skrives sådan: • St. K. Rv. • Sejl. K. Rv. • Beh. K. Rv. Kursen i hele grader angives med 3 cifre som f.eks.: 076 º

19. Kompaslinier - kursen over kompasset • Kompaslinier danne samme vinkel med alle meridianer, som den skærer

20. Storcirkel - den korteste vej mellem to punkter • En storcirkels plan skærer jordens centrum (definition) • En storcirkel danner forskellige vinkler med meridianer • Storcirkelsejlads kræver kursændringer !!

21. Hvad forstås ved en pejling ? Ved en genstands pejling forstås: • Retningen af det lodrette plan gennem iagttageren og genstanden • Pejling af en genstand på jorden bliver retningen af storcirkelbuen fra iagttageren til genstanden

22. Resultatet af en pejling • Kursen (kompaslinien) og pejlingen til en genstand er den samme hvis begge befinder sig på ækvator eller samme meridian • Kursen (kompaslinien) og pejlingen til en genstand er i andre tilfælde ikke den samme - dog ikke et problem ved små afstande

23. Sådan defineres ”sømil” Enhed til angivelse af afstand og distancer Definition: 1 sømil er et bueminut af en af jordens storcirkler Jordens omkreds: 40.000 km = 360° Jordens omkreds: 360 x 60 = 21.600 bueminutter ==> 1 sømil = 1 bueminut = 40.000.000 m / 21.600 = 1.852 m

24. Husk: Et bueminut er ikke altid en sømil !! Vi betragter to breddeparalleller: - ved ækvator (cirkel 1) og ved 60° N (cirkel 2) Omkredsen af de to cirkler forholder sig som cirklernes radier - radius cirkel 2 = 0,5 x radius cirkel 1 Summa summarum: • 1 bueminut af cirkel 1 = 1 sømil = 1.852 m • 1 bueminut af cirkel 2 = 0,5 sømil = 926 m

25. Hvad er en ”stedlinie” ? • En stedlinie for skibet er en linie, hvor skibet befinder sig i henhold til observation

26. Hvad er et ”sted” ? • En stedlinie for skibet er en linie, hvor skibet befinder sig i henhold til observation • To eller flere stedlinier benyttes til stedbestemmelse

27. Opsamling - fik vi det hele med ? Vi lærte om: • Jorden - dens plads i solsystemet • Stedangivelse og stedforandring på jorden • Kompasinddeling - kurs og retning - St.K.rv. - styrende kurs retvisende - Sejl.K.rv. - sejlet kurs retvisende - Beh.K.rv. - beholden kurs retvisende • Kompaslinier og storcirklen • Pejlinger • Sømilen • Stedlinier og stedbestemmelse

28. Redskaber i navigation Hvad har I med? • Hvad er en transportør? • Hvordan bruges en parallellineal? • Hvornår brugesen stikpasser? 28

29. Og så lidt om søkort: Produktion og egenskaber Vi har i navigationen brug for afbildninger af jordens overflade, hvor • Ethvert punkt på overfladen svarer til netop ét punkt på kortet • Et liniestykke på overfladen svarer til et liniestykke på kortet • Et arealpå overfladen svarer til et areal på kortet Vi skal tale om: • Det ideelle søkort • Projektionsmetoder • Merkatorkortet • Storcirkelkortet

30. Kort og projektionsmetoder • Krum flade foldet ud til et kort • Afgrænset område • Krav fra os: • Konformt - let at udsætte og opmåle kurser/pejlinger • Mindst mulig målestoksforvrængning • Kompaslinier = rette linier • Storcirkler = rette linier • Kort med forskellige egenskaber fremstilles ved • forskellige projektionsmetoder 30

31. Kort og projektionsmetoder Egentlige projektioner - geometriske projektioner • Gnomisk (central) - projektionspunkt i jordens centrum • Stereografisk - projektionspunkt modsat tangent • Orthografisk - projektionspunkt uendelig fjernt Uegentlige projektioner - matematisk beregning af punkters beliggenhed • Den komforme kegleprojektion • Mercators projektion 31

32. Central projektion på et plan 32

33. Central projektion på en kegle Konforme kegleprojektion 33

34. Gnomonisk projektion • Fordele • Storcirkler rette linier • Ulemper • Kompaslinier krumme linier • Ingen direkte måling af kurs og distance • Ikke konforme Anvendes til storcirkelkort 34

35. Cylinder projektion • Projektion fra centrum • Cylinder ”klippes op” til et kort 35

36. Merkatorprojektion - uegentlig 36

37. 37

38. Mercators projektion • Fordele • Enhver kompaslinie = en ret linie • Vinkeltro • Relativ let opmåling af distancer • Ulemper • Voksende bredder • Storcirkler = krumme linier 38

39. Merkator kort 1 af 3 • Voksende bredder • Samme afstand mellem meridianer • Forhold mellem et breddeminut og et længdeminut det samme som et tilsvarende sted på jorden. • Ved konstruktion af kort bestemmes hvor langt et længdeminut skal være • Kaldes meridionaldel (MD) og måles i mm. 39

40. Merkator kort 2 af 3 • 1 breddeminut = 1 længdeminut : cosb • Dermed kan antal meridionaldele fra en vilkårlig bredde til ækvator bestemmes • Afstande mellem voksende bredder kaldes voksende breddeforskel = antallet af meridionaldele mellem bredderne 40

41. Merkator kort 3 af 3 • Kortets ramme • Breddeskala og længdeskala • Målestoksforhold (MF) • Udregnes til en bestemt bredde - DK 56 º • Eksempler på konstruktioner i NAV1 41

42. Specielle kort, ikke søkort Pilot Charts • US, måneds baseret, lufttryk, temperatur, vind, strøm, is, tåge, ruter Routing charts • Engelske med info som Pilot Charts + distrancer mellem havne, lastelinie zoner, storm-baner, vejrskibe mv.) Planning Charts • specielle områder pga. fx miljø, dybde, særlige retningslinier

43. Eksempel: Fra Santa Cruz de Tenerife til Charlotte Amalie på St. Thomas Kilde: Udsnit af Routing Chart North Atlantic Ocean November 5124(11)

44. Kort arbejdet Hvordan markeres et observeret sted? Hvordan tegnes den beholdne kurslinie? Hvordan markeres gisset sted? Hvordan tegnes stedlinier? Må strømkonstruktioner tegnes i søkortet? Hvordan overfører man fra et kort til et andet? Må man gerne tegne mere ind i søkortet?

45. Stedforandring - opgave

46. Stedforandring - opgave

47. Det var det hele !!!!