Uddannelsens formål stx.

1. Innovation i historieundervisningenKirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

2. Uddannelsens formålstx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes udvikling af personlig myndighed. Eleverne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans. Stk. 5. Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og hele skolens dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Eleverne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv.

3. Uddannelsesformålhf Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på kursisternes udvikling af personlig myndighed. Kursisterne skal derfor lære at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden: medmennesker, natur og samfund, og til deres egen udvikling. Uddannelsen skal tillige udvikle kursisternes kreative og innovative evner og deres kritiske sans. Stk. 5. Uddannelsen og skolekulturen som helhed skal forberede kursisterne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Undervisningen og kursets hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Kursisterne skal derigennem opnå forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund og forståelse for mulighederne for individuelt og i fællesskab at bidrage til udvikling og forandring samt forståelse af såvel det nære som det europæiske og globale perspektiv.

4. et hyperkomplekst samfund Kommercialisering Globalisering Netværksorganisering Videnssamfund Informations- og kommunikationsteknologi Individualisering Ideer og løsninger International konkurrence Acceleration, 24-timers samfund

5. Hvordan navigerer vi i det hyperkomplekse samfund? • ….. Og hvad stiller vi op med den erkendelse, at i dette hyperkomplekse samfund er gårsdagens sandhed morgendagens løgn? (Lars Qvortrup: Det lærende samfund) Svar: Viden skal ikke bare serveres, men skak give genklang i eleven/kursisten • Gymnasieskolen skal give de unge værktøjer til at håndtere omskiftelighed. • Eleverne skal lære at tage ansvar for og påvirke de sammenhænge, de indgår i. • Det drejer sig ikke mindst om egenskaber som handlekraft, målbevidsthed og kreativitet.

6. Studenter i verdensklasse debatoplæg fra GL og Mandag Morgen • Verdensklasse – præstere • kommunikative og formidlende kompetencer, handlingskompetence, kreativitet og idéskabelse, fortolkning, perspektivering og anvendelse af viden. • Vindende forudsætninger -producere • Tværfaglige, metodiske og processuelle kompetencer. Fra definition af problemstilling, valg af metoder, sortering af materiale og afkodning af informationsstrømme til analyse, fortolkning og konklusion. • Fundamentale forudsætninger - • Indlære • Grundlæggende særfaglige færdigheder. • Indfrielse af særfaglige læringsmål

7. Verdensklasse og Motivation ”Studenter i verdensklasse” • Gymnasieskolen svigter sin dannelsesopgave. Motivation og engagement er centrale drivkræfter for læring. For få elever og lærere er begejstrede for at gå i skole. Derfor skal undervisningen tænkes i nye baner! • Elever tilegner sig kompetencer, der gør dem i stand til at forstå, håndtere og navigere fagligt, socialt og personligt i forhold til det fremtidige samfund. • De vigtigste motivationsfaktorer bag kreativ produktion er passion og interesse i arbejdet. Elever, der er eksternt motiverede af eksempelvis belønninger og karakterer, vil tage den korteste og mest oplagte vej til målet. Internt motiverede vil afprøve forskellige veje og nyde processen på vej mod målet. • Desværre tyder meget på, at uddannelsessystemer på alle niveauer og overalt i verden bygger på en snæver definition af akademisk intelligens, som ignorerer deres ansvar for at udvikle menneskets kreative evner.

8. Dannelsesbegrebet udvides Kundskaber Teori Viden Dannelse Kompetencer At gøre Egenskaber Færdigheder kreativitetsaksen

9. Wolfgang Klafkis dannelsesteori • Ud fra Klafkis dannelsesteori skal eleven være i stand til at handle, da dette er livets vilkår

10. Innovation og entreprenørskab handler således om: • Aktivt og konkret at engagere sig i sin omverden gennem det faglige stofindhold • Om at se muligheder • Om at være nyskabende • Om at gøre ideer til virkelighed og dermed skabe nye ideer

11. Innovativ undervisning er: • Deltagerstyret – større elevaktivitet og ansvar, medejerskab og derved motivation, lærere er tilrettelæggere • Problemorienteret – arbejde med virkelige problemer • Erfaringsbaseret – knyttet til elevens egen hverdag og lokal samfundet

12. Innovativ undervisning er • Resultatorienteret - meningsfuld præsentation • Refleksion og overføringsværdi – hvordan udnyttes den tilegnede viden/erfaring • Kompetencegivende øvelsersom indgang til kreativ selvstændig procesarbejde

13. KIE-MODELLEN

14. Det kreative rum Divergent tænkning – idérigdom - det ikke – lineære - det skøre -det intuitive - det ikke –akademiske Fremmer evnen til at handle i komplekse situationer og se mange muligheder. Ikke løsningsorienteret, men handler derimod om fleksibilitet. evnen til at skifte fra et perspektivt til et andet.

15. Det innovative læringsrum Ideerne skal italesættes, prioriteres, systematiseres. Overblik, struktur, planlægning, undersøgelse og analyse. Analytisk proces, konvergente tankeformer kommer i spil

16. Det entreprenante rum Ideen skal omsættes til reel handling og udmøntes i konkret praksis. Det er bl.a. her der skabes værdi for andre

17. Inspiration KIE-modellen: Innovativ undervisning Af: Irmelin Funch Jensen og Ebbe Kromann-Andersen

18. Den innovative metode- de seks faser 1. Vidensfasen Tilegnelse af viden Klasseundervisning, selvstudie, gruppearbejde, mv. 2. Den kreative fase Brainstorm og ideudvikling Forskellige vinkler og fag Tavs refleksion, automatskrivning, lyt og byt mv. 3. Den innovative fase Bedste ideer udvikles Udvælgelse af bedste ide Nytteværdi Analyse og konsekvenser mv.

19. Den innovative metode- de seks faser • 4. Iværksætterfasen • Undersøgelser, eksperimenter • Stoftilegnelse • Produktfremstilling • Udvikling af materiale • 5. Formidlingsfasen • Mundtlig eller skriftlig formidling • Kreativ eller ved hjælp af medier? • Målgruppefokusering • Artikler, læserbreve, temaavis, foredrag, PP • 6. Refleksionsfasen • Hvad gik godt og galt • Overføringsværdi • Evaluering mv.

20. Innovation på Københavns åbne Gymnasium • Eleverne skal arbejde med kreative og idégenererende processer som f.eks. KIE-modellen • Eleverne skal arbejde med den virkelige verdens virkelige problemstillinger • Elevernes ideer skal blive til værdi for andre • Eleverne skal formidle deres resultater ved hjælp af forskellige medier (ikke alle punkter skal eller kan opfyldes hver gang)

21. Innovation i historieundervisninget idéoplæg Udstilling: hvor? Hvordan? hvem kunne man samarbejde med, f.eks. Et museum, udstilling på bibliotek? Målgruppe? Formidling: avisartikel, ugentlig klumme på skolens hjemmeside, morgensamling (hvilke medier? Eller hvilken form?) Undervisning: Unge underviser unge, samarbejde med folkeskoler, andre gymnasier? Byvandring? T anderledes forløb

22. Fra avisoverskrift til fagligt forløb • Jordskæl Haiti –kolonisering, imperialisme, afkolonisering, globalisering • Irakkrig- Danmarksinternationaleplacering • Mobilselskaber blæser på etikken- se forløbsbeskrivelse • Klimaforandringer - industrialisering, globalisering

23. Arbejdsprocesser • Hvilke historiske emner skal vi arbejde med (Kernestof + faglige mål) • Idégenererende processer omkring formidling af output / eller hvordan arbejder vi med emnet – produktkrav: formidling ( blog, historisk bytur, TV-avis, udstilling, workshop) • Forskellige arbejdsformer: brainstorm i grupper, informationssøgning, videndeling, inddragelse af ekspertviden, faglig fordybelse, gruppearbejde • Organisering af kontakt til ressourcepersoner (hvem er relevant ift. problemstillingen? Eksterne partner) • Forberedelse af formidlingen • Gennemførelse –forløbet slut